Lantus, plan for justering

I denne pjece kan du læse hvordan behandlingen med Lantus justeres ud fra dit målte blodsukker.

givet kl. 21.00 - 23.00 med henblik på at opnå faste-blodsukker på 4,0 - 5,9 mmol/L inden morgenmad.

Begynd med _________ enheder Lantus kl. 21.00 - 23.00.

Mål dit blodsukker fastende om morgenen, inden du spiser morgenmad.

Hvis faste-blodsukker inden morgenmaden er højere end 6,0 mmol/L tre dage i træk, skal du øge Lantus-dosis kl. 21.00 - 23.00: 

  • Øges med 2 enheder, hvis blodsukker er 6,0 - 7,0 mmol/L.
  • Øges med 4 enheder, hvis blodsukker er 7,1 - 10,0 mmol/L.
  • Øges med 6 enheder, hvis blodsukker er højere end 10,1 mmol/L

Dette gentages indtil faste-blodsukker er 4,0 - 5,9 mmol/L.

Hvis du kommer over 40 enheder, bedes du kontakte os. 

Hvis faste-blodsukker inden morgenmad er lavere end 4,0 mmol/L i mere end to dage i træk, skal du nedsætte Lantus-dosis: 

  • Nedsæt med 2 enheder, hvis blodsukker er 3,0 - 4,0 mmol/L.
  • Nedsæt med 4 enheder, hvis blodsukker er lavere end 3,0 mmol/L.

Ved lavt blodsukker (med symptomer og - om muligt, bekræftet ved måling) skal du indtage tre store eller seks små tabletter med druesukker eller 1 dl frugtjuice.

Det svarer til 10 g kulhydrat, og det får som regel blodsukkeret til at stige med omkring 2-3 mmol/L inden for nogle minutter.

Du skal desuden indtage et stykke rugbrød for at holde blodsukkeret oppe. 

Hvis du tager Lantus om morgenen, skal du justere dosis på samme måde, men blot efter dit blodsukker inden aftensmaden. 

Husk at du kun bør ændre Lantus-dosis hver 3. dag.

Ved længerevarende sukkersyge, hos ældre eller hjertesyge aftales individuelle blodsukker-grænser.

Redaktør