Gå til hovedindhold

Polymyalgi, polymyalgia reumatika, muskelgigt (PMR)

Patientinformation om muskelgigt

Hvad er PMR

Polymyalgia rheumatica (PMR) er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar oftest angriber vævet omkring leddene, især omkring skuldre og hofter. Dette medfører smerter og stivhed i disse områder.

Årsagerne til sygdommen er ikke kendt.

Hvem får PMR

Sygdommen rammer oftest personer over 50 år, og mange af dem er over 60 år. Den forekommer hyppigere blandt etnisk nordiske personer end i andre etniske grupper. Kvinder får polymyalgi dobbelt så ofte som mænd.

Tegn på PMR

Symptomerne på PMR kan omfatte:

  • Smerter i musklerne ved skuldre, overarme og nakke, hvilket kan gøre det svært at løfte armene over hovedet.
  • Smerter i baller, hofter og lår, hvilket kan gøre det vanskeligt at rejse sig fra en stol.
  • Stivhed i de smertefulde områder, især om morgenen.
  • Nogle gange hævelser og smerter i leddene.
  • Generel utilpashed.
  • Feber.
  • Træthed.
  • Vægttab.

Udredning for PMR

Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og lægeundersøgelse.

Diagnosen understøttes gennem blodprøveanalyser.

Der er sjældent behov for andre typer undersøgelser.

Udsigter

Det kan tage flere års behandling at få sygdommen i ro. Når sygdommen har været velbehandlet, kan den med tiden gå helt i sig selv.

Behandling af PMR

Behandlingen består af:

  • Prednisolon (binyrebarkhormon) for at dæmpe sygdommen.
  • Gradvis nedtrapning af binyrebarkhormon for at undgå bivirkninger og finde den mindst mulige dosis, som er effektiv.
  • Tilskud af kalcium og D-vitamin for at forebygge knogleskørhed.

Hvad skal du være opmærksom på

Ved tilbagevenden eller forværring af symptomerne skal du i klinikkens åbningstid kontakte klinikken.

Udenfor klinikkens åbningstid kontaktes egen læge eller 1813.

Læs om, hvad du selv kan gøre for at styrke dit helbred i vores patientinformation Dine vaner påvirker dit helbred

Hvis du har yderligere spørgsmål eller har brug for mere information, er du velkommen til at skrive til os i MinSP.

Mere Information

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Kost/Anbefalinger-om-kost

https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Er-dine-alkoholvaner-10-4

https://www.gigtforeningen.dk/

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden