Faglige anbefalinger ifm. funktionelle lidelser
Følgende faglige anbefalinger gælder både i forbindelse med en specialiseret indsats over for patienter med svære funktionelle lidelser samt over for patienter med lette til moderate funktionelle lidelser, der varetages i primærsektoren:
Generel faglig tilgang
Det anbefales, at psykoedukere om funktionel lidelse ud fra en anerkendende tilgang med fokus på symptomerne og ud fra en multifaktoriel bio-psyko-social sygdomsforståelse. Psykoedukationen kan med fordel tage udgangspunkt i pjecen "Når kroppen siger fra", som kan hentes her.
Desuden anbefales fokus på:
- at skabe en fælles forståelse af symptomer og vedligeholdende faktorer
- at nedbringe og håndtere belastninger
- at balancere aktivitet og hvile i hverdagen
- at afspænde og aflaste den belastede krop
- at ingangsætte en individualiseret og skånsom gradvis genoptræning
- at øge forståelsen af samspillet mellem tanker, følelser, adfærd og symptomer
- at øge sygdomsaccept uden tab af håb om bedring
- at styrke ressourcer og fastholde vigtige grundlæggende værdier og mål
- at lægge en realistisk plan og skabe sammenhæng for patienten ift. andre involverede parter (fx kommunen)
Lægefaglig tilgang
Lægen anbefales, at psykoedukere i forhold til sygdomsforståelse og forklaring af funktionel lidelse ud fra en anerkendende og bio-psyko-social tilgang.
Fokus bør endvidere være på:
- færdiggørelse af somatiske undersøgelser og udredninger
- ressourcer og håndtering/nedbringelse af belastninger
- balancering af aktiviteter og pauser i hverdagen
- gradvis genoptræning med fokus på afspænding af den belastede krop
- individualiseret, skånsom øgning af træning med blik på evt. forværring
Fysioterapeutisk tilgang
Fysioterapeuten anbefales at anlægge en individualiseret tilgang med fokus på afspænding af den belastede krop samt skånsom øgning af aktiviteter i hverdagen.
Der er særligt fokus på:
- Afspænding af den belastede krop
- Balancering af hverdag og aktiviteter
- Træning med individualiserede og skånsomme øvelser, der kontinuerligt tilpasses symptomerne og med blik på evt. sygdomsforværring
Psykologen anbefales, at anerkende patientens lidelse og forsøge at nuancere sygdomsopfattelsen hen imod en bio-psyko-social sygdomsforståelse.
Ydermere anbefales fokus på:
- mestringsstrategier og redskaber til symptomhåndtering, inkl. balancering af aktiviteter og hvile i hverdagen
- forståelse af samspillet mellem tanker, følelser, adfærd (gerne baseret på traditionel og/eller nyere kognitiv adfærdsterapi)
- accept af nuværende tilstand med tro på bedring fremover
- ressourcer og vigtige grundlæggende værdier og mål
Socialfaglig tilgang
Den socialfaglige medarbejder anbefales, at møde patienten med anerkendelse og forståelse af det komplicerede samspil mellem biologiske, psykologiske og i særdeleshed sociale faktorer.
Desuden fokus på:
- identifikation af evt. belastende livsomstændigheder og ressourcer
- samarbejde med arbejdsplads, kommune og andre involverede parter ud fra en imødekommende og tillidsfuld tilgang
- udformning af en fremtidsplan og på at skabe sammenhæng for patienten
- undersøgelse af evt. relevante sociale hjælpeforanstaltninger
.jpg)
Til læger i almen praksis ifm. funktionelle lidelser
I det følgende vil du kunne læse vores materiale til læger i almen praksis, som har patienter med funktionelle lidelser. Materialet vil kunne anvendes til patienter med let til moderat funktionel lidelse i almen praksis samt til patienter med moderat til svær funktionel lidelse, der venter på behandling i CKS:
Råd til den praktiserende læge om patienter med funktionelle lidelser
Når man har en patient med en funktionel lidelse, kan det være svært at vide, hvor man skal sætte ind. I ventetiden på vurdering og behandling ved Center for Komplekse Symptomer kan du arbejde med at stabilisere patientens tilstand. Sygdomsbilledet kan være komplekst, derfor er det vigtigt med et godt samarbejde over tid, hvor patienten deltager aktivt i processen.
I arbejdet med patienter med funktionel lidelse er det vigtigt, at:
- arbejde med patienten omkring sygdomsforståelse
- huske en bio-psyko-social tilgang for at afdække de faktorer, der har en indflydelse på sygdommen
- sørge for at komorbiditeter er optimalt behandlet
- bruge andre faggrupper, inkl. socialfaglige, fysioterapeuter og psykologer
I ventetiden på behandling i vores klinik, kan lægen sætte ind med nogle simple, men effektive redskaber med henblik på at stabilisere tilstanden. 'SOS' kan være vejen til hjælp:
Sygdomsforståelse – Overbelastning – Stop forværring
Sygdomsforståelse
Hjælp patienten med at forstå, hvordan deres symptomer hænger sammen med andre faktorer. Guide patienten i at få øje på vedligeholdende og/eller forværrende faktorer.
- Brug gerne redskabet: Forståelse af din sygdom
Overbelastning
Hjælp patienten til at få øje på og arbejde med at nedbringe deres belastninger og øge deres ressourcer. Overvej hvilke belastninger, du kan hjælpe patienten med, eller hvem du kan henvise patienten til for at få hjælp.
- Brug gerne redskabet: Ressourcebrøken
Stop forværring
Hjælp patienten med at lære at stoppe op i løbet af dagen og handle på symptomer og andre behov.
- Brug gerne redskabet: Stop-øvelsen
Sygdomsforståelse
Denne forklaringsmodel hjælper patienter med funktionelle lidelser til at få øje på, hvad der ligger bag sygdommen. Sårbarheder og udløsende begivenheder kan man arbejde med at acceptere, mens forstærkende og vedligeholdende faktorer kan identificeres og forbedres.
Ressourcebrøken
Denne øvelse hjælper både patienten og lægen til at få øje på, hvilke ressourcer og belastninger patienten har. Arbejdet med at øge ressourcer og nedsætte belastninger kan give patienten en bedre balance i livet samt give kroppen bedre mulighed for restitution.
STOP-øvelsen
Mennesker med funktionelle lidelser kan være gode til i lange perioder at overhøre de smerter og andre symptomer, som kommer fra kroppen. Det medfører, at mange kommer til at overskride deres egne grænser igen og igen, hvilket på den længere bane kan forværre symptomerne. Problemet er ofte, at man først opdager overbelastningen, når det er for sent. Nogle mennesker har derfor god gavn af at lave STOP-øvelsen flere gange i løbet af dagen. Selve øvelsen behøver ikke tage lang tid. Et minut eller to kan være nok, og man kan derfor indlægge den som en lille opmærksomhedsøvelse fx en gang i timen.
Øvelsen går ud på, at du med faste intervaller gennemgår flg. fire punkter:
S - Stop op: du begynder øvelsen med at standse den aktivitet, du er i gang med.
T - Træk vejret: næste trin handler om at trække vejret dybt ned i maven et par gange og holde hele din bevidsthed på åndedrættet.
O - Observér: herefter skal du lægge mærke til, hvad der sker i kroppen lige nu: har du smerter et sted? Er du træt? Sulten? Andet?
P - Prioritér: til sidst skal du beslutte dig for, hvad du vil gøre når øvelsen er slut: måske trænger du til at strække dig, eller til at gå på toilettet. Måske er du tørstig og skal finde et glas vand, eller måske skal du finde en anden arbejdsstilling. Måske skal du bare fortsætte det, du var i gang med.
STOP-øvelsen er god til at bryde den rytme, mange mennesker har, når de overskrider deres grænser. Nogle mennesker bliver overraskede over, hvor stor effekt små ændringer har, når de begynder at prioritere deres aktiviteter efter, hvordan de har det og hvilke signaler kroppen sender.
Du kan finde STOP-øvelsen som lydfil her (4:18): LYDFIL: STOP-øvelsen
(det anbefales, at du downloader filen).
Ovenstående materiale kan downloades i sin helhed her:
Materiale til almen praksis (TEMPLAFY).pdf
Patienter, der står på venteliste, kan også finde råd og vejledning på denne underside.
Fyraftensmøder på CKS
På vores fyraftensmøder kan du høre om vores behandling af funktionelle lidelser og helbredsangst. Desuden kan du få information om henvisning, aktuelle forskningsprojekter og meget andet. Vi holder løbende fyraftensmøder for fagpersoner. Dato for næste møde er endnu ikke fastlagt, men orienter dig her på sitet.