Sundhedskortet skal medbringes, når du er ved læge, speciallæge, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus.
På kortet står dit navn, cpr-nummer og kontaktoplysninger til din læge.
Ved flytning, får du automatisk et nyt sundhedskort. Hvis du af andre årsager (skift af læge eller sygesikringsgruppe, mistet sundhedskort m.m.) ønsker et nyt sundhedskort kan du bestille det på borger.dk eller hos din kommunes borgerservice-center.
På Borger.dk kan du læse mere om sundhedskortet: Hvordan du bestiller et nyt, og hvad det koster.
EU-sygesikringskortet - det blå kort
EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (dvs. op til 1 år) til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
På Borger.dk kan du læse mere om, hvilke sundhedsydelser det blå kort dækker i udlandet, og hvordan du bestiller det
Det særlige Sundhedskort
Hvis du bor i et EU/EØS-land og arbejder i Danmark, skal du have et særligt sundhedskort – ofte kaldet ”grænsegængerbevis”. Det er dokumentation for, at du har ret til dansk lægehjælp.
Du får det særlige sundhedskort ved bestilling på borger.dk eller ved henvendelse til Udbetaling Danmark. Har du aldrig boet i Danmark, skal du have sundhedskortet hos Udbetaling Danmark.