Gå til hovedindhold

Faldklinikken FH

Øvelser samt informationer til patienter der oplever svimmelhed.

Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut

Svimmelhed og balance

Hvad er balanceorganet?

Mange oplever problemer med svimmelhed og balance med alderen. Der kan være mange forskellige årsager, og en af dem kan være balanceorganet.

Balanceorganet sidder i det indre øre, og giver hjernen signaler om alle de bevægelser som hovedet laver. Det består af 3 buegange, der registrerer bevægelser i alle planer, samt et hulrum hvor acceleration frem/tilbage og op/ned registreres.

Der kan være flere forskellige årsager til et svækket balanceorgan, bl.a. sygdomme i det indre øre fx. virus på balancenerven eller øresten.  Andre årsager kan være hjernerystelse, medicinske bivirkninger eller generel svækkelse i forbindelse med aldring.

Et svækket balanceorgan kan give svimmelhed, balanceusikkerhed, sløret syn og problemer med at orientere sig.

Med træning kan svimmelheden og balancen blive bedre. Herunder finder du en guide til øvelser der vil hjælpe dig med din svimmelhed og balance.

Svimmelhedsøvelser

Fælles for øvelserne er, at du skal blive svimmel / balanceusikker af dem. Du skal dog ikke blive mere svimmel end, at det aftager når du holder en kort pause. Med tiden vil du nok opleve, at der skal mere til at gøre dig svimmel, og så er du på rette vej. Øvelserne kan nu gøres lidt sværere, enten ved at sætte tempoet op eller udføre øvelsen i længere tid. Sigt efter at lave svimmelhedsøvelser i sammenlagt 12 min dagligt. Du må gerne fordele øvelserne ud på dagen. 

Øvelse 1: Hoveddrejninger

Drej hovedet og kig fra side til side. Hold et godt jævnt tempo.  

Varighed:                                       Sæt:

Udgangsstilling:

☐ Siddende      ☐ Stående      ☐ Gående

Hvis du vil øge sværhedsgraden, kan du i stående stilling enten lukke øjnene, samle fødderne eller stå på ujævnt underlag (et foldet tæppe eller græs).

© www.ExorLive.com

Øvelse 2: Nikkebevægelser

Kig skiftevis op og ned. Hold et godt jævnt tempo.

Varighed:                                       Sæt:

Udgangsstilling:

☐ Siddende      ☐ Stående      ☐ Gående

© www.ExorLive.com

Øvelse 3: Hoveddrejning med fikseret blik

Fikser blikket på et punkt foran dig.  Lav små hurtige hoveddrejninger fra side til side, mens du fastholder blikket på punktet.

Varighed:                                       Sæt:

Udgangsstilling:

☐ Siddende      ☐ Stående

© www.ExorLive.com

Øvelse 4: Tegn cirkel i luften med fikseret blik

Hold en bold/tus op foran dig i strakt arm ud fra kroppen. Tegn en cirkel i luften og følg den med blikket.

Varighed:                                       Sæt:

Udgangsstilling:

☐ Siddende      ☐ Stående

© www.ExorLive.com

Balanceøvelser

For at få det meste ud af dine svimmelhedsøvelser, anbefales det at du supplerer med balanceøvelser. Disse øvelser skal udføres 2-3 x om ugen.

Øvelse 1: Stående med lukkede øjne

Stå med hoftebreddes afstand mellem fødderne og med en stol foran dig som sikkerhed. Luk øjnene og hold balancen.

Varighed:                                       Sæt:

© www.ExorLive.com

Øvelse 2: Udfald

Stå med samlede ben og fald frem. Når foden rammer gulvet bremses bevægelsen. Stød fra med forreste fod og kom tilbage til udgangsstillingen. Skift til det andet ben. Stå gerne med siden til et bord så du føler dig sikker ift. din balance.

Varighed:                                       Sæt:

© www.ExorLive.com

Øvelse 3: Rejse og sætte sig

Sid på en stol. Rejs dig op, så vidt muligt uden at støtte med armene. Sæt dig tilbage på stolen igen uden støtte, eller med støtte på lårene.

© www.ExorLive.com

Øvelse 4: Tå hævninger

Stå bag en stol til støtte. Løft dig op på tå. Sænk roligt ned igen

© www.ExorLive.com

Ved spørgsmål kontakt

Geriatrisk Ambulatorium
Frederiksberg Hospital
Vej 2, indgang 1, 1. sal​
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg

E-mail: BFH-FP-GeriPal@regionh.dk
Telefon 38163940
Telefontid 08.00-15.00

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden