Podning for Coronavirus

Du skal podes for Corona 2 dage før din undersøgelse.

Du skal podes for Corona 2 dage før din undersøgelse. Dette skal foregå på et hospital i Region hovedstaden. Du skal testes, selvom du har haft Coronavirus, dog ikke hvis du er færdigvaccineret.

Du har følgende muligheder:

  • Du booker tid på www.coronaproever.dk. Her kan du vælge hospital. Vær opmærksom på, at du kun kan bestille tid 3 uger frem.
  • Du kan møde op på podeklinikken uden tidsbestilling på fx Bispebjerg Hospital, indgang 6 alle dage i tidsrummet 8-18. Du skal være forberedt på, at der kan forekomme ventetid uden tidsbestilling.

EKSEMPLER:

Hvis du har planlagt undersøgelse en mandag, SKAL du testes fredag.
Hvis du har planlagt undersøgelse en tirsdag, SKAL du testes lørdag.
Hvis du har planlagt undersøgelse en onsdag, SKAL du testes mandag.
Hvis du har planlagt undersøgelse en torsdag, SKAL du testes en tirsdag.
Hvis du har planlagt undersøgelse en fredag, SKAL du testes en onsdag.

For at sikre, at vi har svaret inden din undersøgelse, skal du gøre personalet i podeklinikken opmærksom på, at podningen skal foretages, fordi du har en planlagt undersøgelse om 2 døgn.

Fornyet podning kan blive nødvendig, da tiden fra podning til undersøgelse ikke må overstige 3 døgn.
Hvis du bliver testet positiv for coronavirus, vil vi kontakte dig med en plan for, hvornår og hvordan din undersøgelse kan gennemføres.

Hvis du ikke har mulighed for selv at transportere dig til podeklinikken, bedes du kontakte os.
Hvis du spørgsmål til din undersøgelse er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.

Hvis du har spørgsmål til bookning af podning, skal du kontakte coronaproever.dk på telefon: 30 66 89 37

Redaktør