Hvad er reumatoid artritis (leddegigt)?
Leddegigt er en sygdom, der varer hele livet. Den opstår, når kroppens eget forsvar angriber leddene og vævet omkring dem. Det er ofte led i hænder og fødder, der bliver ramt. Sygdommen kan give hævede led, smerter og stivhed.
Årsagerne til sygdommen er ikke kendt.
Hvem får leddegigt?
Leddegigt kan ramme alle voksne uanset alder eller køn. Sygdommen rammer flest kvinder.
Tegn på leddegigt
De hyppigste symptomer på leddegigt kan omfatte:
- Hævelser i og omkring leddene
- Smerter i leddene
- Stivhed i led og i hele kroppen, især om morgenen
- Begrænset bevægelighed i påvirkede led
- Generel utilpashed
- Feber
- Træthed
- Vægttab
Udredning for leddegigt
Diagnosen stilles ud fra symptomer og lægens undersøgelse.
Analyse af en blodprøve kan støtte lægens konklusion.
Ultralyd og røntgen af led kan også indgå.
Udsigter
Tidlig diagnose og behandling er vigtige for gode udsigter.
Behandlingen dæmper eller holder sygdommen i ro i længere perioder. De fleste undgår derfor alvorlige skader på leddene og kun får mindre forandringer over tid.
Selvom leddegigt ikke kan helbredes, kan de fleste få et godt og aktivt liv med leddegigt.
Behandling af leddegigt
Behandlingen starter som regel med midlet Methotrexat sammen med binyrebarkhormon.
Som din leddegigt bliver dæmpet og bragt i ro, vil du gradvist stoppe med binyrebarkhormon.
Du fortsætter din behandling med Methotrexat så længe det virker godt og du tåler det.
Hvis du har brug for mere eller anden behandling, er der en række andre behandlinger.
Hvad skal du være opmærksom på?
Bliver dine symptomer værre eller kommer de igen, skal du kontakte klinikken.
Læs om, hvad du selv kan gøre for at styrke dit helbred i vores patientinformation Dine vaner påvirker dit helbred
Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, er du velkommen til at skrive til os i MinSP.
Mere Information:
https://www.gigtforeningen.dk/
https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Kost/Anbefalinger-om-kost
https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet
https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Er-dine-alkoholvaner-10-4