Maven - ultralydsskanning med faste (Abdomen uden kontraststof)

Ved undersøgelsen skanner vi maven efter faste.

Kort om undersøgelsen

Du skal have ultralydsskannet din mave. Ved en ultralydsskanning bruger vi lydbølger til at danne billeder af kroppens indre. Lydbølgerne udsendes og opfanges via et ultralydshoved, som føres hen over huden.

Undersøgelsen kan bruges til at vurdere mavens organer, blodkar og lymfesystem og kan blandt andet vise galdesten, betændelse, kræft eller kræftspredning.

Undersøgelsen varer 10-30 minutter, men det er en god idé at afsætte 1½ time, da der kan opstå ventetid.

Billede af en ultralydsskanning

Vigtig forberedelse

Mød fastende

Du skal møde fastende. Det betyder, at du ikke må spise de sidste 6 timer før din aftale. Det gælder også tyggegummi, bolsjer og pastiller. Du må dog gerne drikke vand fra hanen indtil 2 timer før, du skal undersøges.

Tag din medicin, som du plejer

Op til undersøgelsen kan du tage din medicin, som du plejer.

Undersøgelsen

Undersøgelsen

Du ligger ned, mens vi skanner dig. Vi smører gelé på din mave og fører ultralydshovedet hen over huden med et let pres. Via ultralydshovedet dannes der billeder af din mave på en skærm.

Svar på undersøgelsen

Du får svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk.

Få mere viden

Du kan få mere viden om ultralydsskanning af mavenwww.patienthåndbogen.dk. Søg på ’ultralyd, abdomen’.

Redaktør