Prednisolon

Prednisolon er et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon, som anvendes ved behandling af leddegigt og bindevævssygdomme

Prednisolon

Prednisolon er et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon, som anvendes ved behandling af leddegigt og bindevævssygdomme.

Hvordan virker prednisolon?

Prednisolon virker ved at dæmpe den sygeligt høje aktivitet i immunforsvaret. Derved hæmmes de betændelsesprocesser, som ses ved inflammatoriske led- og bindevævssygdomme. Prednisolon anvendes især når gigten rammer de indvendige organer. Ved gigtbetændelse i led og seneskeder er prednisolon oftest kun nødvendigt i starten af behandlingen, mens man venter på effekt af andre mere langsomtvirkende lægemidler, eller hvis andre gigtmidler ikke har tilfredsstillende effekt.

Virkningen indtræder i løbet af timer til få dage, og kan føles som en stor lettelse på grund af aftagende smerter, mindre hævelse og mindre stivhed. Også almentilstanden bliver bedre. Varigheden af behandlingen afhænger af sygdommens art og aktivitet, den vil normalt strække sig fra måneder til år.

Alkohol

Under behandlingen er der ingen specielle forholdsregler ved indtagelse af alkohol.

Graviditet og amning

Prednisolon kan anvendes under graviditet og amning. Opdages graviditet, bør lægen kontaktes, så behandlingen under graviditeten kan planlægges.

Kontrol

Prednisolonbehandling kræver nøje planlægning for at sikre indstillingen af den korrekte dosis, hvorfor hyppige ambulante kontroller kan være nødvendige. Ved behandling med Prednisolon, som forventes at strække sig over mere end 3 måneder, anbefales en måling af kalkindholdet i knoglerne (DEXA-scanning), og eventuel behandling mod knogleskørhed iværksættes. Det er under alle omstændigheder en god idé at indtage et tilskud af kalk og D-vitamin når man får Prednisolon.

Hos sukkersygepatienter kontrolleres blod-sukkeret regelmæssigt. Hos patienter med forhøjet blodtryk kontrolleres blodtrykket.

Prednisolon og anden medicin

Medicin, som indeholder salicylsyre, f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo og Magnyl, og NSAIDgigtmidler som f.eks. Ibuprofen og Ipren øger risikoen for mavesår. Prednisolon kan imidlertid dæmpe symptomerne på mavesår, hvilket kan betyde at mavesåret først opdages når det bløder og kræver akut behandling. Ovenstående præparater bør derfor ikke indtages, når man er i behandling med Prednisolon, eller kun ved samtidig brug af mavesårsmedicin efter lægens ordination.

Smertestillende medicin som Pinex, Pamol og Panodil kan indtages sammen med Prednisolon. Ingen problemer ved samtidig brug af P-piller. Sukkersygemedicin og medicin mod forhøjet blodtryk kan anvendes, men det kan være nødvendigt at øge eller ændre behandlingen under samtidig behandling med Prednisolon.

Hvordan tages prednisolon?

Prednisolon gives som tabletter. Dosis er individuel, og varierer meget fra patient til patient. Alle tabletterne tages på én gang, gerne om morgenen sammen med morgenmåltidet. Det er vigtigt, at den dosis lægen har ordineret overholdes nøje. Det kan være farligt selv at ændre på antallet af tabletter, da dosis er tilpasset den enkelte patient.

Er det nødvendigt at ændre antallet af tabletter, enten fordi virkning ikke er opnået eller på grund af bivirkninger, skal det altid ske i samarbejde med lægen. Ophør med Prednisolon skal ligeledes ske i samarbejde med lægen. Efter længere tids behandling er gradvis nedtrapning nødvendig, således at kroppen kan nå at omstille sin egen binyrebark-produktion. Hvis man glemmer at indtage en morgendosis, kan den indtages senere på dagen.

Bivirkninger

Ved små doser, under 10 mg dagligt, er bivirkningerne mindre udtalte. Ved doser større end 10-15 mg dagligt kan der tilstøde flere bivirkninger.

Blodsukkerstigning og tendens til sukkersyge kan ses ved Prednisolonbehandling. Har man allerede sukkersyge kan denne forværres og blive svær at regulere.
Forhøjet blodtryk og hævede ben kan forekomme.
Psykisk opstemthed, rastløshed og søvnløshed opleves af nogle, andre kan føle træthed og nedtrykthed.
Ændret udseende opleves af mange. Fedtfordelingen ændres, ansigtet bliver rundere (”måneansigt”) og huden kan blive uren.
Efter længere tids behandling kan huden blive tynd og skør med tilbøjelighed til små hudblødninger og overfladiske småsår.
Øget appetit og vægtstigning opleves af de fleste.
Nedsat kalkindhold i knoglerne og dermed øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud ses.
Nedsat modstandskraft overfor infektioner ses. Samtidig dæmpes symptomerne på infektion, så man risikerer at overse en eventuel betændelsestilstand.
Menstruationsforstyrrelser kan ses.
Grå stær (kataract) eller grøn stær (glaucom) kan ses ved langtidsbehandling.

Egne noter

___________________________________________________________

Redaktør

Systemkonto