Status på året i Socialmedicinsk Klinik

For Socialmedicinsk Klinik har 2021 været et spændende år, som primært har været præget af implementeringen af vores nye teamstruktur.

​Driftsmæssigt har vi naturligvis igen i år været mærket af pandemien: Dels har vi skullet tilpasse os diverse corona-restriktioner, både internt og ude hos vores samarbejdspartnere. Og dels har vi haft flere afbud og sygemeldinger end normalt. Vi har dog været godt gearet til vilkårene, og har derfor kunnet opretholde en stabil drift.

Efter sommerferien formåede vi hurtigt at starte afsnittet op igen som en levende arbejdsplads, da restriktionerne var​ ophævet. Det kunne dog mærkes, at der var oparbejdet pukler eksternt ude i kommunerne, hvilket naturligvis også påvirkede os.​​

Ny organisation i Socialmedicinsk Klinik

I 2021 blev vores nye teamstruktur i Socialmedicinsk Klinik sat i drift. Det betyder, at vi nu består af 4 teams i stedet for ét. Denne ændring var nødvendig i forhold til den stigende mængde opgaver og flere medarbejdere i afsnittet. 

Betjeningen af kommunerne er nu fordelt ud på de 4 nye grupper, hvorved vi opnår en mere effektiv ledelse, optimerede interne arbejdsgange, en styrket kontakt til de enkelte kommuner og en fortsat sikring af kvaliteten. Desuden bliver samarbejdet med både regionen og kommunerne bedre understøttet af den nye struktur til fordel også for borgerne.

På et medarbejderseminar i efteråret var der god feedback på den nye struktur, særligt i forhold til at få ledelse tættere på den enkelte medarbejder. Desuden fik vi indsamlet en række gode forslag til forbedringer, som vi vil anvende i den fortsatte udvikling i 2022. 

Kommuneaftalen og kerneopgaverne

Efter flere år uden en aftale fik vi endelig underskrevet den regionale kommunale aftale i januar måned 2021. Aftalen er ​indtil videre 1-årig, da aftaleparterne begge strakte sig langt for at nå frem til et resultat. ​​

Kerneopgaver i 2021:

​Ydelse
​Forve​ntede
​​ ​​Gennemførte
​​SK-funktionen, antal Rehabiliterings m​ødedage:​
2066
22​06
​SK-funktionen, antal Rehabiliteringsmøder:
​12.937
​SK-funktionen, antal drøftesager:
4.05​5
​SMKF, henvisninger:
103​7
725
​SMKF, gennemførte besøg​:
73​4
​​​SMKF, afsluttede forløb:
764
​​​SMKR, henvisninger accepteret:
​131
​SMKR, første undersøgelse:
113
​SMKR, afsluttede forløb:​
9​8

​SocMed

​Socmed databasen blev etableret i 2019 som en planlagt fælles database for alle 5 regioner. Den blev taget i brug i januar 2020 i Socialmedicinsk Klink både på sundhedskoordinatorområdet og i Klinisk Funktion. I 2021 er registreringen blevet yderligere forfinet og evalueret, således at data nu anvendes dels i den daglige drift og dels på udviklings- og forskningsområdet. 

Vi har i 2021 taget lægerne ud af den løbende journaldataregistrering, da en validering viste manglende sammenhæng mellem journaldata og Socmed-data. Udvalgte sekretærer har derfor nu overtaget registreringen. Lægerne fastholdes på opgaven med at registrere sundhedskoordinatordata. 

Data fra SocMed 2020-21 vil bl​ive præsenteret for første gang ved DASAMS årsmøde i 2022.

Ny afsnitsansvarlig overlæge i Socialmedicinsk Klinik

Efter sommerferien fik afsnittet ny afsnitsansvarlig overlæge, hvor Mette Nolde Malling overtog ledelsen. Mette er uddannet Speciallæge i Samfundsmedicin i 2015. Hun kommer fra en stilling som Klinisk overlæge i Styrelsen for Kriminalforsorgen, og har tidligere været ansat i bl.a. Sundhedsstyrelsen, Psykiatriledelsen i Region Sjælland og ved Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Mette har primært sin baggrund i den administrative del af samfundsmedicinen, hvor hun har arbejdet med bl.a. patientsikkerhed, sygehusplanlægning og kvalitetsarbejde. Den røde tråd har altid været en interesse for organisationsudvikling, så den enkelte patient i højere grad kan tilbydes en mere individuel behandling mens færre ressourcer forsvinder i kontrol og sagsgange. ​

Visioner ​for 2022

I 2022 vil vi bl.a. sætte fokus på en toptuning af journalgangen i Klinisk Funktion, vi vil fortsætte den løbende optimering af teamstrukturen og foretage en brush-up af Sundhedskoordinatorfunktionen. Desuden vil REHFA ophøre som selvstændigt afsnit og personalet og ekspertisen herfra vil overgå til klinikken. Derved vil vores tværfaglighed blive styrket. Det er desuden håbet, at vi kan få gang i et øget samarbejde med relevante aktører, både lokalt på Bispebjerg Frederiksberg Hospital samt regionalt og nationalt.​

​​​CASE: HENRIETTE

52-årig kvinde. Uddannet tandtekniker og stabilt i arbejde i 25 år. God og tryg opvækst, stabilt forhold, god bolig og økonomi samt støttende netværk. Henriette har øn​​ske om beskæftigelse på særlige vilkår.​

Sygemeldt primo 2020 pga. tiltagende gener fra hidroadenitis (HS), ledsmerter og mavegener. Forskelligt har været forsøgt for at fastholde Charlotte på arbejdsmarkedet (omplacering, nedsat timetal og §56) uden held. Følges dermatologisk til lokalbehandling. Reumatolog associerer ledsmerter til HS, og starter behandling med Methotrexat. Gastroenterolog finder holdepunkter for colon irritabile.

Noget tid efter sit besøg i Socialmedicinsk Klinik sender Henriette denne SMS:   

"Vil bare lige øns​ke jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vil også lige sige mange tak for hjælpen. Det var rart at blive mødt som menneske og ikke et nummer i køen. Jeg er blevet tildelt Miniflex på 4 timer ugentligt. Efter en måned lykkedes det, og til januar starter jeg job. Det glæder jeg mig meget til. De har 4 andre på fleks i afdelingen, så jeg er tryg ved det hele. 

Da jeg sad til samtale hos jer, troede jeg aldrig, at det skulle lykkes for mig, for jeg følte mig flov og kasseret. Men det hele endte godt. 

​Dbh. Henriette"​​





Redaktør