Smerteforskning på Parker Instituttet

​Parker Instituttet forsker i bevægeapparatets smertetilstande på tværs af de store reumatologiske sygdomsenheder: 

  • Inflammatoriske gigtsygdomme
  • Slidgigt 
  • Regionale og generaliserede smertetilstande i bevægeapparatet

1 forskningsområde er udvikling af mere objektive smertemål, der kan anvendes til vurdering af følsomheden i smertesystemet og bedre smertediagnostik, herunder vurdering af den tilgrundliggende smertemekanisme. 

De eksperimentelle smertemålingsmetoder går ud på kortvarigt at aktivere smertesystemet på standardiseret og reproducerbar vis samt kvantitativt at måle smertesystemets reaktion i forbindelse hermed. 

Eksempler på sådanne objektive målemetoder er bestemmelse af smerte- og smertetolerancetærskler ved trykstimulation af vævene (trykalgometri). Der er til det formål udviklet computerstyrede trykalgometre, der elektronisk kontrollerer og foretager trykpåvirkningen ved hjælp af 1 blodtryksmanchet. Med dette apparature kan der udføres standardiserede målinger af tryksmerte- og smertetolerancetærskler i fx muskelvæv – 1 undersøgelse, der afspejler aktivering af smertebanerne og følsomheden i smertesystemet.

Funktionsforstyrrelser i hjernens bearbejdning af smertesignaler kan også undersøges med forskellige billeddannende teknikker, f.eks. magnethjernescanninger (MR-scanning). Sådanne undersøgelser kan være med til at kortlægge, om der er sammenhæng med andre mål for kronisk smerte, f.eks. smertetærskler og sværhedsgraden af smertetilstanden. 

De mere traditionelle reumatologiske undersøgelsesmetoder, f.eks. ultralydsscanning og MR-scanning af f.eks. led inddrages i nogle smertestudier til kortlægning af graden af vævsbeskadigelse og betændelsestilstand i vævene som en medvirkende smertemekanisme.

1 andet forskningsområde er udvikling af objektive mål for graden af den funktionsevnenedsættelse, man ofte ser hos patienter med kroniske smerter i bevægeapparatet. I forskningen anvender Parker Instituttet bl.a. 1 standardiseret observationsbaseret test af funktionsevnen (AMPS), hvormed man kan måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i udførslen af dagligdags aktiviteter og dermed vurdere personers grad af funktionsevnenedsættelse. Derudover måles f.eks. muskelstyrke, ganghastighed, og der foretages ganganalyse. Disse typer målinger indgår i forskningen af smerter i bevægeapparatet, dels for at øge vores viden om smerters betydning for funktionsevnen, dels for at kunne bedre behandlingstilbuddet til patientgruppen.





Redaktør