Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed (osteoporose) betyder skøre knogler med øget risiko for knoglebrud. Når knogler bliver skøre, kan der opstå brud ved små slag eller fald. Hofte, håndled og rygsøjle er de steder, hvor der oftest opstår brud.

Er du i risikogruppen?

Knogleskørhed rammer 1 af 3 kvinder og 1 af 5 mænd efter 50 års alderen. Størstedelen af patienter med hoftebrud har knogleskørhed.

Har man haft et brud pga. knogleskørhed, er der øget risiko for, at det vil ske igen. Det er vigtigt at få stillet diagnosen, så fremtidige brud kan forebygges.

Hvorfor får man knogleskørhed?

Kvinder

Kvinder har fra naturens side større risiko for at få knogleskørhed end mænd. Kvinder har generelt mindre knoglemasse, og i årene lige efter overgangsalderen ses et hurtigere knogletab. Der er øget risiko ved meget tidlig overgangsalder eller fjernelse af æggestokkene.

Yngre kvinder kan også mangle østrogen. Dette gælder især eliteidrætsudøvere og kvinder med spiseforstyrrelser.

Mænd

Mænd har ofte stærkere knogler end kvinder og bliver normalt ikke udsat for et større knogletab. Knogleskørhed hos mænd er ofte - men ikke altid - en følge af en anden sygdom. Mangel på mandigt kønshormon vil således ofte være en medvirkende årsag til knogleskørhed.

Både kvinder og mænd

Faktorer, der har betydning for udvikling af knogleskørhed:

• Længere tids behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) eller epilepsimedicin.
• Knogleskørhed hos forældre eller søskende.
• Kroniske sygdomme (bl.a. højt stofskifte, leddegigt, visse nyre- og tarmsygdomme).
• Sengeleje eller lav aktivitet.
• Stort alkoholforbrug.
• Rygning.
• Lav vægt.

Har du knogleskørhed?

For de fleste er det første synlige tegn på knogleskørhed et brud på hofte, håndled eller rygsøjle. Man kan have knogleskørhed i mange år uden symptomer. Advarselssignaler er tab af legemshøjde samt begyndende rundryggethed.

Hvordan kan du blive undersøgt for knogleskørhed?

En knogleskanning er en røntgenundersøgelse, hvor man måler knoglernes indhold af kalk. Skanningen giver mindre røntgenstråler end et almindeligt røntgenbillede. 

Det er ikke forbundet med nogen form for ubehag, men du skal ligge stille i de 10 minutter skanningen varer. Ved undersøgelsen vil der være en laborant til stede, og den samlede undersøgelsestid er ca. 20 minutter.

Hvordan kan knogleskørhed behandles?

Ud fra resultatet af skanningen og blodprøverne vurderer lægen, om der er behov for medicinsk behandling. 

Medicin kan halvere risikoen for brud. Behandlingen kan bestå af tabletter, pulver eller indsprøjtninger. Det afhænger blandt andet af, hvor svær knogleafkalkningen er, samt om du lider af andre sygdomme. 

I nogle tilfælde vil man vælge en behandling, som skal tages hver dag. I andre tilfælde kan der være tale om medicin, der gives med ugers eller måneders mellemrum.

Det er vigtigt, at du har fået forklaret hvordan medicinen tages korrekt og at du taler med lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl eller oplever gener ved behandlingen.

Hvad kan du selv gøre?

Knoglernes kalkindhold er arveligt bestemt, men kosten, motionsvaner og alkohol- og tobaksforbrug har indflydelse på, hvor meget knoglemasse, der opbygges under opvæksten, og hvor meget der tabes i voksenlivet. 

Spis sund og varieret kost

Knoglerne har brug for en afbalanceret kost med mineraler og vitaminer fra forskellige fødevaregrupper. Især er kalk vigtigt. Mælk og andre mejeriprodukter såsom ost og yoghurt er de produkter, der indeholder mest kalk. Spis produkter med lavt fedtindhold. De indeholder ligeså meget kalk.

De færreste ældre i Danmark får tilstrækkelig kalk og D-vitamin. Derfor anbefales et dagligt tilskud på 1000 mg kalk samt 800 enheder D-vitamin (20 mikrogram).

Undgå fald og forkerte belastninger

et er vigtigt at undgå inaktivitet. Du skal holde dig i form og bevare en god balance. 

Undgå vrid i ryggen samt tunge eller foroverbøjede løft, specielt hvis du har haft brud på rygsøjlen, eller hvis du har fået konstateret svær afkalkning af skelettet.

Ved svær knogleskørhed kan man behøve hjælp til f.eks. gulvvask eller støvsugning. Tal med lægen eller fysioterapeuten, om hvor meget du må løfte, og om der er former for motion, du skal undgå, samt hvilke begrænsninger, der kan være nødvendige i dit daglige arbejde.

Mange brud er forårsaget af fald. Det er derfor vigtigt at undgå faldulykker. Man kan blandt andet forebygge fald ved at fjerne fritliggende ledninger og sørge for god belysning.

Vær også opmærksom på, om du får sløvende medicin, som kan bevirke, at du lettere falder.

Hvad kan du ellers gøre?

ygning nedsætter knoglemassen og øger risikoen for hoftebrud. Et højt alkoholforbrug medfører øget risiko for knogleskørhed.