​Arbejdsmarkedstilknytning for patienter med kroniske non-maligne smerter

Af Lea Stevnsborg, Magnus Pedersen, Hanne Würtzen, Anne Hansen, Lilli Kirkeskov, Merete Osler.

Baggrund

Kroniske smerter er et stort sundhedsmæssigt problem, både for individet og for samfundet. Smerter i muskler og led påvirker mere end én million danskere og forsager 25% af alt langtidssygefravær ifølge nyudgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen. Kroniske smertepatienter oplever biologiske, psykologiske og sociale udfordringer, der med fordel kan forsøges afhjulpet med en tværfaglig tilgang. Denne form for behandling udføres bl.a. på landets kroniske smertecentre, men patienterne har typisk smerter i flere år før denne type behandling tilbydes. Tidligere studier vedr. effekten af tværfaglig behandling af kroniske smerter er primært af ældre dato og har hovedsageligt undersøgt helbredsrelateret livskvalitet. Viden om patienters arbejdsmarkedstilknytning samt hvilke faktorer, der påvirker den, er begrænset.​

Formål

I dette forskningsprojekt ønsker vi at derfor at undersøge arbejdsmarkedstilknytningen hos kroniske smertepatienter med fokus på beskyttende og risikofaktorer, der kan have betydning for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Dette gøres med henblik på design af interventionsstudie der kan undersøge effekten af tidlig indsats for patienter med kroniske smerter.​

Metode

Projektet omfatter tre hovedelementer. Et systematisk review blive udført for at sammenfatte resultaterne fra tidligere forskning. Dernæst vil der blive gennemført to registerbaserede studier med udgangspunkt i en patientpopulation, der har gennemgået behandling på de tværfaglige smertecentre i Region Hovedstaden. Den tredje del af projektet vil fokusere på udformningen af en tidlig tværfaglig rehabiliteringsindsats for kroniske smertepatienter, baseret på Socialmedicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital. 

Tidsplan

​Projektet er startet primo 2022 og forventes afsluttet i slutningen af 2025.

Finansiering

Helsefonden og Region Hovedstadens forskningsfond  

Samarbejdspartnere

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Socialmedicinsk Center og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksbergs Hospital samt de tværfaglige smertecentre ved Gentofte og Rigshospitalet.
​​​

Borgere med relation til de socialmedicinske afdelinger i Danmark og prædiktorer for deres arbejdsmarkedstilknytning

Af Mia S. F. Button

Baggrund

Populationen af patienter der ses på Socialmedicinske afdelinger i Danmark er ikke beskrevet som en selvstændig kohorte. Den kliniske erfaring er at disse patienter tilhører en gruppe af personer der ofte har både psykiske, sociale og fysiske problemstillinger og dette understøttes af tentativ undersøgelse af data der viser at over 60% af patienter henvist til socialmedicinsk klinik fra kommuner i Region Hovedstaden har én eller flere psykiatriske diagnoser og at de i gennemsnit har været uden for arbejdsmarkedet i ca. 7,5 år. 

Det er velkendt at enkelte diagnoser, specielt svære psykiatriske, er prædiktorer for dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og de patienter der ses på Socialmedicinske afdelinger har med stor sandsynlighed allerede en tvivlsom tilknytning til arbejdsmarkedet, men det er ikke beskrevet hvad der sker med patienternes arbejdsmarkedstilknytning efter de har besøgt en afdeling.

Formål

Vi ønsker derfor at 1) beskrive kohorten ud fra sociodemografiske faktorer, medicinforbrug, sociale faktorer 2) beskrive tilblivelsen af databasen for de socialmedicinske patienter og 3) undersøge arbejdstilknytningen og eventuel afklaring før og efter kontakt til socialmedicinske centre.

Metode

Analyse af data fra den socialmedicinske kohorte, koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.​

Tidsplan

Opstart august 2022. Forventes afsluttet august 2026.​

Finansiering 

Socialmedicinsk klinik, Frederiksberg Hospital. Der søges fortsat yderligere forskningsmidler.

Samarbejdspartnere

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse​.
​

Doktordisputats:  En historisk analyse af lægens rolle i social forsikring – Et kapitel i socialmedicinens historie

Af Jesper From

Baggrund

Siden det socialpolitiske gennembrud omkring år 1900 og frem til nutiden har de offentlige myndigheder været afhængige af lægernes sagkyndige bistand i spørgsmål om såvel midlertidige som varige sociale ydelser relateret til sygdom, død og invaliditet. Der er skrevet meget om den politiske og lovgivningsmæssige historiske udvikling, men forholdsvis lidt og næsten intet af forskningsmæssig karakter om lægernes og sundhedsvæsenets rolle i udviklingen. Det omtales fortrinsvis i anekdoter og i kortfattede resumerende vendinger i lærebøger, tidsskriftartikler, artikler i fagblade, jubilæumsskrifter og lignende. En samlet grundig fremstilling og analyse, er mig bekendt ikke tidligere lavet, og en sådan afhandling vil udfylde et hul i både den medicinhistoriske og socialmedicinske forskning og bringe videnskaben et væsentligt skridt videre.

Formål:

Afhandlingen har til formål at belyse socialmedicinens historiske rolle i spørgsmål vedrørende social forsikring. I den forbindelse er det hensigten at belyse de lægefaglige problemstillinger og dilemmaer, der gennem tiden har knyttet sig til begreber som "invaliditet" og "funktionsevne", og til vurderinger af varige symptomers betydning for fx arbejdsevnen. Det er ligeledes interessant at undersøge i hvilke henseender en historisk analyse kan pege på faglige problemstillinger, der har ændret sig, er blevet løst eller er forblevet uløste. Er udviklingen præget af kontinuitet eller brud i kontinuiteten og i det tilfælde, hvor der opstår brud, skyldes det så lægevidenskabelige fremskridt, politiske indgreb, ændringer i samfundsudviklingen eller andet. Kan der påvises interessante ændringer i befolkningens sygdomsmønster, når det drejer sig om invaliditet. Hvordan har strukturelle forhold såsom arbejdsmarkedets forhold, den sociale lovgivning og de organer (Invalideforsikringsretten, amtslige pensions- og revalideringsnævn, kommunale revaliderings- og pensionsnævn, nutidens rehabiliteringsteam i jobcenteret m.m.), som har håndhævet lovgivningen, haft indflydelse på det lægelige arbejde.​

Metode:

Studiet er først og fremmest et litteraturstudium. Det krydser grænsen mellem sundhedsvidenskabelig og historisk forskning og forsøger at slå bro mellem de to verdener. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af relevant litteratur fremsøgt på søgeord og forfatternavne i relevante databaser og ved gennemgang af referencer i den eksisterende litteratur. Det drejer sig både om bøger, årsberetninger, statistiske opgørelser, tidsskriftartikler m.m. og utrykte kilder, som fx arkivmateriale (mødereferater, rapporter, journaler) fra forskellige myndigheder og institutioner. Mundtlige beretninger og den materielle kultur (fotografier, bygninger, lokaler, hjælpemidler m.m.) kan inddrages i et omfang, der skønnes af nødvendighed og gyldighed i forhold til problemstillingen. Det er vurderingen, at der foreligger et stort og forholdsvis uberørt og underbelyst kildemateriale og at der i sig selv foreligger en væsentlig opgave i at skabe overblik over det. Af hensyn til omfanget centreres afhandlingen om udviklingen indenfor invalidepension/førtidspension og arbejdsulykkesforsikring. Andre sociale ydelser som revalidering og sygesikring, må behandles særskilt andet steds.

Tidsangivelse:

Startet 2022 og løber indtil færdiggørelse.

​Livet efter hjertestop – ROCKtrial

Af Ida Palmblad, Christina Funch Lassen, Bodil Jansen, Christine Eckhardt-Bentsen​, Bettina Clausen ​

Baggrund

Hvert år rammes over 5.000 borgere af et uventet hjertestop uden for hospitalet i Danmark. 30-dages overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalet er stedet med 400% det seneste årti. 

Et overlevet hjertestop ændrer hverdagslivet væsentligt. Grundet iltmangel under hjertestoppet og det traume det er at opleve hjertestop, oplever patienterne det ofte udfordrende at vende tilbage til hverdagen. Til trods for at mange patienter på overfladen er kommet sig godt efter deres hjertestop, er de påvirket i en sådan grad at de har svært ved at vende tilbage til det liv, de levede før hjertestoppet, og ikke mindst har de svært ved at vende tilbage til arbejde. Det primære mål med projektet er at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen efter hjertestop.

Metode

Projektet er et multicenter RCT. I alt 200 patienter, som overlever et hjertestop uden for hospitalet, og som er blevet behandlet på de hjertemedicinske afdelinger på Rigshospitalet og på Herlev-Gentofte Hospital ønskes inkluderet i projektet. Ved lodtrækning fordeles de i to grupper: enten til vanlig behandling eller til vanlig behandling plus en tidlig og individuelt tilpasset rehabiliterings indsats med fokus på tilbagevenden til arbejde. 

Den vanlige behandling består af opfølgning efter ca. en måned på den hjertemedicinske afdeling hvor borgeren var indlagt, samt hvis der findes behov herfor, henvisning til rehabilitering i hjemkommunen. Den tidlige individuelt tilpassede rehabiliteringsindsats vil indeholde en meget grundig udredning af borgeren i forhold til ressourcer og udfordringer i forhold til tilbagevenden til arbejde og indsatser i forhold til behov eks. psykologisk støtte, understøttelse af pårørende, afklaring på jobsituation via en socialrådgiver eller i forhold til ergonomiske, lysmæssige eller afskærmning ift til at kunne opretholde koncentrationen på arbejdspladsen. Forsøget vil bestå af en interventionsperiode på op til tolv måneder og vil blive evalueret baseret på en 12 måneders opfølgnings periode.

Tidsplan

Projektet påbegyndes med inklusion fra 1. januar 2022.

Finansiering

RegionH's forskningsfond samt flere private fonde. Der søges fortsat yderligere forskningsmidler.

Samarbejdspartnere

​Hjertecenteret, RH, og Afd. for Fysio- og Ergoterapi, RH. CKFF, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. 

​Projekt SISIFOS – Samarbejde imellem Almen Praksis og Kommunale Jobcentre for Sygemeldte

Af Christian Patrick Jauernik, Poul Frost, Frans Boch Waldorff, Jan Renneberg og Mette Bech Risør

Baggrund

Et godt samarbejde mellem almen praksis og kommunale jobcentre er nødvendigt, for at sygemeldte borgere modtager den rette hjælp, støtte og behandling i deres sygemelding. Alligevel oplever både praktiserende læger, jobcentre og socialmedicinske afdelinger udfordringer med det tværsektorielle samarbejde. Der mangler viden i hvordan og hvorfor samarbejdet er udfordret.

Formål

At undersøge hvordan samarbejdet mellem Almen Praksis, Jobcentre og sygemeldte opleves, hvordan det foregår i praksis og hvordan det kan forbedres. 

​Metode

Projektet er et kvalitativt projekt og består af interviews og observationer af samarbejdet mellem almen praksis og jobcentre. Det består overordnet af tre dele: Første del vil bestå af interviews med personer der er langtidssygemeldt samt deltagelse i enkelte af deres møder hos jobcenter og almen praksis. Interviewene vil fokusere på borgernes oplevelser med samarbejdet mellem almen praksis og jobcentre og hvad disse oplevelser betyder for borgeren. Anden del vil bestå af observation og korte interviews med sagsbehandlere og praktiserende læger – herunder observation af konsultationer med sygemeldte borgere, eller ved modtagelse eller afsending af attester mellem jobcenter og praktiserende læge. Tredje del vil bestå af flere gruppeinterview/workshops med både læger og ansatte i et jobcenter, hvor udfordringer ved samarbejdet og mulige løsninger på disse undersøges.

Tidsplan

Projektet er et Ph.d.-projekt, der løber fra juni 2022 til januar 2027.

Finansiering

Tværspuljen Region H og Fonden for Almen Praksis. Der søges løbende yderligere ekstern finansiering. 

Samarbejdspartnere

Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet, Gladsaxe Jobcenter og Brøndby Jobcenter. 

Socialmedicinsk Lægefaglig Rådgivning i Sygedagpengeafdelingen i jobcentret målrettet sårbare sygedagpengemodtagere med almene psykiske problemer (SLR-SYG indsatsprojektet) 

Et 3-årigt ph.d. projekt af Frederik Martiny, Maarten Pieter Rozing, Marius Brostrøm, Mads Kristensen og Pia Kjellberg.

Baggrund

Sygemeldte borgere med almene psykiske sygdomme, såsom stress, angst og depression, er i øget risiko for at blive langtidsledige. Det gælder særligt for de mest sårbare sygemeldte borgere, som ofte har mere komplekse bio-psyko-sociale problemer, der kræver en tværfaglig og koordineret indsats for at blive løst (målgruppen). Når problemerne ikke løses og sygemeldingen bliver langvarig medfører det dårligere chancer for at komme tilbage i arbejde, forværret helbred og forringede levevilkår. 

Når sårbare sygemeldte borgere med psykisk sygdom fanges i den negative spiral øger det uligheden i sundhed. Det har samtidig store personlige konsekvenser for det enkelte individ og dennes omgangskreds, som ofte udtyndes med tiden, samt det omkringliggende samfund i form af tabt arbejdsfortjeneste og store udgifter til indsatser i beskæftigelses-, social- og sundhedsvæsenet. 

Heldigvis er der flere eksempler på at rettidige, tværfaglige og koordinerede indsatser på tværs af sektorer kan gøre en positiv forskel for målgruppen, og at det på den lange bane kan betale sig at investere i differentierede indsatser, som har til formål at hjælpe udsatte borgere tilbage i arbejde. 

Dog mangler der viden om, hvordan man bedst koordinerer indsatser på tværs af faggrupper og sektorer, og hvordan man sikrer at der gives de rette indsatser til de rette personer på rette tidspunkt. Det spørgsmål undersøges i dette forskningsprojekt, når et igangværende initiativ med Socialmedicinske Lægefaglige Rådgivere i SYGedagpengeafdelingen af jobcentret undersøges og videreudvikles ud fra en samskabelsestilgang.

Formål

At undersøge oplevelsen af sygedagpengesystemet blandt borgere i målgruppen, sagsbehandler i jobcentret, og praktiserende læge, samt hvorvidt, og i så fald hvordan, socialmedicinsk lægefaglig rådgivning fra den regionale afdeling for social medicin kan bistå det kommunale jobcenters sygedagpengeafdeling i at øge værdien af den samlede beskæftigelsesrettede rehabilitering til målgruppen.

Metode

Gennem forskellige samskabelsesmetoder engageres relevante aktører inden for området, heriblandt sygedagpengemodtagerne selv, praktikere, forskere med flere, i at videreudvikle det nuværende initiativ til en veludviklet indsats. Der udføres 3 delstuder i projektet: 1) Feltarbejde, interviews og fokusgrupper for at undersøgelse oplevelsen af sygedagpengesystemet blandt borgere i målgruppen, sagsbehandler i jobcentre og praktiserende læger. 2) Deltagerobservation, interviews og fokusgrupper med sagsbehandlere, læger og ledere i de kommuner, som aktuelt gør brug af SLR-SYG initiativet for at undersøge indhold, implementering og tilfredshed. 3) Workshops, online høring og afprøvning i mindre skala af forskellige versioner af SLR-SYG indsatsen for at videreudvikle den sammen med de involverede aktører.

Tidsplan

Projektet påbegyndes med inklusion fra 1. januar 2022 og forventes at løbe over 3 år.

Finansiering

Projektet er finansieret af Center For Almen Medicin ved Københavns Universitet og Socialmedicinsk Center. Der er bevilliget midler fra Tværspuljen til igangsætning af projektet, samt Yngre Lægers Studiefond på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til kongresdeltagelse. Der søges løbende yderligere ekstern finansiering.

Samarbejdspartnere

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Socialmedicinsk Center, Center For Almen Medicin ved Københavns Universitet og VIVE, samt sygedagpengeafdelingen af jobcentret i Frederiksberg, Albertslund, Rødovre og Gladsaxe kommune med inddragelse af eksperter fra Cardiff Universitet i Wales, Storbritannien, CORE – Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København, Kommunernes Landsforening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sociallægeinstitutionen i Århus kommune, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus - Region Sjælland, og udvalgte almen praksis.

Vurdering af Funktionsevnen hos Patienter med Komplekse Helbredsmæssige Udfordringer

Af Anna Karnøe Knudsen, Eva Ejlersen Wæhrens, Morten Tange Kristensen, Jan Renneberg og Poul Frost

Baggrund

I Afdeling for Socialmedicin undersøger vi det enkelte menneskes samlede problemstillinger (helbred, sociale situation, arbejdsbelastninger m.m.) og disses betydning for, hvordan man fungerer i hverdagen (funktionsevnen). Denne vurdering af funktionsevnen er af stor betydning for den enkelte patient, da vurderingen bliver anvendt til at bestemme støttemuligheder og skånebehov samt tilrettelægge det videre beskæftigelsesrettede forløb i kommunen. 
Aktuelt foregår vurderingen af patientens funktionsevne ved spørgsmål i forbindelse med lægesamtale samt i nogle tilfælde et beskæftigelsesrettet spørgeskema og systematisk vurdering af funktionsevnen. Vi ønsker i Afdeling for Socialmedicin at blive endnu bedre til at understøtte lægen i vurderingen af den enkelte patients funktionsevne.

Formål

Formålet med forskningsprojektet er at undersøge om implementering af forskellige undersøgelsesredskaber, tests og spørgeskemaer kan understøtte lægen i den samlede vurdering af funktionsevnen i vores afdeling. 

Metode

Forskningsprojektet består af 3 delstudier. I delstudie inkluderes 100 deltagere blandt alle henviste patienter over en periode på ca. et år. Den udvidede vurdering af funktionsevnen inkluderer systematisk undersøgelse af den fysiske funktionsevne (rejse-sætte-sig test, håndgrebsstyrke og basismobilitet), tre spørgeskemaer (to om almindelig daglig levevis samt et beskæftigelsesrettet spørgeskema) samt deltagelse i en standardiseret ergoterapeutisk undersøgelse (AMPS-test). Delstudie 2 består af en spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterview rettet mod de involverede læger for at undersøge den kliniske relevans af de implementerede undersøgelser. Delstudie 3 er et registerstudie der skal undersøge om resultaterne i de implementerede test kan forudsige beskæftigelse 2 år senere.

Tidsplan

Projektet er startet i september 2023 og forventes afsluttet i 2027. 

Finansiering

Socialmedicinsk klinik, Frederiksberg Hospital. Der søges fortsat yderligere forskningsmidler.

Samarbejdspartnere

Parker instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Fysio- og ergoterapiafdeling, Bispebjerg og Frederiksberg hospital. ​