Til fagpersoner

Her kan du læse om arrangementer for fagpersoner og hente materiale, du kan bruge i arbejdet med patienter med funktionelle lidelser. Materialet nederst er primært udviklet til læger i almen praksis, men andre fagpersoner vil forhåbentlig også kunne finde det nyttigt



Online fyraftensmøde på CKS
Den 29. september 2020 afholdt Center for Komplekse Symptomer vores første fyraftensmøde. Grundet coronaepidemien gennemførte vi mødet som et online webinar. Fokus var i særdeleshed på vores kommunale samarbejdspartnere, men også flere læger deltog. På billedet underviser en af CKS' fysioterapeuter, mens en psykolog kigger på. 

Her kan du hente den PowerPoint-præsentation, der blev vist til fyraftensmødet den 29. september 2020. Første del er en introduktion til CKS; herefter følger en gennemgang af vores biopsykosociale tilgang med oplæg fra læge, socialfaglig medarbejder, psykolog og fysioterapeut: CKS fyraftensmøde SEP20 (slides).pdf



Materiale til privatpraktiserende læger

I det følgende vil du kunne læse vores materiale til læger i almen praksis, som har patienter med funktionelle lidelser. Materialet vil kunne anvendes til patienter med let til moderat funktionel lidelse i almen praksis samt til patienter med moderat til svær funktionel lidelse, der venter på behandling i CKS. Patienter, der står på venteliste, kan også finde råd og vejledning på denne underside

Råd til den praktiserende læge om patienter med funktionelle lidelser

Når man har en patient med en funktionel lidelse, kan det være svært at vide, hvor man skal sætte ind. I ventetiden på vurdering og behandling ved Center for Komplekse Symptomer kan du arbejde med at stabilisere patientens tilstand. Sygdomsbilledet kan være komplekst, derfor er det vigtigt med et godt samarbejde over tid, hvor patienten deltager aktivt i processen.

I arbejdet med patienter med funktionel lidelse er det vigtigt, at:

  • arbejde med patienten omkring sygdomsforståelse
  • huske en bio-psyko-social tilgang for at afdække de faktorer, der har en indflydelse på sygdommen
  • sørge for at komorbiditeter er optimalt behandlet
  • bruge andre faggrupper, inkl. socialfaglige, fysioterapeuter og psykologer
     

I ventetiden på behandling i vores klinik, kan lægen sætte ind med nogle simple, men effektive redskaber med henblik på at stabilisere tilstanden. 'SOS' kan være vejen til hjælp: 

Sygdomsforståelse – Overbelastning – Stop forværring


Sygdomsforståelse

Hjælp patienten med at forstå, hvordan deres symptomer hænger sammen med andre faktorer. Guide patienten i at få øje på vedligeholdende og/eller forværrende faktorer.

  • Brug gerne redskabet: Forståelse af din sygdom

 

Overbelastning

Hjælp patienten til at få øje på og arbejde med at nedbringe deres belastninger og øge deres ressourcer. Overvej hvilke belastninger, du kan hjælpe patienten med, eller hvem du kan henvise patienten til for at få hjælp.

  • Brug gerne redskabet: Ressourcebrøken

 

Stop forværring

Hjælp patienten med at lære at stoppe op i løbet af dagen og handle på symptomer og andre behov.

  • Brug gerne redskabet: Stop-øvelsen

Sygdomsforståelse

Denne forklaringsmodel hjælper patienter med funktionelle lidelser til at få øje på, hvad der ligger bag sygdommen. Sårbarheder og udløsende begivenheder kan man arbejde med at acceptere, mens forstærkende og vedligeholdende faktorer kan identificeres og forbedres.



Ressourcebrøken

Denne øvelse hjælper både patienten og lægen til at få øje på, hvilke ressourcer og belastninger patienten har. Arbejdet med at øge ressourcer og nedsætte belastninger kan give patienten en bedre balance i livet samt give kroppen bedre mulighed for restitution.

 

STOP-øvelsen

Mennesker med funktionelle lidelser kan være gode til i lange perioder at overhøre de smerter og andre symptomer, som kommer fra kroppen. Det medfører, at mange kommer til at overskride deres egne grænser igen og igen, hvilket på den længere bane kan forværre symptomerne. Problemet er ofte, at man først opdager overbelastningen, når det er for sent. Nogle mennesker har derfor god gavn af at lave STOP-øvelsen flere gange i løbet af dagen. Selve øvelsen behøver ikke tage lang tid. Et minut eller to kan være nok, og man kan derfor indlægge den som en lille opmærksomhedsøvelse fx en gang i timen.


Øvelsen går ud på, at du med faste intervaller gennemgår flg. fire punkter:

S - Stop op: du begynder øvelsen med at standse den aktivitet, du er i gang med.

T - Træk vejret: næste trin handler om at trække vejret dybt ned i maven et par gange og holde hele din bevidsthed på åndedrættet.

O - Observér: herefter skal du lægge mærke til, hvad der sker i kroppen lige nu: har du smerter et sted? Er du træt? Sulten? Andet?

P - Prioritér: til sidst skal du beslutte dig for, hvad du vil gøre når øvelsen er slut: måske trænger du til at strække dig, eller til at gå på toilettet. Måske er du tørstig og skal finde et glas vand, eller måske skal du finde en anden arbejdsstilling. Måske skal du bare fortsætte det, du var i gang med.

STOP-øvelsen er god til at bryde den rytme, mange mennesker har, når de overskrider deres grænser. Nogle mennesker bliver overraskede over, hvor stor effekt små ændringer har, når de begynder at prioritere deres aktiviteter efter, hvordan de har det og hvilke signaler kroppen sender.






Redaktør