Du skal til undersøgelse
Du skal have undersøgt, hvor langt du kan gå på 6 minutter.
Sådan forbereder du dig
Tag sko på, som du går godt i.
Når du møder til undersøgelse
Mødested vil blive oplyst i indkaldelsesbrevet. Du vil blive fulgt til teststedet af testlederen – typisk en fysioterapeut.
Det kan være rart at have en pårørende med sig ved testen, hvilket selvfølgeligt er muligt, men en seks-minutters gangtest kræver din fulde koncentration, og derfor kan vi bede pårørende om at vente et andet sted, hvis vi finder det nødvendigt.
Sådan foregår undersøgelsen
Det gælder om at gå så hurtigt som muligt indenfor den opmålte rute, løb er ikke tilladt. Testpersonen holder sig bagved, da det er dig, som sætter tempoet.
Der vil være en opmålt bane på 50 meter, hvor du skal vende ved de to yderpunkters blå streg i gulvet.
Da undersøgelsen kræver koncentration, er samtale under udførelse af testen ikke tilladt. Du er selvfølgelig velkommen til at spørge, hvis der er noget du er i tvivl om.
Hvis der er behov for pauser undervejs er dette tilladt og testpersonen fortsætter så snart du er klar igen.
Så lang tid tager undersøgelsen
Du skal regne med 15 min. i alt.
Når du kommer hjem
Der ingen særlige hensyn at tage efterfølgende.
Svar på undersøgelsen
Hvis undersøgelsen indgår som del af et forskningsprojekt, får du som udgangspunkt ikke automatisk svar på din undersøgelse.
Komplikationer
Ingen