Nyhedsbrev Q2

Sommeren står for døren, og som altid vil Socialmedicinsk Center gerne samle lidt op
og planlægningsmæssigt gøre klar til 2023

I dette nyhedsbrev kan du læse om følgende:

  • Nyhedsbreve fremover
  • Første halvår 2022
  • Samarbejdsaftalen med regionens 29 kommuner
  • Klinisk Funktion og tilfredshedsundersøgelse for Socialmedicinsk Center
  • Rehabiliteringsmøder og andet sundhedskoordinatorarbejde ude i kommunerne
  • Informationsark til rehabiliteringsmøder og aftaledage
  • Produktionsplaner for 2023
  • Lukkeperioder

Nyhedsbreve fremover

Dette nyhedsbrev er det sidste i denne form. Fremover vil det være et center nyhedsbrev, som altid vil indeholde tre hovedområder: Socialmedicinsk Klinik, Center for Komplekse Symptomer samt Projekter- forskning og Udvikling. Under disse vil vi søge at informere jer om centerets aktiviteter hvert kvartal. Første gang Q3 2022.

Første halvår 2022

Socialmedicinsk Center har i det første halve år af 2022 haft betydelige udfordringer med at tilpasse vores aktiviteter til jeres ændrede mønster i efterspørgsel af ydelser. Tak for jeres fleksibilitet og gode samarbejde i den anledning.

Samarbejdsaftalen med regionens 29 kommuner

I skrivende stund har vi nu haft en samarbejdsaftale i næsten 18 måneder, da aftalen blev underskrevet den 24. januar i 2021. Samarbejdsforum har nu fundet sin form samt afgrænsning af opgaver. Det fungerer rigtig godt, synes vi. 

Det er vores forventning, at den eksisterende kontrakt fornys i indeværende år og vi har med glæde noteret os, at der er lagt en plan for de dertil hørende forhandlinger. Vi er glade for dette og ser frem til en ny kontrakt, der tilgodeser vores gode samarbejdstradition Socialmedicinsk Center og de enkelte kommuner imellem.

Klinisk Funktion og tilfredshedsundersøgelse for Socialmedicinsk Center 

Vi arbejder løbende på at udvikle vores arbejdsgange i Socialmedicinsk Center. Vi har for nyligt gennemført en tilfredshedsundersøgelse for patienter henvist af kommunerne. Her modtog vi generelt meget positive vurderinger, kort præsentation af undersøgelsen er vedlagt.

Samtidigt gennemfører vi en spørgeskemaundersøgelse omkring kvaliteten af LÆ275. I den forbindelse vil vi bede om, at jeres sagsbehandlere bruger de fremsendte links til at returnere deres vurdering, når de har modtaget en LÆ275 – På forhånd tak. De foreløbige resultater er vedlagt.

Meld gerne tilbage til os, med både ros og ris, med andet der evt. kan gøres bedre herfra.

Rehabiliteringsmøder og andet sundhedskoordinatorarbejde ude i kommunerne 

Socialmedicinsk Center har igennem de seneste år søgt at gøre samarbejdsfladen med kommunerne større. Vores regionskommunale aftale dækker så at sige alt omkring rehabiliteringsteammøderne og forberedelsen til samme. Vores erfaring er, at vi kan bidrage væsentligt omkring udrednings-og rehabiliteringsplan allerede inden kommunerne, er begyndt at tænke jobafklaring eller ressourceforløb for borgeren. 

Denne erfaring har vi opnået gennem tæt samarbejde med Frederiksberg kommune gennem flere år, samt København, Gladsaxe, Albertslund, Brøndby og Rødovre kommuner gennem de seneste år. Samarbejdet er et godt eksempel på, hvorledes vi kan bidrage til kortere forløb og hurtigere afklaring for borgere uden for arbejdsmarkedet. Kort sagt vi taler om, at spare penge for kommunerne og få mere tilfredse borgere.

Der findes flere modeller for denne udvidede samarbejdsflade kommunerne og Socialmedicinsk Center imellem, og vi fortæller meget gerne mere om det til interesserede kommuner. Skriv gerne på rehab.socmed.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk (att. Aase Bagger).

Informationsark til rehabiliteringsmøder og aftaledage

Vi har gennem de sidste par år fået indsamlet rigtigt mange oplysninger om praktikken omkring rehabiliteringsmøderne ude i kommunerne. Det er imidlertid jeres ansvar at vedligeholde disse. 

Vi har brug for, at følgende oplysninger jævnligt opdateres, og sendes til rehabiliteringssekretariatet:

  • Kontaktoplysninger på dem som har med rehabiliteringsmøderne at gøre,
  • Hvor man afholder rehabiliteringsmøderne,
  • Hvordan kommer man ind på adressen,
  • Oplysninger om trådløst net,
  • Gerne en kort beskrivelse af, hvorledes jeres team fungerer

Vi sørger for, at alle oplysningerne gøres tilgængelige for vores sundhedskoordinatorer, således at alle ved, hvem der skal kontaktes i kommunerne, og hvordan sundhedskoordinator skal agere, ved f.eks. akut sygdom.

Produktionsplaner for 2023

Det er allerede blevet tid til, at vi ser ind i 2023. Igen i år skal ALLE indsende deres produktionsplaner i den vedlagte skabelon. Det gælder uanset om det er rehabiliteringsmøder eller de særlige aftaledage, som udvalgte kommuner har. Der skal udfyldes en skabelon for hvert team, såfremt man afholder flere rehabiliteringsmøder samme dag. Er der spørgsmål omkring dette, bedes I kontakte rehabiliteringssekretariatet. 

Alle produktionsplaner for 2023 skal være indmeldt inden 1. september 2022. Skabelonerne med produktionsplanerne – både dem med ordinære møder og ekstramøderne - skal sendes på mail til rehab.socmed.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk

Skabelonerne skal endvidere indeholde oplysninger om:

  • Datoer (indskrives for hver måned og sammentælling af datoerne sker nederst)
  • Angiv kommune og team (f.eks. X-købing kommune, team sygedagpenge)
  • Klokkeslæt (gerne fra 08:30-16)
  • Lokalisation​
  • Antal borgere til Klinisk funktion (Her skal I vurdere, hvor mange borgere I vil sende ind til Klinisk funktion, og vi skal bede om, at I vurderer dette tal nøje)

Som øvrige år kan der ikke skiftes mødedag uden forudgående dialog med Socialmedicinsk Centers rehabiliteringssekretariat.

I 2023 vil første mødedag være mandag den 2. januar 2023. Sidste mødedag bliver den 21. december 2023.

Vi vil anmode om, at indmelding af kommende mødeaktiviteter ligger tæt på den reelle afvikling i planlægningsperioden, for at få en effektiv udnyttelse af vores ressourcer. Tag hensyn til vores lukkeperioder i jeres planlægning.

Lukkeperioder:

  • Uge 7 til vinterferie
  • Uge 14 til påske (3. til 5. april 2023 – her er Socialmedicinsk Center lukket og der kan ikke afholdes rehabiliteringsteammøder eller aftaledage)
  • 8. juni 2023 – DASAMS årsmøde (Her er Socialmedicinsk Center lukket og der kan ikke afholdes rehabiliteringsteammøder eller aftaledage)
  • Uge 29-30-31 og 32 til sommerferie (Her er aktiviteten i Socialmedicinsk Center væsentligt nedsat og vi beder om at antallet af rehabiliteringsteammøder eller aftaledage begrænses)
  • Uge 42 til efterårsferie

Vi har dog mulighed for løbende at efterkomme ønsker om ekstra møder uden for ovennævnte perioder. I givet fald skal skabelonen med ekstramøder indsendes til rehab-sekretariatet på mail: rehab.socmed.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk

Vær opmærksom på, at der kan være ekspeditionstid.

Aflysning eller flytning af møder

Det kan forekomme, at en kommune har forregnet sig med hensyn til antal sager eller der er kommet ny lovgivning for sager, som skal behandles på et rehabiliteringsmøde, hvorfor rehabiliteringsmøde ønskes aflyst eller flyttet. Et rehabiliteringsmøde skal jf. gældende samarbejdsaftale aflyses eller flyttes med mindst 3 måneders varsel.

God sommerferie

Det har som nævnt først i nyhedsbrevet været et travlt halvår – og sommerferien står nu for døren. Vi ser frem mod efteråret 2022. God sommer til alle.

Med venlig hilsen

Jan Renneberg
Cheflæge,
Socialmedicinsk Center

Redaktør