Hvor udbredte er rygproblemer?

Smerter i ryggen er meget almindelige. 60-80% af befolkningen får rygsmerter en eller flere gange i livet. I løbet af et år får ca. 50% ondt i ryggen, og på et hvilket som helst tidspunkt angiver 8-15%, at de har rygsmerter. Der er altså tale om en folkesygdom. Rygsmerter kan være akutte eller langvarige. Med akut menes i denne sammenhæng, at smerterne varer under 3 måneder. Undersøgelser viser, at 90% af alle rygsmerter er svundet af sig selv inden for et år. Mange oplever flere perioder med rygsmerter i løbet af livet. Denne brochure handler om de akutte rygproblemer.

Hvordan er ryggen bygget op, og hvilke forandringer sker der med alderen?

Rygsøjlen er stærkt bygget og tåler som udgangspunkt kraftig belastning. Den gør det muligt, at vi kan bevæge os oprejst, og den beskytter nervefibrene i rygmarven. Den består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Mellem hvirvlerne er der bruskskiver med et blødt materiale i midten, som fungerer som ”stødpude”. Mellem hver hvirvel findes 2 facetled (”styreled”), som tillader nødvendig bevægelse og sørger for stabilitet.  Omkring rygsøjlen ligger flere lag af muskler,  som er vigtige forstabilitet og bevægelighed. Med årene kommer der normale aldersforandringer, særlig i bruskskiverne. De bliver lavere og  kan få revner. Undertiden kan det bløde materiale i midten af bruskskiverne blive presset ud igennem en sådan revne og trykke på en eller flere nerverødder i rygmarvskanalen eller i en nerverodskanal. Det kaldes en diskusprolaps. Op til 35% af os har imidlertid en diskusprolaps, uden at det gør ondt.

Hvad er årsagen til smerterne?

Ofte ved vi ikke med sikkerhed, hvorfor rygproblemer opstår. Følgende kan have betydning: Tunge løft og vridninger eller ensidigt kropsligt arbejde; dårlig fysisk form og inaktivitet igennem længere tid; dårlig trivsel og problemer på arbejdet eller hjemme; arvelig disposition. Ofte er det en kombination af flere faktorer.

Hvordan opstår smerterne?

I de flester tilfælde kan man ikke finde ud af, nøjagtigt hvor smerterne kommer fra. Som oftest drejer det sig om helt ufarlige tilstande, ofte kaldet lumbago eller hekseskud. Det kan imidlertid gøre meget ondt. I nogle tilfælde kan rifter eller revner i bruskskiverne irritere de små nerveender i yderkanten af skiven. Der kan også være tale om en prolaps, som trykker på eller irriterer en nerverod. I en rodkanal, som er snæver på grund af slid og aldersforandringer, kan nerveroden komme i klemme på grund af slid og aldersforandringer (særligt omkring facetleddene). Ofte vil musklerne blive spændte og gøre ondt. I sjældne tilfælde kan det være en anden (og eventuelt alvorlig) sygdom, som er baggrunden, f.eks. brud i ryggen, svulster, infektion / eller betændelse på grund af en gigtsygdom. Dette omfatter kun nogle få procent.

Vi kan således inddele rygproblemer på følgende måde:

• 80-90%: Almindelige (uspecifikke) rygsmerter eller lumbago
• 10%: Nerverodssmerter med udstråling nedenfor knæet, oftest på grund af diskusprolaps eller snæver nerverodskanal (Iskias er bare en betegnelse for smerter med udstråling langs hovednerven ned i foden)
• 1-5%: Mulig anden og sjælden sygdom (svulst, brud, gigtsygdom)

Hvad kan du selv gøre?

• ryggen heler bedst ved at være mest mulig i normal bevægelse. Du bør genoptage dagligdags aktiviteter og arbejde så hurtigt som muligt. Eventuelt kan delvis sygemelding være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt at være i aktivitet, selv om det gør ondt.
• man bør ligge mindst muligt ned. Undertiden kan smerterne være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned (særligt ved nerverodssmerter), men pas på, at sengelejet ikke bliver langvarigt. Sengeleje er ikke i sig selv en behandling, og ryggen heler ikke ved at ligge ned.
• smerterne kan ofte lindres effektivt med receptfri medicin. Der kan være behov for at supplere med kraftigere virkende medicin, som typiske kræver recept. Hvis man tager smertestillende midler, bør disse tages med jævne mellemrum, fx 3-4 gange dagligt.
• forsøg at have en optimistisk holdning til, at ryggen kommer i orden igen, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at hele af sig selv.

Hvornår skal du søge hjælp?

Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Du bør imidlertid søge hjælp, hvis

• du føler dig utryg ved, hvad der kan være galt
• smerterne er stærke, og der er utilstrækkelig effekt når du tager smertestillende medicin, eller når du aflaster ryggen
• du føler behov for sygemelding, eller hvis smerterne ikke hurtigt aftager
• du mærker nedsat muskelkraft
• du får problemer med vandladningen, eller bliver følelsesløs i skridtet (dette kan skyldes tryk på nervevæv, som kræver vurdering af en læge)
• du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg

Hvad kan lægen, fysioterapeuten eller kiropraktoren gøre?

• undersøge dig for at finde ud af, om du har ”almindelige rygsmerter” eller nerverodssmerter på grund af diskusprolaps eller snævre pladsforhold i ryggen. Det skal også udelukkes, at du hører til den sjældne gruppe med mulig alvorlig sygdom
• i nogle tilfælde er det nødvendigt at tage blodprøver og henvise til røntgenundersøgelse. Men røntgenundersøgelse er ikke rutinemæssigt nødvendig, bortset fra når smerterne er næsten uforandrede efter 4-6 uger. Dette gælder både ved almindelige rygsmerter og ved nerverodssmerter/mistanke om diskusprolaps. Røntgenbilleder kan kun påvise årsagen til smerterne hos et lille mindretal. Desuden skal man ikke udsætte dig for unødvendig røntgenbestråling
• forklare dig, hvilken slags rygproblemer du har, og give dig råd om, hvad du selv kan gøre
• udskrive tilstrækkeligt med smertestillende medicin, hvis ikke almindelig paracetamol (pamol, panodil eller pinex) er tilstrækkeligt
• vurdere, om du kan klare at være på arbejde helt eller delvist evt. i  samarbejde med din arbejdsgiver. Delvis sygemelding kan være hensigtsmæssig. De som kan klare at være i sædvanlig aktivitet, inklusive i arbejde, bliver hurtigere raske
• vurdere om du har behov for vurdering hos fysioterapeut , kiropraktor eller anden behandler med henblik på øvelses- eller aktivitetsprogram, manipulation eller anden behandling
• vurdere om det er nødvendigt med operation, hvis du har nerverodssmerter.Dette gælder kun nogle få procent, de fleste får det hurtigt bedre og har ikke behov for operation
• følge op med kontrolbesøg, for at se om det går som det skal. Hvis du ikke kan klare at genoptage dine sædvanlige aktiviteter, kan det blive aktuelt at tage din livssituation op til overvejelse. Eventuelt er der andet end rygsmerterne som plager dig og er med til at hindre, at du bliver rask. Såfremt du har betydelige langvarige gener kan det være nødvendigt at henvise dig til specialist

Kan man få det godt igen?

Langt de fleste med akutte rygsmerter vil, med eller uden behandling, få det godt eller betydeligt bedre efter nogle få uger. Har du nerverodssmerter tager det ofte længere tid, eventuelt flere måneder. Nogle får tilbagefald i løbet af 1-2 år. Mange har lidt ondt ind imellem, uden at det betyder, at det er farligt eller unormalt. Kunsten er at få lært at håndtere smerterne.

Kan rygproblemer forebygges?

Det er umuligt at give et råd som passer til alle. Der findes kun beskeden forskning om forebyggelse af rygproblemer. Nogle anbefalinger er alligevel almindelige at give og kan opleves nyttige for mange, særligt for at hindre tilbagefald:

• forsøg at holde dig i form ved motion og varieret aktivitet
• gør noget som passer til dig. Ryggen er konstrueret til at være i bevægelse, og grundlæggende er den stærk og tåler stor belastning
• det er godt med 20-30 minutters daglig aktivitet, f.eks. gåtur, cykling eller svømning
• undgå at sidde ned i lang tid, især når du har smerter
• mange har glæde af et øvelsesprogram med udspændinger og varieret muskelaktivitet, gerne egentlig styrketræning
• løft og bær det som du ved du kan klare. Hold byrder tæt ind til kroppen
• forsøg at ændre på en eventuel vanskelig arbejds- eller livssituation
• og husk: trivsel og glæde er også godt for ryggen

For dig som vil vide mere

Bogen ”Kort og klart om rygsmerter” af M. Jayson, Nyt Nordisk Forlag www.rygginfo.no eller www.rygdoktor.dk

Brochuren er udarbejdet af

Even Lærum, professor dr.med. (specialist i allmennmedisin; leder for Nasjonalt ryggnettverk, Norge – Formidlingsenheten), Reidar Dullerud, avd.overlege/professor dr.med. (spesialist i radiologi), Gitle Kirkesola, fysioterapeut (spesialist i manuell terapi), Anne Marit Mengshoel, professorstipendiat/ dr.philos. (fysioterapeut), Øystein P. Nygaard, overlege/dr.med. (spesialist i nevrologi), Jan Sture Skouen, overlege/dr.med. (specialist i nevrologi), Lars-Christian Stig, kiropraktor, Erik L. Werner, lege (spesialist i allmennmedisin; regional ryggkoordinator i Nasjonalt ryggnettverk, Norge).

Brochuren er oversat fra norsk

”Verd at vide om vond rygg”, udgivet af Nasjonalt ryggnettverk og Helsedirektoratet, Norge i 2003. Den danske oversættelse er foretaget af medarbejdere ved Center for Bevægeapparatlidelser, Regionshospital Silkeborg i 2005. Udgivelsen sker i samarbejde med Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, Gigtforeningen, Fagforbundet 3F, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Selskab for Arbejdsmedicin, og Dansk Selskab for Folkesundhed.

Nyttige links

Gigtforeningen, tlf. 3977 8000, www.gigtforeningen.dk Fagforbundet 3F, tlf: 70 300 300 www.3F.dk Dansk Selskab for Almen Medicin, tlf. 3532 6590, www.dsam.dk Dansk Reumatologisk Selskab, www.danskreumatologiskselskab.dk Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin, www.dasam.dk/ Dansk Selskab for Folkesundhed, www.danskselskabforfolkesundhed.dk