Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Mestring af Funktionel Lidelse

Gennem projektet "Mestring af Funktionel Lidelse" udvikles en ny, kommunalt forankret indsats til voksne med funktionel lidelse. Indsatsen pilottestes i 2025.​

Onlineindsats til mennesker med funktionel lidelse

​Indsatsen udvikles som et online kursusforløb til personer over 18 år, som enten har en funktionel lidelse, eller hvor der er mista​nke om det. Indsatsen er kommunalt forankret og skal sikre en ensartet adgang til et fagligt velfunderet tilbud i primærsektoren. Kursusforløbet vil give deltagerne redskaber til at håndtere deres udfordringer med funktionel lidelse. Desuden bliver der mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der har lignende udfordringer. 

Indsatsen består af 6 moduler bestående af hhv. en forberedende e-læringsdel og et livewebinar med en instruktør. Der er plads til 15 deltagere på hvert hold. ​

Pilotkommuner i 2026

​Mestring af funktionel lidelse er kommunalt forankret og blev i 2025 pilottestet i 9 kommuner. Fra 2026 udbredes og evalueres indsatsen i et større antal kommuner.

Foreløbig har borgere med bopæl i følgende kommuner mulighed for at deltage i indsatsen:

  • Allerød
  • Ballerup
  • Faxe
  • Fredensborg
  • Frederiksberg
  • Furesø
  • Gentofte
  • Halsnæs
  • Helsingør
  • Hillerød
  • København – Ungeenheden
  • København – Jobcenter for voksne
  • Køge
  • Næstved
  • Odsherred
  • Solrød

​Her kan borgere, som ønsker at deltage, selv henvende sig til deres kommune. Forinden skal en læge dog have vurderet, at der er lægefaglig mistanke om funktionel lidelse, men der behøver ​ikke foreligge en egentlig diagnose. Lægen kan ikke sende en henvisning til kommunen.   

Opstart i flere kommuner i 2026

​Indsatsen vil i 2026 blive udbredt som tilbud t​​il flere kommuner. Kommuner, der ønsker at kunne benytte tilbuddet fra 2026, kan kontakte Komiteen for Sundhedsoplysning.  

Mere information

For mere information om udvikling og udbredelse, kan projektleder Helene Rejkjær Hjort kontaktes på mailadressen hrh@sundkom.dk eller på telefon 21 30 50 31.

​Læs mere om projektet i folderen "Mestring af funktionel lidelse​​" og på projektets hjemmeside

​Parterne bag projektet

Mestring af Funktionel Lidelse gennemføres i samarbejde mellem Klinik for Funktionelle Lidelser, Region Hovedstaden (projektejer), Center for Funktionelle Lidelser, Region Sjælland og Komiteen for Sundhedsoplysning. 

Projektet er støttet af TrygFonden og evalueres af Statens Institut for Folkesundhed.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden