Overblik
Carl-Erik er en 43-årig kloakmester. God og tryg opvækst i kernefamilie med 3 brødre. Altid stille og indadvendt; fik gode karakterer i folkeskole og på Teknisk Skole. Tog uddannelsen til kloakmester efter at have haft relevant faglært arbejde i nogle år.
Socialt
Enlig, ingen børn. Ser tit familien, har venner fra Teknisk skole og folkeskole. Forældrene købte en bolig, han har lejet fra ca. 3 år efter ulykken, hvor han overgik til kontanthjælp. Går til træning i fitnesscenter hver 2. dag for at vedligeholde sit funktionsniveau.
Carl-Erik har daglige betydelige smerter i højre ben, hofte og lænd samt højre skulderparti på 9. år efter ulykke, og han har udviklet en langvarig social fobi, der begrænser ham. Han får panikangst, når han skal møde i Jobcentret; udebliver derfor af og til uden afbud.
Har været i en praktik sidste år efter mange mislykkede tilløb; vil nu gerne ud at arbejde igen pga. ensomhed.
Problem
Carl-Erik blev påkørt af bilist i fodgængerfelt for 9 år siden. Højre læg og knæ blev knust med større substanstab, der krævede operationer under 4 måneder varende indlæggelse, efterfulgt af 12 måneders behandling med ekstern fixation og hospitalsbaseret træning. Der blev transplanteret muskel fra skulderparti til læg mm.
Han blev opsagt fra entreprenørfirma under lang sygemelding. Har ikke været i arbejde i 9 år.
Carl-Erik har middel benforkortning, halter, underbenet er atrofieret, dårligt blodomløb; der er begyndende slidgigt i hoften og degenerative forandringer i lænden; selv købt indlæg, der ikke fungerer. Har været indlagt for 8 år siden med sløv heling i transplantat efter nyt traume, intet ambulant efterforløb.
Op til ulykken debuterede han med panikangst efter forfremmelse til mester i ung alder. Skulle give tilbud på egen hånd, følte sig nervøs og utilstrækkelig, synes han var ved at besvime på byggepladserne, rakte ikke ud i sit netværk mhp. hjælp. Henvistes til psykiater (i 2013). Moderat effekt af psykoterapi og angstdæmpende medicinsk behandling. Ulykken indtraf efter 3 mdr. hos psykiateren, behandlingen der blev ikke genoptaget. Han seponerede selv sin medicin.
Carl-Erik blev stadig mere angst og fobisk i perioden efter ulykken, under indlæggelsen og i det næste år, hvor han var på hospitalet 2 gange om ugen. Holdt symptomerne for sig selv. Gik i supermarked sent om aftenen, var næsten altid hjemme, når han ikke selvtrænede i fitnesscenter, hvor han trænede alene.
Ønsker kun Panodil for bensmerter. Sover dårligt grundet smerter på 9.år. Går ikke til læge. Ser mest brødrene og forældrene, ser vennerne ca. hver anden måned.
Jobcentret tilbød undervejs indsatser på kontanthjælp, som han udeblev fra on and off. Men efter 7 år dukkede han op i praktik, hvor han klarede arbejdet nogle timer om ugen, men udeblev så igen efter endt praktik. Han kan ikke selv overskue sine problemer og muligheder.
Anbefalinger
Vurderet af afdelingens psykolog mhp. afklaring af mental problematik; der fandtes indikation for hospitalsbaseret angstpakkeforløb med fokus på fobien. Henvistes til forløb, egen læge og kommunen blev adviseret. Afdelingens reumatolog anbefalede ortopædkirurgisk vurdering af indikation for re-operation/bandagering/hospitalsbaseret træning, og Carl-Erik henvistes til forløb.
Der blev skrevet liste over skånebehov for mentale problemer, for ben, lænd og arm.
Det konkluderedes, at Carl-Eriks funktionsevne er varigt og væsentligt nedsat.
Det anbefaledes, at kommunen sparrer med Carl-Erik, kommende behandlende ortopædkirurg, hospitalsfysioterapeut og kontaktperson i psykiatrien undervejs mht. tilpasset opstart på ny praktik mhp. af udvikling af funktionsevnen frem mod et fleksjob.