Krisereaktioner

Efter voldsomme begivenheder kan man reagere med chok. Man bør have nogen omkring sig tale med andre om oplevelsen.

Kort om besøget

Når du har været udsat for en voldsom begivenhed, er det almindeligt at reagere på det, der sket. Vi anbefaler, at du ikke er alene eller isolerer dig umiddelbart efter oplevelsen.

Du skal være opmærksom på, at det kan tage lang tid at bearbejde en voldsom oplevelse. Det er individuelt, hvordan, hvor meget og hvor længe man reagerer.

Når du kommer hjem

Det er normalt at reagere efter en voldsom begivenhed
Efter en voldsom begivenhed er det normalt, at dine tanker kredser om oplevelsen. Det kan påvirke din krop og dit humør.

De mest almindelige reaktioner er:

  • humørsvingninger med let til tårer eller vrede
  • søvnbesvær
  • mareridt
  • angst, ofte ledsaget af rysteture, svedeture, eller hjertebanken
  • følelse af uvirkelighed eller tomhed
  • skyldfølelse
  • træthed
  • nedsat appetit
  • hovedpine
  • åndedrætsbesvær
  • nedsat lyst til sex.

Tal med andre om din oplevelse

For at komme over oplevelsen og bearbejde den, er det en god idé at tale med andre om det, der er sket. Fortæl gerne historien igen og igen. Det kan også hjælpe dig at skrive den ned i en dagbog eller et brev.

Hvis du har mulighed for at møde andre mennesker, som har været med i den samme begivenhed, vil det være godt at tale sammen om, hvad der er sket, og hvilke reaktioner I har haft.

Kontakt din egen læge, hvis dine reaktioner ikke aftager

Med tiden vil tanker om oplevelsen fylde mindre. Men oplever du, at dine reaktioner er langvarige eller fylder meget i din hverdag, bør du tale med din egen læge og eventuelt få en henvisning til en psykolog.

Støt dit barn, hvis det har været udsat for en voldsom begivenhed

Børn reagerer meget forskelligt på voldsomme oplevelser afhængigt af blandt andet alder og reaktioner i barnets omgivelser.

Det er vigtigt, at du taler kort og enkelt med dit barn om, hvad der er sket og skal ske. Dit barn har behov for ekstra tryghed og for at være sammen med dig eller andre voksne, som barnet kender godt.

Fortæl også gerne barnets klasselærer eller pædagoger, hvad der er sket, og sørg for, at barnets kammerater får besked og mulighed for at tale åbent om hændelsen.

Hold øje med dit barn og søg hjælp, hvis der er behov for det

Du kan ikke altid se på dit barn, hvad det føler og tænker, og barnet kan ikke altid sætte ord på det. Derfor skal du holde godt øje med dit barn og dets reaktioner i tiden efter den voldsomme oplevelse. Det kan fx være, at dit barn:

  • får angstanfald
  • har humørsvingninger
  • bliver irritabelt
  • bliver trist
  • ændrer opførsel
  • bliver indesluttet
  • får svært ved at koncentrere sig
  • får problemer med at sove
  • klager over mavepine eller hovedpine
  • føler ansvar og skyldfølelse over det, der er sket.

Tal med barnets læge, skolepsykologen eller en anden professionel, hvis I får brug for støtte og vejledning.

Værd at vide

Dine personlige data

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik 

Redaktør