Sygemeldte borgere kan lande mellem to stole

Erfaringen viser, at når en borger bliver syg, kan vedkommende opleve at lande mellem to stole: Sundhedsvæsenet på den ene side og jobcentrene på den anden. Hvis disse to instanser ikke taler sammen, risikerer borgeren at føle sig klemt, og samarbejdet opleves udfordrende. Et dårligt samarbejde medfører desuden en ringere indsats til den sygemeldte borger, utilfredse professionelle på begge sider og et uhensigtsmæssigt spild af kommunens og samfundets ressourcer. Der mangler derfor viden om hvordan disse udfordringer opstår, og hvad der kan gøres for at mindske dem.

Det er baggrunden for et ph.d.-projekt, som Christian Patrick Jauernik arbejder på. Christian er læge og forsker i Afdeling for Socialmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hans projekt vil undersøge samarbejdet mellem henholdsvis jobcentrene og sundhedsvæsenet, i særlig grad almen praksis. Det er målet, at der efterfølgende kan peges på løsninger, som dels kan forbedre indsatsen til de sygemeldte borgere, og dels kan gøre samarbejdet mere tilfredsstillende for de enkelte medarbejdere i de forskellige instanser.

Samarbejde skal optimeres

"Mit projekt undersøger hvordan samarbejdet mellem praktiserende læger og kommunale jobcentre opleves af sygemeldte borgere og social- og sundhedsprofessionelle. Derudover undersøger det, hvordan samarbejdet faktisk foregår i praksis, og hvilke løsninger borgerne og de professionelle ser", fortæller Christian Patrick Jauernik om sin forskning.

Han forklarer videre, hvordan projektet er bygget på grundige interviews med sygemeldte borgere, møder mellem borgere og henholdsvis sagsbehandlere og praktiserende læger, efterfulgt af interviews med de professionelle om møderne. Projektet strækker sig frem til januar 2027, og han er for tiden godt i gang med at analysere på de allerede indsamlede data.

Håbet med projektet er at opnå en viden om hvilke udfordringer den sparsomme koordinering mellem jobcentre og praktiserende læger giver, og herefter komme med nogle konkrete løsninger på, hvordan de praktiserende læger kan involveres på en bedre måde. Det primære fokus er at pege på nogle større strukturelle løsninger på udfordringerne, og herudover er håbet, at nogle af løsningerne vil kunne samles op og benyttes af de social- og sundhedsprofessionelle i deres eksisterende arbejde. ​

Erfaring fra egen praksis

​Dengang Christian Patrick Jauernik selv arbejdede som praktiserende læge, sad han også med en oplevelse af samarbejdet med de kommunale instanser som mangelfuldt. Her gjorde han sig erfaringer med hvordan en opsøgende indsats i forhold til at opnå dybere indsigt i sagsbehandlerens virkelighed og beslutningsgrundlag, gjorde det lettere at være læge, som gerne vil hjælpe og støtte sine patienter på deres vej gennem systemet.

"I min tid i almen praksis, oplevede jeg ofte at være dybt frustreret over alle de attester jeg skulle udfylde, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor mine patienter pludselig fik ændret deres ydelse, eller gik fra et jobafklaringsforløb til ressourceforløb. Hvordan kunne jeg hjælpe mine patienter, hvis jeg ikke anede, hvad der foregik? Jeg ringede ofte lidt halv-vred op til patienternes sagsbehandler, men kunne hver gang lægge på både glad og meget klogere, da et indblik i sagsbehandlerens verden gav mig bedre mulighed for at hjælpe min patient".

Nu hvor han er ansat på Afdeling for Socialmedicin, oplever Christian Patrick Jauernik hvordan sagsbehandlerne ude i kommunerne er tilsvarende frustrerede over et manglende indblik i lægernes verden. Projektet giver derfor rigtig god mening som en vej til at opnå mere viden om, hvordan begge parter kan tilegne sig et tilstrækkeligt indblik i modpartens arbejdsvirkelighed.

​"Min personlige motivation er først og fremmest en tro på, at vi kan og skal gøre det bedre for de sygemeldte borgere".

Han gør sig dog ikke forhåbninger om, at alle problemer kan løses gennem mere eller bedre kommunikation mellem fagpersoner alene. Kernen i projektet er den sygemeldte borger, og det er derfor essentielt, at man forstår hvordan borgeren oplever samarbejdet – først da er det muligt at blive klogere på, hvordan det hele bedst strikkes sammen.​​