Gå til hovedindhold

​​​

Lester, 41 år

Samtidige problemer med Covid-19-infektion, nakke- og armsmerter samt føleforstyrrelser i ansigt og medtaget almentilstand. Der er spørges til post-covid-senfølger og depression i henvisningen.

Overblik

41-årig tagdækker, Lester, på arbejdsmarkedet ubrudt i 23 år, opsagt i 2023 under 1-år varende sygemelding grundet smertetilstand, føleforstyrrelser, træthed og mobiliseringsbesvær. Trætheden opstod cirka 6 uger efter en covid-infektion kompliceret med bakteriel lungebetændelse. De øvrige symptomer kom noget derefter.

Står for hovedparten af indtjeningen i familien. Han tænker, at de må sætte huset til salg. Han trives ikke uden arbejde, men han ved ikke, hvordan han skal komme tilbage fx i sit gamle job med de nuværende symptomer, eller hvad han alternativt kan påtage sig.

Han går ikke gerne til læge.

Socialt

God og tryg opvækst, gift, har 3 børn. Støttende netværk. Er i Jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælp. Store udgifter i familien, noget skrøbelig økonomi. Tidligere arbejdsgiver vil gerne have ham tilbage, når det er forsvarligt, at han arbejder på tag i al slags vejr, heltid eller deltid.

Han er ikke-ryger, plejede at løbetræne, ro og svømme ugentligt, før han blev syg med covid-19-infektion. 

Problem

Lester henvistes til Socialmedicinsk afdeling til udredning af den samlede funktionsevne og en vurdering af, om han er relevant og tilstrækkeligt udredt og behandlet. Han er ikke forsøgt rehabiliteret kommunalt endnu, men har selv købt sig til en coach, der arbejder sammen med ham mht. at tackle træthed og smerter gennem gåture og mindfulness-terapi. Han har været så træt og samtidig så generet af føleforstyrrelser, at symptomerne har stået i vejen for hans tidligere selvtræning for prolaps i nakken.

Han har været hos øre-næsehalslæge, som ikke fandt forklaring på føleforstyrrelser.

Han blev behandlet medicinsk i 2 år for en depression, da han var i begyndelsen af 20-erne, hvor han også gik til psykolog, begge behandlinger med god effekt. Han er bekymret for, om han er kronisk syg, for hvordan det skal gå med familien, og bange for om han er ved at udvikle en ny depression. Han sover meget, hans kone har stået for alt i hjemmet i et år nu.

​Anbefalinger 

Da der for 6 år siden påvistes en cervikal prolaps med rodtryk og spinalstenose (ved MR-skanning), som blev konservativt behandlet, anbefalede afdelingens reumatolog, at Lester blev genundersøgt med skanning via egen læge for recidiv-prolaps og forværring i spinalstenose.

Egen læge blev kontaktet. Egen læge ville også sætte i gang med en mere generel udredning af årsager til træthed.  

Blev vurderet af afdelingens psykolog mhp. afklaring af mental problematik. Der var ingen tegn til depression, men derimod en belastningsreaktion udløst af den sociale situation og uvisse fremtidsudsigter. Det blev anbefalet, at han henvistes til psykolog til behandling for belastningsreaktionen via egen læge, når han fik overskud til det.

Kommunen blev kontaktet. Det blev anbefalet, at han kom i håndholdt gradvist optrænende forløb med fysioterapeut i kommunen under observation af træthed og andre symptomer i samarbejde med Lester og egen læge.

Det blev anbefalet, at der først indhentes løbende oplysninger om skånebehov hos egen læge og eventuelle andre speciallæger efter udredning for prolaps og udredning med blodprøver mm.

Lester kan genhenvises til Socialmedicinsk afdeling ved behov, når fuld udredning er gennemført og rehabilitering påbegyndt.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden