Forskning i 2021

​​Corona og udskiftning i medarbejdergruppen har begrænset afsnittets aktiviter i 2021, men flere ph.d-projekter er startet op.​​

​Socialmedicinsk Center er som en forholdsvis ny organisation fortsat under udvikling både driftsmæssigt og forskningsmæssigt. Flere af de ansatte medarbejdere er forskningsaktive inden for det socialmedicinske område, hvor valget af fokusområde er en kombination af personlige interesser og muligheder, men målrettet inden for afdelingens vision og strategi. 

I 2021 er der sket en udskiftning i den samlede forskningsgruppe, idet afdelingens seniorforsker ophørte primo 2021 ligesom den forskningsansvarlige yngre læge. Dette samt coranasituationen har betydet en begrænset mødeaktivitet i løbet af året. To ph.d-studerende er blevet indskrevet og der er gjort forarbejde til indskrivelse af yderligere to i det nye år. 

Kerneområder

Afdelingen har også i 2021 lagt særlig vægt på at styrke forskningen indenfor disse kerneområder, som ligger i tråd med den overordnede forskningsstrategi for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital​​:

  • ​Social ulighed i sundhed.
  • Tværsektorielt samarbejde.
  • Rehabilitering, funktionsniveau og arbejdsevne.
  • Forskning med udgangspunkt i vores dagligdag.
  • Indsatser for fastholdelse eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
  • Metodeudvikling

Aktiviter

I 2021 er der publiceret i alt 4 videnskabelige artikler. Pga. Corona-situationen har det kun i begrænset omfang været muligt at deltage i konferencer nationalt eller internationalt, nogle møder har været afholdt virtuelt. Der har tillige været afholdt færre interne forskningsmøder end vanligt. Der er således afholdt 3 møder i forskningsgruppen og afholdt 5 journal Clubs. Afdelingen deltog også i år med adskillige posters, i alt 8, på Dansk Selskab for Administrativ og Socialmedicins, DASAMS Årsmøde.

​Forskningsprojekter i 2021

Livet efter hjertestop – ROCKtrial

Af Camilla Vitu, Christine Eckardt-Hansen, Lea Stevnsborg, Lilli Kirkeskov m.fl.

Baggrund: Hvert år rammes over 5.000 borgere af et uventet hjertestop uden for hospitalet i Danmark. 30-dages overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalet er stedet med 400% det seneste årti. Et overlevet hjertestop ændrer hverdagslivet væsentligt. Grundet iltmangel under hjertestoppet og det traume det er at opleve hjertestop, oplever patienterne det ofte udfordrende at vende tilbage til hverdagen. Til trods for at mange patienter på overfladen er kommet sig godt efter deres hjertestop, er de påvirket i en sådan grad at de har svært ved at vende tilbage til det liv, de levede før hjertestoppet, og ikke mindst har de svært ved at vende tilbage til arbejde. Det primære mål med projektet er at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen efter hjertestop.​

Metode: Projektet er et multicenter RCT. I alt 200 patienter, som overlever et hjertestop uden for hospitalet, og som er blevet behandlet på de hjertemedicinske afdelinger på Rigshospitalet og på Herlev-Gentofte Hospital ønskes inkluderet i projektet. Ved lodtrækning fordeles de i to grupper: enten til vanlig behandling eller til vanlig behandling plus en tidlig og individuelt tilpasset rehabiliterings indsats med fokus på tilbagevenden til arbejde. Den vanlige behandling består af opfølgning efter ca. en måned på den hjertemedicinske afdeling hvor borgeren var indlagt, samt hvis der findes behov herfor, henvisning til rehabilitering i hjemkommunen. Den tidlige individuelt tilpassede rehabiliteringsindsats vil indeholde en meget grundig udredning af borgeren i forhold til ressourcer og udfordringer i forhold til tilbagevenden til arbejde og indsatser i forhold til behov eks. psykologisk støtte, understøttelse af pårørende, afklaring på jobsituation via en socialrådgiver eller i forhold til ergonomiske, lysmæssige eller afskærmning ift til at kunne opretholde koncentrationen på arbejdspladsen. Forsøget vil bestå af en interventionsperiode på op til tolv måneder og vil blive evalueret baseret på en 12 måneders opfølgnings periode.

​Tidsplan: Projektet påbegyndes med inklusion fra 1.januar 2022

Finansiering: RegionH's forskningsfond samt flere private fonde. Der søges fortsat yderligere forskningsmidler.

Samarbejdspartnere: Hjertecenteret, RH, og Afd. for Fysio- og Ergoterapi, RH. CKFF, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. 

​Arbejdsmarkedstilknytning blandt patienter med terminalt nyresvigt

Et dansk registerstudie

Af Kirkeskov L, Lund T, Buus NH, Carlsen R, Gronemann T, Osler M, Petersen J

Baggrund og formål: Nedsat nyrefunktion rammer 10-15% af den voksne befolkning, mens terminalt nyresvigt med behov for dialysebehandling eller nyretransplantation ses hos 0,1%. Dette svarer til, at godt 5.500 personer på et givet tidspunkt lider af terminalt nyresvigt. Hvert år foretages ca. 250 nyretransplantationer. Nyresvigt nedsætter livskvaliteten og medfører herunder vanskeligheder med at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilstanden medfører således ikke kun store omkostninger til behandling, men også betydelige omkostninger i form af tabt arbejdskraft/ fortjeneste. Flere udenlandske studier viser, at en betydelig andel af patienter med terminalt nyresvigt ikke er i beskæftigelse, men i Danmark er der meget få oplysninger omkring sygefravær og beskæftigelsesgrad for personer med nyresvigt. I dette studie undersøges arbejdsmarkedstil­knyt­ningen blandt personer med nyresvigt i Danmark sammenholdt med den almindelige danske befolkning. Desuden undersøges om alder, køn, socioøkonomisk status, (indkomst og uddannelse), tidligere fag og beskæftigelse, har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen for patienter med terminalt nyresvigt i Danmark.

 

Metode: Studiet består hhv. f et systematisk review af tidligere publicerede studier inden for området, som er blevet publiceret i 2021 og et registerstudie, hvor vi tager udgangspunkt i patienter med nyresvigt registreret i Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister, DNSL fra 2000 og frem. DNSL er et register omfattende alle med terminalt nyresvigt fra 1990 og frem. Data kobles til data fra DREAM-databasen, data fra Den Register­baserede Arbejdsmarkedsstatistik (RAS) på Danmarks Statistik og data fra Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen.

 

Finansiering: Studiet er eksternt finansieret.

Samarbejdspartnere: Nyremedicinsk, Århus Universitetshospital, Center for Klinisk forskning og Forebyggelse, Frederiksberg.

Tidsplan: Projektet forventes færdigt slut 2022

 

Sammenhæng mellem ADHD/ADD i ungdommen og fremtidig uddannelse og beskæftigelse

Af Marie Sturesson, Thomas Lund, Lilli Kirkeskov, Louise Lindholdt, Merete Labriola, Mathilde Sofie Lund Jakobsen

Baggrund og formål: Unge med ADHD/ADD har en øget risiko for ikke at gennemføre en uddannelse og har vanskeligere ved at etablere en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Formålet med projektet er at kortlægge socio-demografiske og sociale karakteristika blandt unge med ADHD/ADD i Danmark, at belyse hvordan unge, der har fået stillet diagnosen ADHD/ADD, klarer sig i forhold til efterfølgende uddannelse og beskæftigelse og at identificere faktorer, som har betydning for hvordan unge med ADHD / ADD klarer sig i uddannelsessystemet, mhp. at pege på potentielt foranderlige faktorer, som gennem intervention kan bidrage til at forbedre deres uddannelses og beskæftigelsesmulig­heder.

 

Metode: Projektet er baseret dels på et litteraturstudie og dels på kvantitative forskningsmetoder. Forskningsspørgsmålene søges besvaret ved gennemførelse af et systematisk litteraturstudie udført i henhold til standardiserede guidelines og ved analyser af en eksisterende og nye data (spørgeskema- og register-data fra FOCA-kohorten). I 2021 er litteraturstudiet blevet publiceret, og der gennemføres indledende kvantitative analyser på spørgeskema og registerdata.

 

Finansiering: Intern

Samarbejdspartnere: Arbejds- og Socialmedicinsk afd, Holbæk, Folkesundhed, Århus universitet.

 

 

 

Optima

Af Christina Funch Lassen, Thomas Lund, Camilla Vitu, Christine Eckhardt-Hansen, Hanne Hansen

 

Baggrund og formål: Formålet med dette samarbejdsprojekt mellem Socialmedicinsk Center og Hjerteafdelingen er, at screene patienter med iskæmisk hjertesygdom og nylig revaskularisering i form af by-pass operation (CABG) eller perkutan koronar plastik (PCI) for angst og depression med HADS score. Ud fra denne score randomiseres patienter med tegn på belastningsreaktion til én af to grupper: 1) gruppebaseret kognitivt baseret samtaleforløb og vanlig hjerterehabilitering, eller 2) vanlig hjerte-rehabilitering. En subgruppe af patienter der deltager i hjerterehabilitering, men er uden tegn på belastningsreaktion ud fra HADS tilbydes ekstra kontrol efter henholdsvis 3 og 6 mdr. for at vurdere effekten af hjerterehabilitering samt spontan variation i HADS score over tid.

 

Metode: Projektet er et prospektivt, randomiseret og kontrolleret undersøgelse af patienter med ny erkendt iskæmisk hjertesygdom og tegn på psykisk belastning til hhv. intervention med kognitivt baseret samtaleterapi i grupper+ vanlig hjerterehabilitering versus vanlig hjerterehabilitering.

 

Finansiering: Trygfonden

Samarbejdspartnere: Hjerteafdelingen BBH

 

Arbejdsmarkedstilknytning for patienter med kroniske non-maligne smerter

Et ph.d. projekt

 

Af Lea Stevnsborg, Magnus Pedersen, Hanne Würtzen, Anne Hansen, Lilli Kirkeskov, Merete Osler

Baggrund: Kroniske smerter er et stort sundhedsmæssigt problem, både individuelt og samfundsmæssigt, og kroniske smertepatienter oplever biologiske, psykologiske og sociale udfordringer, der med fordel kan forsøges behandlet ved kroniske smertecentre. Tidligere undersøgelser af smertepatienter behandlet ved danske tværfaglige smertecentre er primært af ældre dato og har hovedsageligt undersøgt helbredsrelateret livskvalitet. Op mod 90% af danske smertepatienter oplever at deres smertetilstand påvirker deres arbejdsevne, hvilket ikke tidligere er undersøgt.

 

Formål: I dette forskningsprojekt ønsker vi derfor at undersøge arbejdsmarkedstilknytningen før, under og efter behandling ved danske tværfaglige smertecentre med fokus på risikofaktorer, der kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytningen.

Metode: Analyse af eksisterende patientdata, koblet med DREAM-databasen og evt. med registerdata fra Danmarks Statistik. Desuden planlægning af interventionsstudie ift. tidlig indsats for patienter med nyligere opståede kroniske smerter.

 

Finansiering: Helsefonden, RegionH's forskningsfond

Samarbejdspartnere: Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Socialmedicinsk Center og de tværfaglige smertecentre ved Gentofte og Rigshospitalet og Center for Klinisk forskning og forebyggelse.

 

Visitation af sygemeldte borgere med psykisk sygdom for at de særligt sårbare rettidigt modtager den rette beskæftigelsesrettede rehabilitering

Et 3-årigt ph.d. projekt

Af Frederik Martiny, Maarten Pieter Rozing, Marius Brostrøm, Frans Waldorff og Pia Kjellberg

 

Baggrund:

Blandt sygemeldte borgere med psykisk sygdom er nogle særligt sårbare. De oplever, at de ikke får det bedre, og til tider at de får det værre, som følge af den beskæftigelsesrettede rehabilitering. Det medfører, at de er i øget risiko for langtidsledighed, som typisk fører til yderligere forringelse af både sociale levevilkår og helbred. Det er et problem både på et individ- og på et samfundsplan, da det har store personlige og økonomiske konsekvenser. For at bryde den negative spiral er det vigtigt, at vi rettidigt kan finde de særligt sårbare personer og visitere dem til de rette beskæftigelsesrettede rehabiliteringstiltag. Der mangler viden om, hvordan vi bedst gør det.

 

Formål:

Formålet med projektet er at forbedre oplevelsen af den beskæftigelsesrettede rehabilitering og samtidig øge arbejdsdeltagelsen for særligt sårbare personer blandt sygemeldte borgere med psykisk sygdom ved at optimere visitationsdelen af den beskæftigelsesrettede rehabilitering, så der rettidigt iværksættes de rette tiltag.

 

Metode:

Undersøgelsen foregår ved at engagere de personer, som er direkte involveret i den beskæftigelsesrettede rehabilitering til hverdag. Det gør vi ved at observere den nuværende praksis i jobcentrene, ved at lave interviews og afholde fokusgrupper med sygemeldte borgere fra målgruppen, deres pårørende, samt fagpersoner fra jobcentret, socialforvaltningen, og sundhedsvæsenet. Vi arbejder ud fra de nyeste anbefalinger om udvikling og evaluering af komplekse interventioner fra The Medical Research Council, særligt ADAPT frameworket.

 

Finansiering:

Projektet er finansieret af Center For Almen Medicin ved Københavns Universitet og Socialmedicinsk Center. Der er bevilliget midler fra Tværspuljen til igangsætning af projektet, samt Yngre Lægers Studiefond på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til kongresdeltagelse. Der søges løbende yderligere ekstern finansiering.

 

Samarbejdspartnere:

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Socialmedicinsk Center, Center For Almen Medicin ved Københavns Universitet, VIVE og udvalgte jobcentre i Region Hovedstaden. [JR1] 

 

Forskning i 2022

I januar 2022 startes et større interventionsprojekt for hjertestopoverlevere. Desuden fortsætter de allerede indskrevne ph.d.-studerende, ligesom de allerede igangsatte forskningsprojekter fortsætter. Det er ønsket fortsat at fokusere forskningen inden for de ovenstående kerneområder, at få flere forskningsmidler til afdelingen, at få igangsat flere ph.d.-forløb og få flere og gerne yngre forskningsaktive i afdelingen, og få opbygget et godt forskningsmiljø for yngre forskere.

 

Lilli Kirkeskov,

Forskningsansvarlig overlæge,

Socialmedicinsk Center.


 

 

Publikationer 2021

1.     Christiansen, M. S., Labriola, M., Kirkeskov, L. & Lund, T. The impact of childhood diagnosed ADHD versus controls without ADHD diagnoses on later labour market attachment-a systematic review of longitudinal studies. 23 jun. 2021, I: Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health. 15, 1, s. 34

2.     Holdgaard, A., Eckardt-Hansen, C., Lund, T., Lassen, C. F., Sibilitz, K. L., Prescott, E. I. B. & Rasmusen, H. K.  Intensive group-based cognitive therapy in patients with cardiac disease and psychological distress—a randomized controlled trial protocol. 2021, I: Trials. 22

3.     Kirkeskov, L., Carlsen, R. K., Lund, T. & Buus, N. H. Employment of patients with kidney failure treated with dialysis or kidney transplantation-a systematic review and meta-analysis. , 22 okt. 2021, I: BMC Nephrology. 22, 1, s. 348

4.     Rosenberg, N. R., Petersen, S. B., Begtrup, L. M., Flachs, E. M., Petersen, J. A., Hansen, B. B., Kirkeskov, L., Bliddal, H., Christensen, R., Kristensen, L. E., Fournier, G. L. & Kryger, A. I. Early Occupational Intervention for People with low back pain in Physically Demanding jobs: 1-year Follow-up Results of the Randomized Controlled GOBACK Trial. 15 mar. 2021, I: Spine. 46, 6, s. 347-355 9 s.

 

Posters 2021

1.      L Stevnsborg, M Pedersen, L Kirkeskov, M. Osler. Arbejdsmarkedstilknytning for patienter med kroniske non-maligne smerter. DASAMS Årsmøde 2021

 

2.      Julie Toron Skinneholm, Lilli Kirkeskov, Thomas Lund. Forsørgelsesgrundlag 3 år efter patienter har været set ved Klinisk Funktion. DASAMS Årsmøde 2021

 

3.      Josefsen AH, Lund T, Thamsborg LH, Kirkeskov L. Arbejdstilknytning blandt personer med anden etnisk baggrund. DASAMS Årsmøde 2021

 

4.      T. Kamp.  Projekt Praksis. Hvordan bliver kommunale rehabiliteringsteams og praktiserende læger bedre til at samarbejde og forstå hinanden? DASAMS Årsmøde 2021

 

5.      Sarah Wåhlin-Jacobsen, Rikke Hinge Carlsson. Center for Komplekse Symptomer –en status. DASAMS Årsmøde 2021

 

6.      Jesper From, Hanne Lene Kristensen. Er slidgigt arveligt? Artrose og genetik.  Årsmøde 2021

 

7.      Anne Bang Mølgaard. Kan god sundhedsfaglig rådgivning gøres billigere? Årsmøde 2021

 

8.      F Martiny, MP Rozing, M Brostrøm, F Waldorff og P Kjellberg. Styrkelse af den tværsektorielle indsats til mennesker med svær psykisk sygdom - protokol for et ph.d.-projekt.  DASAMS Årsmøde 2021[JR2] 


 


 [JR1]Format skal tilpasses

 [JR2]Format​





Redaktør