Fibromyalgi

​Fibromyalgi kan ramme alle både unge og ældre, mænd og kvinder og også børn. Det anslås, at omkring 2% af den voksne befolkning lilder af fibromyalgi. Sygdommen forekommer omtrent 5 gange oftere blandt kvinder end blandt mænd, og debuterer oftest i 30-40 års alderen. 

Fibromyalgi er kendetegnet ved kroniske og diffuse smerter i led og muskler, søvnforstyrrelser og udtalt træthed, ligesom hukommelses- og koncentrationsbesvær ofte er en del af sygdommen. 

Sygdommen medfører hos de fleste patienter ofte en udtalt "aktivitetsintolerans" med kraftigere smerter og hurtig udtrætning af musklerne i forbindelse med fysisk aktivitet, som fører til nedsættelse af funktionsevne i dagligdags aktiviteter.  

Behov for mere viden

Der er et meget stort behov for mere viden om fibromyalgi. Sygdommen er anerkendt, selvom der stadig er fordomme, da sygdommen ikke kan ses og er svær at påvise ved almindelige rutineundersøgelser såsom blodprøver, røntgenbilleder, scanninger, etc. Modstanden skyldes uvidenhed og kan sammenlignes med migræne, som først rigtig blev accepteret, da man fandt en type medicin, som fjerner smerterne effektivt. 

Årsag

Indtil videre tyder vores viden på, at sygdommen skyldes funktionsforstyrrelser i de smertesignalerende dele af nervesystemet. Forskningsresultater viser, at smertetærsklen - af fysiske årsager - er markant lavere hos nogle mennesker, bl.a. hos fibromyalgiramte. Med nye scanningsmetoder er der i undersøgelser af fibromyalgipatienter påvist ændringer i hjernens smerteforarbejdning. 

Fibromyalgi forudgås ofte af en lokaliseret smertetilstand, men kan også som leddegigt opstå ud af den blå luft. Vi ser ingen tegn på sammenhæng med livsstil i øvrigt.

Forskning har vist, at fibromyalgi ikke forårsages af depression og kan derfor ikke betragtes som en psykisk lidelse. 

Symptomer

Ved fibromyalgi er smerter det primære symptom. De første smerter opleves ofte i nakke eller skulder, i lænden eller i hoften. Derefter bliver smerterne kraftigere og breder sig til andre dele af kroppen. Det kan dog også ske, at smerterne opstår hurtigere, f.eks. inden for få måneder.

Hård fysisk aktivitet gør typisk smerterne værre, ligesom nogle oplever koldt vejr, fugtighed og træk som en faktor til forværring af smerterne. 

Stive muskler og træthed

Ud over smerterne oplever mange bl.a. at have stive muskler, oftest om morgenen. Ofte vil man opleve at være for træt til at gøre de ting, man gerne vil, og man har behov for hvile i løbet af dagen. 

Patienter har typisk søvnproblemer, vågner ofte om natten og føler sig ikke udhvilet om morgenen. Nogle oplever hyppig hovedpine.

Omkring halvdelen af fibromyalgi patienter oplever irritabel tyktarm, fordøjelsesbesvær, oppustethed, varierende appetit og mavesmerter. Nogle beskriver desuden føleforstyrrelser med snurren eller prikken i arme og ben samt hævede fingre. 

Diagnose

For at få stillet den rette diagnose er det vigtigt at udelukke andre sygdomme, som eventuelt kunne behandles og muligvis kureres.

Derfor bliver man testet for en række andre sygdomme samtidig med undersøgelsen for fibromyalgi. Det kan være forskellige former for gigt, stofskiftesygdomme og sclerose.

Det betyder meget at vide og forstå, hvorfor man har smerter, og en diagnostisk afklaring er en forudsætning for at kunne håndtere livet som kronisk smertepatient. Derfor kan smertetilstanden hos nogle bedres efter at diagnosen er stillet.

11 tenderpoints

Ved fibromyalgi har patienten generaliserede smerter i mere end 3 måneder, og smerterne skal være til stede over og under livet og i højre og venstre side af kroppen samt langs rygsøjlen.

En læge foretager en såkaldt tenderpointtest, der går ud på at lægen trykker på 18 foruddefinerede punkter med 4 kilos tryk. Hvis patienten reagerer med smerte i mindst 11 ud af disse 18 punkter, så er der tale om fibromyalgi. 

Behandling

Fibromyalgi kan så vidt vi ved i dag ikke helbredes. I en undersøgelse her fra Parker Instituttet viste det sig, at omkring 90% af fibromyalgipatienterne oplevede uændrede smerter eller fik det værre i løbet af 4 år, mens 10% oplevede en forbedring i tilstanden. Dette fund understøttes af resultater fra internationale studier. Livstidsprognosen ved fibromyalgi er imidlertid god, med en overlevelse, som svarer til baggrundsbefolkningen. 

Bred behandling

Kroniske smerter er en af de hyppigste årsager til menneskelig lidelse, nedsættelse af funktionsevnen og nedsat helbredsbetinget livskvalitet.

Fibromyalgi har således - som andre kroniske smertetilstande - fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for det enkelte individ. Alle disse konsekvenser bør tilgodeses i behandlingen og enkeltstående fysiske eller psykologiske behandlingsmetoder er sjældent tilstrækkelige. 

Mange patienter vil således have behov for en bred behandlingsindsats med deltagelse af et tværfagligt behandlingsteam, der alle bidrager med deres specielle viden og indfaldsvinkel i behandlingen. Et sådan tværfagligt team vil med fordel kunne omfatte læge, psykolog, sygeplejerske, fysioterapeut, og ergoterapeut, og det overordnede mål i behandlingen vil være at bedre patientens livskvalitet og funktionsniveau – fysisk, psykisk, og socialt.

Behandllingsmodulerne i den tværfaglige behandlingsindsats bør således omfatte både patientundervisning - herunder undervisning i psykologiske aspekter af smerter og smerteadfærd og strategier for hensigtsmæssig smertemestring i det daglige – såvel som aktiv træning. Træning forværrer hos mange muskelsmerterne. For at undgå dette er det vigtigt, at træningen tilpasses den enkeltes funktionsniveau og foregår med meget langsom stigning i intensitet og belastning.

Smertestillende medicin

Der kan som supplement til ovennævnte forsøges smertestillende behandling, men smerterne ved fibromyalgi kan ikke behandles med almindelig smertestillende medicin. Man bruger derfor præparater, der også anvendes i behandlingen af nervesmertetilstande.

Nogle patienter har således positiv effekt på smerterne af antidepressiv behandling i lav dosering eller medicin, der også bruges til behandling af epilepsi. Fælles for disse præparater er, at de nedsætter aktiviteten i de centrale dele af det smertesignalerende system og dermed virker smertedæmpende.

Der er dog ofte en del bivirkning af de omtalte former for medicin, hvorfor mange patienter foretrækker andre behandlingsmetoder, f.eks. træning, afspænding, etc. 

Forskning i fibromyalgi

Parker Instituttets forskning i fibromyalgi fokuserer på 3 hovedforskningsområder:
1) Sikker diagnose
Et forskningsområde på Parker Instituttet er bl.a. at udvikle undersøgelsesmetoder og måleredskaber, der kan anvendes til at vurdere fibromyalgipatienter og stille en mere sikker diagnose, end man kan i dag. Herunder er det bl.a. målet at kunne afdække undergrupper af patienter med fibromyalgi-diagnosen med henblik på en mere målrettetbehandlingsindsats.

2) Tværfaglige behandlingsmetoder
Da mange patienter har behov for en bred behandling, forsker instituttet i udvikling af tværfaglige behandlingsmetoder (med både fysisk, medicinsk og kognitiv behandling) og undersøger effekten af behandlingsindsatsen ved klinisk kontrolleret undersøgelse.(IMPROVE-studiet).

3) Smertesignaler til hjernen
Et 3. forskningsområde er at kortlægge eventuelle funktionsforstyrrelser i hjernens bearbejdning af smertesignaler ved fibromyalgi og undersøge, om der er sammenhæng med andre mål for kronisk smerte, f.eks. smertetærskler og sværhedsgraden af smertetilstanden. 

Målemetoder

I forskningen anvender Parker Instituttet bl.a.​ en standardiseret observationsbaseret test af funktionsevnen (AMPS), hvormed man kan måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i udførslen af dagligdags aktivitet og dermed vurdere personers grad af funktionsevnenedsættelse.

Derudover måles for eksempel muskelstyrke, ganghastighed og tryksmertetærskler, og der foretages i nogle af studierne en speciel scanning af blodgennemstrømningen i hjernen under smertestimulation (fMRI) med henblik på at vurdere hjernens forarbejdning af smerte. 

Disse typer målinger på patienter indgår i forskningen af fibromyalgi for at øge vores viden om sygdommen og for at kunne bedre behandlingstilbuddet til patientgruppen. 





Redaktør