Vision og strategi

I ​Socialmedicinsk Center ønsker vi at skabe et miljø, hvor vi prioriterer udvikling og forskning på det socialmedicinske område. Her kan du læse vores vision og strategi.

Baggrund

Socialmedicinsk Center har været gennem en stor udvikling siden starten i 2012. Vi er nu en veletableret afdeling med en størrelse, hvor det er muligt at have flere forskningsaktive i afdelingen. Vi arbejder derfor aktivt på at få etableret et større forskningscenter med et miljø, hvor der er tid og mulighed for at forske. 

 Flere af de ansatte medarbejdere er allerede forskningsaktive inden for det socialmedicinske område, hvor valget af fokusområde er baseret på personlige interesser og muligheder, men hvor projekterne samtidig er målrettet efter vores vision og strategi. 

Vision

Vi ønsker at være et videnscenter for socialmedicin

Det er afdelingens ønske at få opbygget en stærk forskningsorganisation, så den kliniske hverdag underbygges og udvikles af evidensbaseret viden. Omvendt er det hensigtsmæssigt, at den kliniske hverdag og de problemstillinger, der opstår her, afspejles i de forskningstemaer, som afdelingen har i fokus.

Vi vil stræbe efter:

  • At udføre forskning af høj kvalitet inden for vores kerneområder.
  • At være et anerkendt og synligt forskningsmiljø nationalt og på sigt også internationalt.
  • At rekruttere og udvikle forskere og vejledere.
  • At være en attraktiv samarbejdspartner i forskningsprojekter og opbygge et godt netværk nationalt og internationalt.
  • At have fokus på implementering af forskningsresultater til gavn for borgere og samfundet.

Strategi

For at blive et videnscenter for socialmedicin kræver det, at vi:

  • Følger med i den eksisterende litteratur på området i relevante tidsskrifter.
  • Laver vidensdeling i afdelingen, herunder gentagen formaliseret undervisning.
  • Forsker inden for det socialmedicinske område med fokus på vores kerneområder.
  • Søger fondsmidler til forskning inden for området.
  • Samarbejder med andre forskere inden for det socialmedicinske område både nationalt og internationalt.

Kerneområder i forskningsstrategien

Der er enkelte kerneområder, som afdelingen særligt vil lægge vægt på. Disse ligger i tråd med den overordnede forskningsstrategi for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:

Indsatser for fastholdelse eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet

De konkrete levevilkår hos den enkelte kan i forskellige livsfaser både direkte og indirekte være psykisk belastende, og det kan påvirke behandling, rehabilitering, uddannelse samt beskæftigelsesmuligheder og have betydning for fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Afdelingen bidrager med forskning, som afdækker psykosociale risikofaktorer, og inddrager dem som udgangspunkt for at udvikle målrettede interventioner.

Der foretages i kommuner og i sundhedsvæsenet en betydelig indsats for at reducere følgevirkningerne af sygdom og bringe folk tilbage i arbejdet. Viden om hvilke indsatser, der er effektive og for hvilke personer er dog relativt sparsom. Der er derfor behov for øget viden om hvilke indsatser, der øger muligheden for arbejdsfastholdelse eller tilbagevenden. Socialmedicinsk Center ønsker at bidrage med kortlægning af viden på området med henblik på implementering af evidensbaseret viden i afdelingen samt udbredelse til samarbejdspartnere. 

Desuden ønsker vi at foretage forskning med fokus på prognostiske faktorer for tilbagevenden til arbejde og arbejds(markeds)fastholdelse (return to work (RTW)) blandt andet for personer med kroniske lidelser (f.eks. hjertelidelser, nyrelidelser, slidgigt, funktionelle lidelser, erhvervede hjerneskader og multisyge) og hvorfor visse persongrupper har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Hertil kommer, at vi ønsker at udvikle egne interventionsstudier. I den forbindelse vil vi gerne samarbejde på tværs af specialer og kliniske afdelinger. Vi har allerede samarbejde f.eks. inden for specialerne nyremedicin, reumatologi og kardiologi. Det kunne dog være lige så relevant inden for specialer som eks. neurologi, psykiatri og almen medicin.

Tværsektorielt samarbejde 

I komplekse sager, hvor personer har svære eller komplekse lidelser, kan der være behov for en betydelig indsats for at bringe dem tilbage i arbejde, eller i bedste fald at højne deres funktionsevne og dermed forbedre deres livskvalitet. Det er i disse tilfælde vigtigt at det foregår i et bredt, tværsektorielt samarbejde mellem primær og sekundær sundhedssektor, kommunerne og virksomheder. Desværre mangler der generelt evidensbaseret viden om, hvordan man bedst lykkes med et optimalt tværsektorielt samarbejde. 

Vi har særlige kompetencer både i relation til viden om sygdom og samspil med arbejde, i erhvervsvejledning og i tværsektorielt samarbejde ligesom vi har ét tæt samarbejde med kommunerne og sundhedssektoren om borgere og patienter. Vi ønsker derfor at bidrage til en bredere forskningsbaseret viden på området.

Social ulighed i sundhed

Afdelingen vil gerne bidrage med patientnær forskning, herunder forskning i social ulighed i sundhed, idet det er velkendt, at personer fra lavere socialklasser har højere dødelighed, i højere grad får livsstils- og andre sygdomme og i højere grad bliver førtidspensionerede eller ender på offentlig forsørgelse sammenlignet med resten af befolkningen. Desuden er det vigtigt at have en forståelse for, hvad der kan bidrage til social ulighed. Vi vil gerne bidrage med forskning, der har fokus på årsager til social ulighed og samtidig pege på måder til at reducere den sociale ulighed, f.eks. gennem iværksættelse af interventionsprojekter.

Rehabilitering, funktionsniveau og arbejdsevne 

Der er meget forskel på den enkelte sygdoms påvirkning af funktionsniveau og arbejdsevne. Både akut, subakut og på længere sigt. Der er dog begrænset viden om den enkelte sygdom og netop denne påvirkning af funktionsniveau og arbejdsevne. Der er et betydeligt behov for forskningsbaseret viden om sammenhæng mellem sygdom, funktionsniveau og arbejdsevne i forhold til prognosen for fastholdelse på og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi vil meget gerne bidrage til en uddybende viden om måling og vurdering af funktions- og arbejdsevne og sammenhæng mellem sygdom og sociale forhold og funktionsniveau.

Forskning med udgangspunkt i vores dagligdag

Afdelingen deltager i mere end 2000 rehabiliteringsmøder med kontakt til 10-15.000 borgere om året. Der tages stilling til den erhvervsmæssige fremtid og tilrådes både helbredsmæssige og psykosociale indsatser i bestræbelsen på, at få borgerne tilbage på arbejde, eller der indstilles til førtidspension, hvis det vurderes at arbejdsevnen er ophævet.

Desuden undersøges ca. 1000 borgere med mere komplekse symptomer på afdelingen. Der er et arbejde i gang med at få opbygget en database med registrering af borgers karakteristika og afdelingens aktiviteter.

Databasen skal hjælpe med at bringe overblik og viden over afdelingens aktiviteter, men den kan også fremadrettet bidrage til at kvalitetssikre vores arbejde og til at vi lettere kan undersøge om afdelingens indsats har effekt ud fra et sundhedsfagligt perspektiv og for den enkelte, om de indsatser, der peges på har en effekt i relation til formålet og hvilke indsatser der bør peges på til de forskellige målgrupper.

Metodeudvikling

I forbindelse med gennemførelsen af forskningsprojekter, der inddrager individers bevægelser på arbejdsmarkedet og det sociale system, er der behov for udvikling af metoder til måling af arbejdsmarkedstilknytning, deltagelse i uddannelse og ind- og udtræden i andre livsfaser, der har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er vores mål at udvikle generiske analyseværktøjer, som kan anvendes på tværs af egne og andres projekter med henblik på at skabe valide og relevante mål, der kan beskrive skift imellem sociale ydelser, uddannelse og arbejde og mellem jobs og brancher, som over tid finder sted.

Hertil er det afgørende at få udviklet forskningsmetoder, der kan afdække virkningen af afdelingens kerneopgaver, herunder af individbaserede tværsektorielle rehabiliteringsforløb.

Da det er mest hensigtsmæssigt at lade forskningen været styret af den enkeltes motivation, er det vores generelle holdning, at der, ud over vores kerneområder, skal være en høj grad af åbenhed for alle typer forskning inden for det socialmedicinske område.

Organisering af Socialmedicinsk Forskningscenter

Forskningscenteret består af en forskningsansvarlig overlæge samt en forskningsansvarlig yngre læge. Den forskningsansvarlige overlæge refererer til den ledende overlæge og sidder med i afdelingens ledelsesforum. Der foreligger en funktionsbeskrivelse for den forskningsansvarlige overlæge og forskningsansvarlige yngre læge.

Der er nedsat en forskningsgruppe, som mødes ca. 1 gang om måneden. Alle med interesse i forskning kan deltage. Der orienteres om nyt fra forskningsområdet, herunder projekter, publikationer, konferencer og kongresser. Mødeindkaldelse og referat varetages af enten den forskningsansvarlige yngre læge eller overlæge efter nærmere aftale. 

Afdelingens forskningsansvarlige overlæge indgår i hospitalets forskningsudvalg og deltager i ansættelsesproceduren ved ansættelse af nye medarbejdere til forskningsopgaver i afdelingen.

Det forventes at alle akademiske medarbejdere deltager i større eller mindre projekter under ansættelsen, enten som led i uddannelsen til speciallæge eller som færdiguddannede speciallæger. Der er almindeligvis i mindre omfang afsat tid til dette ved siden af de faste opgaver i afdelingen. Større projekter finansieres via frikøb gennem projektmidler, og kan kun i mindre omfang dækkes af afdelingen, og kun efter særskilt aftale med afdelingsledelsen.

Ressourcer

I centeret ønsker vi at støtte både medarbejderes og samarbejdspartneres muligheder for at starte socialmedicinsk relevante forskningsprojekter. Vi har derfor fået ansat en seniorforsker i afdelingen som skal være behjælpelig med projektopstart, sparring på forskningsidéer med mere. Desuden har vi flere ansatte med forskningsuddannelser, f.eks. ph.d., Dr. Med. og mastergrader. Flere er tilknyttet Københavns Universitet og er lektorbedømt. Disse kan vejlede ved gennemførsel af projekter. Alle, der har en interesse i at komme i gang med forskningsprojekter, kan dermed få den rette vejledning.

Forskningmetoder

Afdelingen beskæftiger sig både med klinisk og epidemiologisk forskning (kvantitativ og kvalitativ forskning), interventionsforskning (RCT design), og udarbejder systematiske reviews. Desuden er der mulighed for at udarbejde mindre kasuistikker, posters mm. til anvendelse som forskningstræning. 

Det er endnu ikke tradition og kompetencer inden for det kvalitative forskningsfelt, hvilket vi vil arbejde på at få etableret.

Der anvendes data fra afdelingens egne registreringsdatabaser, kvalitetsdatabaser, Danmarks statistik, DREAM databasen, spørgeskemadata, data indhentet ved interviews m.m.

Samarbejde

Der ønskes etableret et samarbejde med nærliggende samarbejdspartnere, herunder blandt andre:

  • De øvrige socialmedicinske enheder på landsplan
  • Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø, NFA, andre forskningsenheder ved hospitalet og i Regionen, f.eks. Institut for sygdomsforebyggelse, Tværsektoriel forskningsenhed, Parker instituttet, Forskningsenheden for kroniske sygdomme m.fl.
  • Psykiatrisk forskningsenhed
  • Andre hospitalsafdelinger (f.eks. arbejdsmedicin, neurologi, endokrinologi, indvandrermedicin, kardiologi, ortopædkirurgi, reumatologi)
  • VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
  • Københavns Universitet, KU (Folkesundhed, Social medicin, Psykologi, Almen Medicin).
  • Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse




Redaktør