veneblodprop i benene - patientinformation

Information om forskellen på overfladiske og dybe vener i benene.

I benene er der overfladiske og dybe vener, der transporterer blodet fra benene tilbage til kroppen. Det er vigtigt at skelne mellem blodpropper i de overfladiske vener, som ligger lige under huden, og de store dybe vener, som ligger længere inde i benet. De overfladiske vener fører blodet til de store dybe vener, som er hovedvejen for blodets strømning ud af benet.

Blodprop i de dybe vener kaldes dyb venetrombose (DVT). Hvis der opstår DVT, skal blodet løbe en omvej ad talrige små vener i benet. Blodprop i de dybe vener vil derfor ofte føre til, at benet svulmer op og bliver ømt. Ofte bliver det også mere varmt og rødligt, fordi blodet stases op i benet.
DVT påvises ved ultralydundersøgelse af benet.
DVT kan opstå på forskellige niveauer fra underben til bækkenet:
Hyppigst opstår blodpropper i underbenets dybe vener, som består af tre par parallelt forløbende vener.
Næsthyppigst er blodpropper i den dybe lårvene og venen bag på knæet.
Sjældnest ses bækkenveneblodprop, som er de største blodpropper og ofte skyldes en forsnævring i en bækkenvene. I svære tilfælde kan blodproppen strække sig over flere niveauer.

Forekomst af DVT i benene

DVT ses meget sjældent hos børn. Fra teenagealderen stiger hyppigheden fra 1 pr 5.000 per år til 1 per 500 pr år hos 70-årige

Man kender efterhånden en lang række faktorer, der kan øge risikoen for udvikling af DVT:

  • Større kirurgi eller traume 
  • Tidligere forekomst af DVT 
  • Nedsat bevægelse af benene 
    • Bandagering af ben
    • Lammelse i ben
    • Sengeleje i flere dage
    • Lange flyrejser
  • Brug af østrogenholdige P-piller
  • Graviditet og barselsperiode
  • Kræftsygdomme
  • Kronisk infektion eller inflammation
    • HIV-infektion, hepatitis
    • Kronisk bronkitis
    • Inflammatorisk tarmsygdom
  • Medfødt eller erhvervet forstyrrelse i blodets størkningstendens, for eksempel:
    • Antitrombinmangel
    • Protein C-mangel
    • Protein S-mangel
    • Faktor V Leiden mutation
    • Protrombinmutation
    • Antifosfolipidantistoffer
  • Medfødte veneforandringer

Medicinsk behandling af DVT

DVT behandles med blodfortyndende medicin, der forhindrer videre vækst af blodproppen. Oftest anvendes tabletter (Eliquis® eller Xarelto®). Hvis disse midler af forskellige grunde ikke kan anvendes, gives i stedet heparin-injektioner (Innohep®, Fragmin® eller Klexane®) i underhuden.

Medicinsk behandling af DVT

DVT behandles med blodfortyndende medicin, der forhindrer videre vækst af blodproppen. Oftest anvendes tabletter (Eliquis® eller Xarelto®). Hvis disse midler af forskellige grunde ikke kan anvendes, gives i stedet heparin-injektioner (Innohep®, Fragmin® eller Klexane®) i underhuden.

Injektionerne kan senere følges op af tabletbehandling med Marevan®, Lixiana® eller Pradaxa®, dog ikke hos gravide, da tabletterne eventuelt kan skade fosteret. Det er vigtigt, at behandlingen startes, så snart diagnosen er stillet. Under blodproppens vækst kan dele af blodproppen rive sig løs og føre til blodpropper i lungerne. Risikoen herfor falder betydeligt efter indledning af behandlingen. Under behandlingen vil enzymer, som dannes i venerne, efterhånden begynde at opløse blodproppen. Efter cirka 3 måneder kan blodproppen være væk, eller der kan være rester, som ikke lader sig opløse. DVT i bækkenvenerne kan eventuelt behandles med blodprop-opløsende medicin, som injiceres i venen senest 2 uger efter symptomernes start.

Kompressionsstrømper

Hvis benet er hævet på grund af DVT, anbefaler vi brug af en knælang kompressionsstrømpe til at forebygge vedvarende hævelse og andre senfølger efter DVT. Strømpen skal anvendes, indtil benet har normalt udseende uden brug af strømpen. Hvis benet vedbliver at være hævet, kan man via kommunen få tildelt 2 strømper årligt som gratis hjælpemiddel.

Overfladisk veneblodprop i benene

En rød, øm streng under huden er de karakteristiske tegn på en overfladisk veneblodprop. Ses hyppigst hos personer med åreknuder på benene.

Behandling af små og store overfladiske veneblodpropper

Små: Ibuprofen creme
Store: Tabl. Xarelto® i 6 uger

Ambulant opfølgning

Efter indledning af behandling vil ambulant opfølgning typisk ske efter 3-4 uger og igen efter cirka 3 måneder, hvor vi tager stilling til, om behandlingen kan ophøre. Det afhænger af tilstedeværelsen af risikofaktorer for ny DVT efter ophør med behandling. Ved fortsat behandling aftales ambulant kontrol efter behov.

Klinik for vene- og lungeblodpropper

I Hjerteambulatoriet har vi et særligt afsnit for patienter med vene- og lungeblodpropper. Da vene- og lungeblodpropper har samme årsag og også ofte forekommer samtidigt, betegnes sygdommene under ét som Venøs TromboEmboli (forkortet VTE). Klinikken kaldes derfor VTE-klinikken. I VTE-klinikken kan du møde specialuddannede sygeplejersker, som har grundigt kendskab til vene- og lungeblodpropper og kan hjælpe dig med svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå ved behandling af VTE.

Yderligere information

Du kan i ambulatoriet få udleveret en folder med information om din blodfortyndende behandling. Vil du læse mere på internettet om veneblodpropper, kan vi anbefale: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/blodpropsygdom/dyb-venetrombose-dvt/

Redaktør
Systemkonto