Behandling med øjendråber
Hvis du skal have øjendråber, kan du se på indpakningen, hvor ofte og hvor længe du skal bruge dråberne. Når du skal dryppe øjnene, skal du:
- trække ned i det nederste øjenlåg
- bøje hovedet bagover
- dryppe 1 dråbe ned i midten af øjet
- slippe øjenlåget og blinke for at fordele væsken.
Nogle typer øjendråber kan løbe ned gennem næsen og afgive lidt gul farve, hvis du pudser næse. Du kan også få en smag af medicin i munden, når du behandler dine øjne. Begge dele er ufarlige.