Historien bag Socialmedicinsk Enhed

​Socialmedicinsk Enhed har siden etableringen i 2012 gennemgået en markant udvikling. Her kan du læse historien om enheden.

​Socialmedicinsk Enhed blev etableret i oktober 2012, som en del af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Region Hovedstaden havde før den tid ikke haft en socialmedicinsk afdeling og indenfor Region Hovedstadens geografiske område havde der ikke før været noget stærkt fagligt miljø for socialmedicin. Det socialmedicinske speciale blev i mange år varetaget af lægekonsulenter, og de senere år af en stigende arbejdsmedicinsk involvering i socialmedicinske problemstillinger, især relateret til funktionsevnebegrænsninger i relation til erhverv.

I 2004 blev Center for Arbejdsfastholdelse (CAF) etableret, som et fælles projekt med revalideringsinstitutionen i Frederiksborg Amt. Centret, der var indtægtsdækket, havde især opgaver relateret til tidlig indsats i form af udredning og rådgivning samt arbejdsfastholdelse. Opgaverne var både udviklingsprojekter og konkrete opgaver efter aftale. Ordregiverne var private og offentlige virksomheder, jobcentre, pensions- og forsikringsselskaber m. fl. Center for Arbejdsfastholdelse blev i forbindelse med strukturreformen en del af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital i 2008.

Fra omkring år 2000 udviklede flere læger på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital en stigende interesse for socialmedicin, herunder især de sociale konsekvenser af sygdom hos personer mellem 18-64 år, det vil sige den arbejdsmarkedsrettede del af socialmedicinen.
Afdelingen gik ind i det store TTA-projekt samt andre projekter relateret til arbejdsfastholdelse, tilbage-til-arbejde og rehabilitering. På den baggrund var det naturligt, at man begyndte at arbejde for en etablering af en socialmedicinsk enhed.

Ved en regionsrådsbeslutning i 2012 blev Socialmedicinsk Enhed etableret som et projekt over en 3 års periode. Socialmedicinsk Enhed blev dermed den første socialmedicinske afdeling i Danmark, hvor der var direkte henvisningsmulighed fra praktiserende læger og hospitalsafdelinger, og der blev også åbnet mulighed for at arbejdsmarkedets parter kunne henvise til Socialmedicinsk Enhed. I forbindelse med regionrådsbeslutningen blev det også vedtaget, at Center for Arbejdsfastholdelse skulle drives videre som indtægtsdækket virksomhed, og samtidigt blev det besluttet, at det nyetablerede Center for Voldsramte skulle etableres som et center i Socialmedicinsk Enhed. 

Målsætningen med etableringen af Socialmedicinsk Enhed var at give et tilbud til borgere med helbredsbetinget påvirkning af den sociale og arbejdsmæssige funktionsevne med henblik på at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet. Afdelingen skulle varetage kliniske individuelle opgaver samt opgaver på områderne forskning, udvikling, uddannelse og undervisning. Sammen med Center for Arbejdsfastholdelse og Center for Voldsramte så Socialmedicinsk Enheds personalesstab således ud ved oprettelsen i 2012:

  • 2½ overlæge
  • 1 sekretær
  • 3 socialfaglige konsulenter
  • 1 fysioterapeut

Den regionsfinansierede del af Socialmedicinsk Enhed skulle have en årlig kapacitet på 110 undersøgelser.

Vedtagelsen af reformerne om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob (2012) og sygedagpengereformen (2013) kom til at ændre radikalt på Socialmedicinsk Enheds opgaver og organisation. Det blev bestemt, at borgere der skulle vurderes i forhold til førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob, eller i forhold til ressourceforløb efter 22 ugers sygemelding, skulle inviteres til et tværfagligt møde i de nyetablerede kommunale rehabiliteringsteam. Det blev et krav, at der skulle sidde en repræsentant for det regionale sundhedsvæsen i disse team - en såkaldt sundhedskoordinator.

Samtidigt blev det bestemt, at alle regioner skulle etablere en såkaldt klinisk funktion, og at sundhedskoordinator og klinisk funktion skulle rådgive kommunerne indenfor de fastsatte områder. Specielt blev det i forhold til klinisk funktion bestemt, at udredning af borgere i forhold til funktionsevne og arbejdsevnevurdering kun måtte foretages via egen læge eller via klinisk funktion. 

I Region Hovedstaden valgte man - som i flere andre regioner - at samle denne opgave i en socialmedicinsk enhed, og i lighed med andre regioner valgte Region Hovedstaden, i samarbejde med kommunerne, at sundhedskoordinatorfunktionen udelukkende skulle betjenes af lægefagligt personale.

Det kom til at betyde en markant ændring af Socialmedicinsk Enheds opgaver - der i dag er:

  1. At der årligt leveres sundhedskoordinatorer til cirka 1.900 møder i 29 kommuner, svarende til cirka 12.000 enkeltsager.
  2. Vejlede kommunerne i behovet for yderligere lægelig udredning indenfor reformområdet.
  3. Udredning af borgere henvist fra kommunerne, cirka 800 undersøgelser per år.
  4. Fortsat drift af et regionsfinansieret tilbud, svarende til cirka 110 borgere per år, henvist fra især praktiserende læger og arbejdsmarkedets parter.
  5. Fortsat drift af en indtægtsdækket virksomhed med opgaver svarende til det tidligere Center for Arbejdsfastholdelse.
Socialmedicinsk Enheds opgaver i forhold til kommunerne og reformerne skal lovbestemt dækkes af kommunerne således at finansieringen herfra, samt den øvrige indtægtsdækkede virksomhed, betyder, at Socialmedicinsk Enhed stort set udelukkende er eksternt finansieret. 

Som følge af den kraftige ekspandering af Socialmedicinsk Enhed har hospitalsdirektionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital valgt at udskille Socialmedicinsk Enhed fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, og der er i dag tale om to selvstændige afdelinger med hver deres afdelingsledelse.

Redaktør