Muskelstyrkemåling

Praktiske information og forberedelse om muskelstyrkemåling

Du skal til undersøgelse

Du skal have undersøgt, din maksimale muskelstyrke omkring dit knæled i bevægelse (isokinetisk) og ved en fast vinkel (isometrisk). Undersøgelsen vil foregå i et dynamometer kaldet Biodex System 4. Dynamometret består af en motor, som bevæger en testarm med konstant hastighed gennem hele bevægebanen.

Sådan forbereder du dig

Tag noget behageligt tøj på eller med, som ikke strammer. Gerne kondibukser, shorts løs nederdel eller lign.

Når du møder til undersøgelse

Undersøgelsen vil foregå i Parker Instituttetes Anneks, vej 8 indgang 11b, Frederiksberg Hospital. Det kan være, du skal møde et andet sted, men det vil fremgå af indkaldelsesbrevet. Det kan være rart at have en pårørende med sig ved muskelstyrke målingen, hvilket selvfølgeligt er muligt. Men en muskelstyrke måling kræver din fulde koncentration, og derfor kan vi bede pårørende om at vente udenfor laboratoriet, hvis vi finder det nødvendigt. Der vil desuden ikke være mulighed for toiletbesøg i løbet af muskelstyrke målingen, så sørg venligst for at udrette dette inden testen.

Sådan foregår undersøgelsen

Det er musklerne omkring knæet og dets evne til at strække og bøje, som måles. Du bliver placeret siddende i en stol, som er tilknyttet dynamometeret. Underbenet bliver placeret i en fodstøtte, så omdrejningsaksen for dynamometeret svarer til knæets omdrejningsakse. Brede velcrobånd omkring mave, hofte, og låret af testbenet vil sikre at du ikke flytter dig under testen.

Der vil blive fastsat nogle punkter mellem 100º og 0º, hvor du skal strække og bøje knæet inden for. Der foretages tre gentagelser ved tre forskellige hastigheder, når testen i bevægelse måles dvs. at du skal flytte dynamometerets testarm med dit ben. Du vil blive bedt om at sparke benet fremad og trække benet tilbage med al den kraft, du overhovedet kan.

Den maksimale muskelstyrke, når testarmen ikke flytter sig testes ved 60º fleksion i knæet, dvs. når knæets vinkel er 60º. Du vil blive bedt om at sparke benet fremad, med al den kraft du overhovedet kan i 5 sekunder., hvorefter du vil blive bedt om at trække benet tilbage, med al den kraft du overhovedet kan i 5 sekunder. Dette gentages 3 gange i træk uden pauser.

Det er vigtigt at bruge alle de kræfter du har hver gang for at få nogle brugbare målinger. Det gælder for begge målinger. Testlederen vil hjælpe og opmuntre dig gennem testen.

Du får lov til at prøve testen inden start.

Hvor lang tid tager testen

Du skal regne med 30 minutter i alt.

Når du kommer hjem

Der er ingen særlige hensyn at tage.

Svar på undersøgelsen

Hvis undersøgelsen indgår som del af et forskningsprojekt, får du som udgangspunkt ikke automatisk svar på din undersøgelse.

Komplikationer

Ingen

Redaktør