Gå til hovedindhold

​​

Arbejdsmarkedsrettet tværsektoriel kræftrehabilitering

Borgere med truet arbejdsmarkedstilknytning eller livskvalitet​ kan tilbydes forløbet "Arbejdsmarkedsrettet tværsektoriel kræftrehabilitering​"​ i samarbejde med bopælskommunen. 

Heldigvis kommer flere og flere mennesker godt igennem en kræftsygdom og bliver erklæret raske. Men efter et ofte længerevarende behandlingsforløb er det ikke alle, som føler sig klar til at genoptage et liv med arbejde og sociale aktiviteter.

Afdeling for Socialmedicin har derfor udviklet et nyt tværfagligt tilbud til kommuner, som har borgere i den erhvervsaktive alder, der behøver støtte ved opstart af den kommunale rehabilitering efter kræftbehandling i hospitalsvæsenet. 

Gennem tilbuddet kan borgerens bio-psyko-sociale barrierer identificeres og afhjælpes, så en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet kan understøttes. Tilbuddet kan desuden målrettes borgere med andre kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes, KOL eller hjertesvigt.

Udviklingen af tilbuddet bygger på viden fra samarbejde med praktiserende læger, speciallæger og hospitalsafdelinger omkring socialmedicinsk rehabilitering. 

Den Sociale Investeringsfond (DSI) støtter projektet i form af mulighed for mellemfinansiering for kommuner ved opstart. 

Læs om DSI og sociale effektinvesteringer her​



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden