Blodprop i arm, ben eller bækken - mistanke om (dyb venetrombose)

En ultralydsskanning til be- eller afkræfte mistanken om en blodprop i de dybe blodårer i armen, benet eller bækkenet.

Kort om besøget

Vi har undersøgt dig og konstateret, at du muligvis har en blodprop i de dybe blodårer i armen, benet, eller bækkenet. Det er de årer, der fører blodet fra kroppens mindre blodårer til hjertet. For at sikre at en eventuel blodprop opløser sig, har vi behandlet dig med blodfortyndende medicin.

For at af- eller bekræfte mistanken om en blodprop, skal du have lavet en ultralydsskanning.

Du skal møde i indgang 7A ved Røntgenreception d. __ / __ kl. ______.

Hvis skanningen foretages en lørdag eller en søn- eller helligdag, skal du i stedet møde i indgang 7E i Akutmodtagelsen d. __ / __ kl. _____.

Det kræver ingen forberedelse.

Når skanningen er færdig, skal du gå til Hjerteafdelingen Y21, indgang 60 på 1. sal for at få svar på undersøgelsen. Du kan forvente ventetid.

Når du kommer hjem

Tag smertestillende medicin, hvis du har ondt

Hvis du har brug for smertestillende medicin, anbefaler vi medicin med paracetamol, som kan fås i håndkøb. Vi anbefaler, at du undgår smertestillende med acetylsalicylsyre, da det virker blodfortyndende.

Værd at vide

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit besøg til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Dine personlige data

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik 

Redaktør