Overordnede anbefalinger til behandlingen​

Videnskabelige undersøgelser har vist, at individuelt tilpasset genoptræning og psykologiske behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi har den bedste virkning. Nogle mennesker med funktionel lidelse har tillige gavn af medicinsk behandling, typisk i form af lav dosis antidepressiv medicin, som også har effekt ved kroniske smertetilstande.

Gradueret genoptræning (GET) er en træningsform, der tilpasses den enkelte patient og består af en gradvis øgning af aktivitet. Træningsformen er baseret på individuel formåen og behov, og træningsforløbene kan derfor være meget forskellige med hensyn til intensitet og indhold. De justeres løbende med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.

Kognitiv adfærdsterapi ​er en form for psykoterapi, hvor man bl.a. arbejder med de tanker, man har om sin sygdom og den heraf følgende sygdomsadfærd samt eventuelle følelsesmæssige problemer, som sygdommen kan give.

Ved disse behandlingsindsatser kan man få reduceret symptomer, forbedret funktionsevne og opleve en øget livskvalitet. Meget tyder på, at man kan forhindre den funktionelle lidelse i at udvikle sig til en kronisk, invaliderende tilstand, hvis man sætter ind tidligt med den rigtige indsats.​

Psykoedukation om funktionel lidelse

Det anbefales først og fremmest at psykoedukere om funktionelle lidelser ud fra en anerkendende tilgang med udgangspunkt i symptomer og en helhedsorienteret bio-psyko-social sygdomsforståelse.

Psykoedukationen kan med fordel tage udgangs​punkt i pjecen "Når kroppen siger fra – Information om funktionelle lidelser" fra Komiteen for Sundhedsoplysning.​

​Hent pjecen "Når kroppen siger fra - Information om funktionelle lidelser" fra Komiteen for Sundhedsoplysning​

Stabiliser sociale livsomstændigheder

En funktionel lidelse kan betyde, at man ikke længere kan det samme som tidligere. Nogle bliver også i kortere eller længere perioder sygemeldt fra deres arbejde. Når man oplever belastende livsomstændigheder, kan det betyde, at helbred og trivsel forringes. Det gælder også for patienter med funktionelle lidelser, som kan opleve, at symptomerne forværres.

Det har derfor stor betydning, at man bliver opmærksom på, hvad der belaster, og hvad der giver energi i den livssituation, man befinder sig i. Dette er første skridt mod bedring, da belastninger kan stå i vejen for behandling og bedring. Der kan være udfordringer med fx boligforhold, økonomi og børn eller problematiske relationer.

Når man laver noget, man holder af, øges ens fysiske og mentale overskud. Når man øger sit overskud, kan man bedre klare belastninger uden at blive stresset. Man kan derved hæve grænsen for, hvad man generelt kan klare. Derfor kan man med fordel lave en liste med fx 3-5 værdifulde eller meningsfulde aktiviteter, hvor man lader op, selv om de også koster energi. 

Når man har været syg længe, kan det være svært at mærke, hvilke aktiviteter man holder af. Her kan man med fordel tænke tilbage og lave en liste ​over, hvilke ting man tidligere holdt af at lave. 

Læs mere i "Håndbog om funktionelle lidelser for patienter og pårørende" fra Sundhedsstyrelsen​​

Stabiliserer basale behov som kost, søvn og aktivitet

​Når kroppen er overbelastet, er det vigtigt at skabe mest mulig regelmæssighed og stabilitet, da kroppen ikke har brug for yderligere stress. Her er basale behov som søvn, kost og aktivitet et vigtigt fundament for kroppens funktion, ligesom det er vigtigt at finde en god balance mellem aktivitet og hvile.

Kost

Spis tre måltider og evt. små mellemmåltider, så kroppen ikke oplever for meget sult eller uregelmæssigheder, der kan stresse den.

Søvn

Stå op og gå i seng på stort set samme tidspunkter, tilpasset efter dagslys, og hvil evt. om dagen med pauser og rolige aktiviteter, men ikke egentlig søvn.

​Aktivitet

Sørg for daglig aktivitet, der holder kroppen i gang og kan tilpasses dine symptomer. Evt. bare almindelige hverdagsaktiviteter som bad, huslige opgaver eller kendte lette øvelser og små gåture.

Sørg for jævnlige, planlagte pauser i løbet af dagen – efter hver aktivitet skal der være en pause af passende varighed.

​ Læs mere i "Håndbog om funktionelle lidelser for patienter og pårørende" fra Sundhedsstyrelsen​