Hvad er urinsyregigt?

Urinsyregigt eller Podagra kaldes på latin artritis urica. Typisk er det storetåen der rammes. Urinsyre findes i kroppen hos alle mennesker. Den er et restprodukt, som opstår når kroppens celler bliver nedbrudt. Urinsyren udskilles gennem nyrerne, men hvis mængden af urinsyre bliver for høj, bliver den opløste urinsyre aflejret som urinsyrekrystaller i kroppen. Disse krystaller bliver oftest dannet i og omkring leddene og kan medføre en kraftig betændelsesreaktion. De kan også ses som små gulligt-hvide knuder i huden, fx på hænderne. 
1-2 % af befolkningen har urinsyregigt og sygdommen forekommer hyppigst blandt mænd i 40-50 års alderen. Yngre kvinder rammes sjældent, da de producerer kvindelige kønshormoner, som har en gavnlig virkning på nyrernes evne til at udskille urinsyre. Efter overgangsalderen stiger forekomsten af urinsyregigt blandt kvinder. 

Hvorfor får man urinsyregigt?

Der kan være forskellige grunde til at mængden af urinsyre er for høj. Det kan enten skyldes, at man udskiller for lidt gennem nyrerne, eller at man danner for meget urinsyre. I de fleste tilfælde udskilles for lidt urinsyre fx på grund af vanddrivende medicin og arvelige forhold. Produktionen af urinsyre bliver forøget af fx et stort alkoholforbrug, visse fødeemner og sjældne enzymdefekter.
Risikoen for at få urinsyregigt bliver større, hvis man er overvægtig, har for meget fedt i blodet, forhøjet blodtryk eller type 2 diabetes.

Symptomer

Et anfald viser sig i et enkelt eller nogle få led, hyppigst storetåen, foden eller knæet. Uanset hvilket led der bliver angrebet, giver det ofte 
voldsomme smerter. Leddet hæver og i mange tilfælde får huden en karakteristisk skinnende, rød farve. Området kan blive så ømt, at selv et lagens berøring kan være meget smertefuldt. Anfaldet varer 1-2 uger. 
Hvis man har kronisk urinsyregigt får man hyppige anfald og ofte vil flere led blive angrebet. I svære tilfælde kan leddene blive deforme. Urinsyregigtknuderne i huden kan, fx på hænderne, medføre nedsat håndfunktion. 

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen på baggrund af din sygehistorie, ved lægeundersøgelsen, blodprøver og evt. røntgen- eller ultralydundersøgelse. Den sikreste diagnose fås ved at tage noget ledvæske fra et led eller noget materiale fra urinsyregigtknuderne i huden. Væsken eller materialet kan undersøges i mikroskop og hvis man finder de særlige urinsyrekrystaller understøttes diagnosen urinsyregigt.

Behandling

Behandling af det akutte anfald

Smertestillende gigtmedicin i tabletform er en god og effektiv behandling, fx anbefales Ibuprofen. Hvis man ikke kan tåle Ibuprofen, kan man bruge Colchicin. I nogle tilfælde kan der være behov for at supplere med Binyrebarkhormon, enten i form af indsprøjtning i det led, der er angrebet eller som en tabletkur.

Behandling med forebyggende medicin

Hvis man har haft flere urinsyregigtanfald, eller hvis der er urinsyregigtknuder, er det nødvendigt med forebyggende behandling. Tabletbehandling med Allopurinol er den mest almindelige forebyggende behandling. Allopurinol er et meget effektivt middel. Det er vigtigt, at man fortsætter med at tage sin forebyggende medicin, også under et anfald. Der findes andre  forebyggende behandlingsmuligheder, som fx Probenecid, Febuxostat og Benzbromaron. Man behøver ikke starte en forebyggende behandling, hvis der kun har været et enkelt anfald og hvis der ikke er urinsyregigtknuder.  Kost og livsstil har stor betydning for sygdommen, så det er vigtigt at have en samtale om disse emner med lægen eller sygeplejersken.

Forløb

Nogle har kun et enkelt anfald af urinsyregigt i hele deres liv, andre får flere anfald og udvikler kronisk urinsyregigt. Behandlingen er meget effektiv og mange bliver symptomfri. Det er vigtigt, at især den forebyggende behandling overholdes, for at sygdommen kan holdes nede.

Kontrol

Efter undersøgelsen i ambulatoriet bliver der taget stilling til det videre forløb. Ved kontrolbesøgene undersøger vi typisk leddene, evt. også med ultralydsscanning, samt kontrollerer blodprøver, herunder urinsyreværdien. Når urinsyregigten er stabil, kan den videre kontrol overgå til den praktiserende læge.

Kostråd

Undgå                

• Rødt kød                      
• Indmad       
• Skaldyr
• Fiskekonserves
• Øl
• Sodavand med sukker 

Anbefales

• Rigelig væske (ca. 1½ l/dag, gerne vand)
• Magre mælkeprodukter
• C-vitamin
• Fedtfattig kost
• Kaffe 

Hvad kan jeg selv gøre?

Selvom du kun har haft ét anfald af urinsyregigt, er det vigtigt, at overveje, hvad du selv kan gøre, for at forebygge nye anfald. Kost, motion og overvægt er faktorer, som har betydning for urinsyregigt. Det er de samme faktorer, som påvirker tilbøjeligheden til sukkersyge og hjerte-/Urinsyregigt - Artritis Urica
karsygdomme. Der er derfor gode grunde til at leve sundt, at få kontrolleret blodtryk, kolesterol- og fedttal i blodet, dyrke motion og, ved behov, tabe sig, hvis man har urinsyregigt. Ved kronisk urinsyregigt er det vigtigste, at man husker at tage sin medicin som ordineret af lægen.

Kilder

Artritis urica, Retningslinjer fra Dansk reumatologisk Selskab. 2011 (https://danskreumatologi.dk/)
Fødevarestyrelsen, www.foedevarestyrelsen.dk
Gigtforeningen, www.gigtforeningen.dk
Reumatologi, 3.udgave, FADL´s forlag 2012