Klage over hospital eller psykiatrisk center

På denne side kan du læse om dine forskellige muligheder for at klage over behandling på et hospital eller psykiatrisk center.

​​​​​​​​​​​​

Forskellige muligheder for at klage

Du har altid mulighed for at henvende dig til hospitalet, hvis du er utilfreds med den behandling, du har fået, eller hvis du har oplevet andre forhold, som du ikke synes levede op til dine forventninger.

Du kan også få en uvildig instans til at vurdere, om den behandling ,du har modtaget, var acceptabel.

Hvad kan jeg klage over?

  • hospitalets/det psykiatriske centers service
  • en konkret sundhedspersons faglighed
  • sundhedsvæsenets faglige virksomhed
  • en afgørelse om de rettigheder, du har ifølge sundhedsloven

Klage direkte til hospitalet over behandling eller service

Du har altid mulighed for at henvende dig til hospitalet, hvis du er utilfreds med den sundhedsfaglige behandling, du har modtaget, og du ønsker at tale om forløbet.

Se oversigt over hospitaler i Region Hovedstaden

Hvis du har oplevet andre forhold, som du ikke synes levede op til dine forventninger fx serviceniveauet, omgangstonen, de fysiske rammer eller maden, kan du også klage over dette.

Du kan sige det direkte til det involverede personale, hvis du er i et aktuelt forløb for at få gjort noget ved det her og nu.

Du kan også klage til ledelsen af den pågældende afdeling/psykiatriske center eller til hospitalsdirektionen eller til direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri.

Hvordan klager jeg?

Hvis du er utilfreds med den sundhedsfaglige behandling, du har modtaget, kan du sende en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

  • Vælg at få din sag afgjort af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis du vil klage over behandlingsstedet.

  • Vælg at få din sag afgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis du klager over en eller flere konkrete sundhedspersoner. Du behøver ikke at kende navnene på sundhedspersonerne.

Du kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed her

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge at klage over, eller hvordan du kan klage, kan du enten rette henvendelse til Styrelsen for patientsikkerhed eller en patientvejleder i regionen.

Få hjælp til at klage hos Styrelsen for patientsikkerhed

Se oversigt over regionens patientvejledere

Tidsfrister for klage

Du skal være opmærksom på, at styrelsen skal have modtaget din klage senest to år efter det tidspunkt, hvor du blev eller burde være blevet bekendt med det forhold, der klages over, og allersenest fem år efter det tidspunkt, hvor det, du vil klage over, fandt sted.

Klager over sundhedsfaglig behandling skal rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der inden for fire uger vil tilbyde dig en samtale med hospitalets/centrets sundhedspersonale.

Klage over manglende overholdelse af rettigheder  

Regionen skal overholde dine patientrettigheder (for eksempel retten til frit og udvidet frit sygehusvalg og maksimale ventetider). Hvis du mener, at regionen har tidsidesat dine rettigheder, og du er uenig i afgørelsen, kan du i mange tilfælde klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Se oversigt over hvilke afgørelser, du kan klager over

Hvordan klager jeg?

Du skal indgive din klage over afgørelsen til styrelsen inden fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Styrelsen kan dog, hvis der foreligger særlige grunde, behandle din klage, efter at fristen er overskredet.

Læs mere på styrelsens hjemmeside om klager over tilsidesættelse af patientrettigheder

Har du brug for hjælp?

Hvis du er i tvivl om, hvortil du skal klage eller har brug for hjælp til at skrive klagen, kan en patientvejleder hjælpe dig.

Se oversigt over regionens patientvejledere

Du kan læse mere om emnet i:


Redaktør