Du skal have lavet en CT-skanning (Computer Tomografi-skanning) af hovedet. CT-skanningen er en avanceret røntgenundersøgelse, som giver detaljerede billeder af kroppen. Vi bruger kontraststof for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligere.
Skanningen kan bruges til at vurdere, om der er sygdom eller forandringer i hjernen, ansigtsskelettet, øjenhuler, bihuler eller det indre øre.
Undersøgelsen varer 20 minutter, men det er en god idé at afsætte 1 time til dit ophold på Røntgenafdelingen.