Behandlingen
Du får medicinen som brusetabletter, der skal opløses i vand og bruges som mundskyl:
- Opløs 1 gram Cyklokapron i 2 cl koldt eller lunkent vand. 2 cl svarer til et snapseglas.
- Skyl munden i blandingen, når brusetabletten er opløst. Du skal skylle forsigtigt, så eventuelle sår ikke begynder at bløde igen.
- Hold blandingen i munden i 1-2 minutter.
- Spyt ud.
Du skal fortsætte med at skylle munden hver 4.-6. time, indtil blødningen er stoppet.
Hvis du har en svær blødersygdom, bør du fortsætte behandlingen i en uge, hvor du skyller munden hver 4.-6. time.