​Hvad er en funktionel lidelse?

Funktionelle lidelser er en samlet betegnelse for en række lidelser, der er kendetegnet ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Det kan for eksempel være symptomer som hovedpine, smerter, koncentrationsbesvær og træthed. Funktionelle lidelser kan være lidelser som fibromyalgi, irritabel tyktarm og kronisk trætheds syndrom. 

Alle oplever at have forbigående fysiske symptomer, men nogle oplever symptomerne over længere tid og i en grad, så der er tale om egentlig sygdom. Nogle vil have milde symptomer, mens andre kan have kraftigere og længerevarende symptomer, som påvirker dagligdagen og arbejdsevnen.

Symptomerne ved funktionelle lidelser kan komme fra forskellige steder i kroppen og veksle over tid. Man kan derfor opleve at føle sig næsten rask den ene dag, og den næste dag kan man være så syg, at man bliver nødt til at ligge i sengen. Selvom funktionelle lidelser er helt almindelige sygdomme, kan man som patient opleve at gå igennem et langt udredningsforløb før man finder ud af, at man har en funktionel lidelse. Det skyldes, at funktionelle lidelser ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.

​Årsager til funktionel lidelse​

Vi ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle mennesker får en funktionel lidelse. Der er lavet både international og dansk forskning på området og meget tyder på, at der er både biologiske, psykologiske og sociale mekanismer på spil, ligesom vi ser det ved mange andre sygdomme.

Behandling af funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser kan behandles. Meget tyder på, at man kan forhindre en funktionel lidelse i at udvikle sig til en kronisk, invaliderende tilstand, hvis man sætter ind tidligt med den rigtige indsats. Behandlingsindsatsen afhænger af sygdommens sværhedsgrad, og der skal derfor ske en individuel vurdering af behovet.

Milde funktionelle lidelser kan behandles hos egen læge, mens sværere tilfælde kan behandles i sygehusregi. Der kan også være relevante tilbud i din kommune.

Forskning peger på, at individuelt tilpasset aktivitet kombineret med psykologiske behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi har den bedste virkning. Nogle har også gavn af medicinsk behandling. 

For mange vil behandlingen reducere symptomer og dermed øge funktionsevne og livskvalitet. Mange bliver desuden så raske, at de kan have en normal hverdag. Nogle vil dog opleve, at de i perioder skal genoptage de teknikker, som de har lært i behandlingsforløbet for fortsat at have det godt.​

​Læs videre i pjecen "Når kroppen siger fra - Information om funktionelle lidelser" fra Komiteen for Sundhedsoplysning"​

​Stabiliser sociale livsomstændigheder

En funktionel lidelse kan betyde, at man ikke længere kan det samme, som tidligere. Nogen bliver også i kortere eller længere perioder sygemeldt fra deres arbejde. Når man oplever belastende livsomstændigheder, kan det betyde at helbred og trivsel forringes. Det gælder også for patienter med funktionelle lidelser, som kan opleve at symptomerne forværres. 

Det har derfor en stor betydning, at man bliver opmærksom på, hvad der belaster, og hvad der giver energi i den livssituation man befinder sig i. Dette er første skridt mod bedring, da belastninger kan stå i vejen for behandling og bedring. Der kan være udfordringer med fx boligforhold, økonomi og børn eller problematiske relationer.

Når man laver noget, man holder af, øges ens fysiske og mentale overskud. Når man øger sit overskud, kan man bedre klare belastninger uden at blive stresset. Man kan derved hæve grænsen for, hvad man generelt kan klare. Derfor kan man med fordel lave en liste med f.eks. 3-5 værdifulde eller meningsfulde aktiviteter, hvor man lader op, selv om de også koster energi. 

Når man har været syg længe, kan det være svært at mærke, hvilke aktiviteter man holder af. Her kan man med fordel tænke tilbage og lave en liste over hvilke ting, man tidligere holdt af at lave. Det kan være ganske enkle ting, som måske ikke har været en del af ens dag længe, på trods af, at de giver energi. Det handler derfor også om at skabe tid og rum til sådanne aktiviteter.

​ Læs mere i "Håndbog om funktionelle lidelser for patienter og pårørende" fra Sundhedsstyrelsen​

​​Stabiliser basale behov som kost, søvn og aktivitet

Når kroppen er overbelastet, er det vigtigt at skabe mest mulig regelmæssighed og stabilitet, da kroppen ikke har brug for yderligere stress. Her er basale behov som søvn, kost og aktivitet et vigtigt fundament for kroppens funktion, ligesom det er vigtigt at finde en god balance mellem aktivitet og hvile.

• Stå op og gå i seng på stort set samme tidspunkter tilpasset efter dagslys og hvil evt. om dagen med pauser og rolige aktiviteter men ikke egentlig søvn.
• Spis tre måltider og evt. små mellemmåltider, så kroppen ikke oplever for meget sult eller uregelmæssigheder, der kan stresse den.
• Sørg for daglig aktivitet der holder kroppen i gang og kan tilpasses dine symptomer. Evt. bare almindelige hverdagsaktiviteter som bad, huslige opgaver eller kendte lette øvelser og små gåture.
• Sørg for jævnlige, planlagte pauser i løbet af dagen – efter hver aktivitet skal der være en pause af passende varighed.

​ Læs mere i "Håndbog om funktionelle lidelser for patienter og pårørende" fra Sundhedsstyrelsen​

​Generelle, gavnlige råd om kost, søvn og motion

​Kost

Der er ikke fundet en bestemt diæt eller kosttilskud, som er særligt gavnlig for folk med funktionelle lidelser. Det er ikke forkert at spise på en bestemt måde, hvis du oplever, at det er godt for dig, men for nogle kan det være stressende at skulle følge en bestemt diæt. Du kan med fordel følge de officielle kostråd, hvor det blandt andet anbefales at spise planterigt og varieret og slukke tørsten i vand.

​Søvn

Mange mennesker, som har en funktionel lidelse, sover dårligt. Gode søvnvaner kan være med til at øge din livskvalitet og energi i løbet af dagen. Det er for eksempel godt at have en rytme, hvor du går i seng og står op samme tid hver dag og ikke sover i løbet af dagen. Derudover kan du forsøge at skabe rolige omgivelser og undgå skærm før sengetid. Kaffe og alkohol kan også påvirke søvnen, og du kan med fordel skære ned på dette, hvis du oplever søvnproblemer. 

​Motion

Den fysiske form har stor betydning for vores velvære, både mentalt og kropsligt. Daglig aktivitet og træning giver energi og overskud. Nogle kan opleve forværring af symptomer efter aktivitet og kan derfor blive bekymrede for at bruge deres krop, men en af de bedste måder at hjælpe kroppen til at få det bedre igen, er faktisk ved at bruge den. Når du laver aktiviteter eller motion kan du bruge følgende huskeregler:

• Lidt bevægelse er bedre end ingen bevægelse – gør det kortvarigt i begyndelsen
• Find en aktivitet, der gør dig glad og prøv at nyde den, mens du er i gang
• Hold pauser og hvil undervejs ved behov
• Undgå at overdrive
• Det skal føles rart og ikke gøre ondt

Hvis du vil vide mere

Sundhedsstyrelsen har udgivet en håndbog om funktionelle lidelser, hvor du kan læse mere om sygdommen og få flere gode råd til at håndtere sygdommen både som patient og pår​ørende.

​ Læs mere i "Håndbog om funktionelle lidelser for patienter og pårørende" fra Sundhedsstyrelsen​