Hvad er krystalgigt?

Krystalgigt er en kronisk sygdom. Den skyldes betændelse i led på grund af aflejrede kalkkrystaller. Sygdommen starter ofte som et akut anfald af stærke smerter, hævelse og stivhed i leddene.

Årsagerne til krystalgigt er ikke kendt.

Hvem får krystalgigt?

Sygdommen rammer både mænd og kvinder. Den opstår ofte i 40-50-årsalderen.

Nogle andre sygdomme kan øge risikoen for udvikling af krystalagtigt. Det er:

• Lavt stofskifte
• Hæmokromatose – en arvelig sygdom, der resulterer i for høj mængde af jern og dermed kalk i kroppen
• Nedsat mængde af magnesium eller fosfat i kroppen
• Andre sygdomme i led, fx slidgigt, leddegigt eller meniskskader. Disse sygdomme kan beskadige brusk, der er slidstærk beskyttende lag på knoglerne. Når brusken er beskadiget, ændrer den struktur. Det gør det lettere for kalk at samle sig og danne krystaller i brusken. Krystallerne kan løsne sig og komme ud i leddet.

Tegn på krystalgigt

De hyppigste symptomer på psoriasisgigt kan omfatte:

• Smerter, hævelse og stivhed i leddene – oftest knæ, håndled, skuldre, ankler, albuer, håndled eller storetåens grundled
• Stivhed kan være særligt udtalt om morgenen og ramme hele kroppen
• Træthed
• Feber
• Sygdomsfornemmelse
• Begrænset bevægelighed i ramte led

Udredning for krystalgigt

Diagnosen stilles ud fra symptomer og lægens undersøgelse.

Ledvæske undtages og undersøges under mikroskop for kalkkrystaller.

Analyse af en blodprøve kan understøtte lægens konklusion.

Røntgen og ultralyd af led kan også indgå.

Udsigter

Tidlig diagnose og behandling er vigtige for gode udsigter.

Behandlingen dæmper eller holder sygdommen i ro i længere perioder.

Selvom krystalgigt ikke kan helbredes, har de fleste et godt og aktivt liv.  

Behandling af krystalgigt

Der findes desværre ingen behandling, der kan stoppe dannelsen af eller fjerne de kalkkrystaller, der allerede er i leddene.

Behandling kan starte med tømning af de ramte led for væske. Det dæmper presset i leddene og dulmer smerterne. Samtidig indsprøjtning af en lille dosis binyrebarkhormon kan gøre en stor forskel.

Samtidig kan man få medicin mod betændelse:

• Oftest NSAID-medicin (NSAID - medicin mod gigt) som fx Ibuprofen
• Hvis det ikke er nok, kan man få binyrebarkhormon
• Hvis man har mange hyppige anfald, kan man i sjældne tilfælde behandle med andre former for gigtmedicin.

Hvis en anden sygdom medvirker til, at man har krystalgigt, skal den sygdom også behandles.

Hvad skal du være opmærksom på?

Bliver dine symptomer værre eller kommer de igen, skal du kontakte klinikken.

Læs om, hvad du selv kan gøre for at styrke dit helbred i vores patientinformation Dine vaner påvirker dit helbred

Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, er du velkommen til at ringe eller skrive til os i MinSP.

Mere Information:

https://www.gigtforeningen.dk/

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Kost/Anbefalinger-om-kost

https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Er-dine-alkoholvaner-10-4