Uddannelseslæge i Afdeling for Socialmedicin
I afdelingen er der løbende ansat 4 hoveduddannelseslæger og 4 introduktionslæger. Desuden er der i perioder ansat hoveduddannelseslæger i arbejds- og miljømedicin.
Som uddannelseslæge i afdelingen varetages funktioner både i afdelingen samt eksternt som konsulent i Region Hovedstadens kommuner. På afdelingen deltager lægen i udarbejdelse af socialmedicinske journaler, lægefaglige konferencer og evt. forskning m.v. Eksternt virker lægen som sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteammøder på jobcentre, med henblik på at sikre borgerens optimale muligheder for at kunne genvinde helbred og forbedre funktionsevnen. Hensigten er at hjælpe udsatte borgere tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære forhold eller efter en konkret vurdering f.eks. til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Der forventes 1-2 udedage ugentligt for uddannelseslæger.
Uddannelse i afdelingen tager udgangspunkt i de i
målbeskrivelsen beskrevne kompetencer. Du kan læse mere om specialet på selskabets
hjemmeside. Afdelingen vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt og der er gode muligheder for at deltage i kompetenceudviklende aktiviteter såsom undervisning, journalclub, forskning og supervisionsgrupper.
Vil du vide mere om uddannelsesrammerne på afdeling for socialmedicin, kan du kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Lise Vestergaard Jespersen.
Inspektorrapport
Afdelingen har i 2024 haft inspektorbesøg. Inspektorrapporten med vurderingen af uddannelsesmiljøet i Afdeling for Socialmedicin kan hentes fra Sundhedsstyrelsens website.
Hent rapporten her
Kom til besøgsdag i afdelingen
Afdelingen holder besøgsdag 2 gange om året for interesserede uddannelseslæger. Besøgsdage bliver slået op i samfundsmedicinske grupper på Facebook og LinkedIn.
Følg afdelingen på LinkedIn