​Af Jesper From.

Baggrund

Siden det socialpolitiske gennembrud omkring år 1900 og frem til nutiden har de offentlige myndigheder været afhængige af lægernes sagkyndige bistand i spørgsmål om såvel midlertidige som varige sociale ydelser relateret til sygdom, død og invaliditet. 

Der er skrevet meget om den politiske og lovgivningsmæssige historiske udvikling, men forholdsvis lidt og næsten intet af forskningsmæssig karakter om lægernes og sundhedsvæsenets rolle i udviklingen. Det omtales fortrinsvis i anekdoter og i kortfattede resumerende vendinger i lærebøger, tidsskriftartikler, artikler i fagblade, jubilæumsskrifter og lignende. 

En samlet grundig fremstilling og analyse, er mig bekendt ikke tidligere lavet, og en sådan afhandling vil udfylde et hul i både den medicinhistoriske og socialmedicinske forskning og bringe videnskaben et væsentligt skridt videre.

Formål

Afhandlingen har til formål at belyse socialmedicinens historiske rolle i spørgsmål vedrørende social forsikring. I den forbindelse er det hensigten at belyse de lægefaglige problemstillinger og dilemmaer, der gennem tiden har knyttet sig til begreber som "invaliditet" og "funktionsevne", og til vurderinger af varige symptomers betydning for f.eks. arbejdsevnen. 

Det er ligeledes interessant at undersøge i hvilke henseender, en historisk analyse kan pege på faglige problemstillinger, som har ændret sig, er blevet løst eller er forblevet uløste. 

Er udviklingen præget af kontinuitet eller brud i kontinuiteten og i det tilfælde, hvor der opstår brud, skyldes det så lægevidenskabelige fremskridt, politiske indgreb, ændringer i samfundsudviklingen eller andet? Kan der påvises interessante ændringer i befolkningens sygdomsmønster, når det drejer sig om invaliditet? Hvordan har strukturelle forhold såsom arbejdsmarkedets forhold, den sociale lovgivning og de organer (Invalideforsikringsretten, amtslige pensions- og revalideringsnævn, kommunale revaliderings- og pensionsnævn, nutidens rehabiliteringsteam i jobcenteret m.m.), som har håndhævet lovgivningen, haft indflydelse på det lægelige arbejde?

Metode

Studiet er først og fremmest et litteraturstudium. Det krydser grænsen mellem sundhedsvidenskabelig og historisk forskning og forsøger at slå bro mellem de to verdener.

Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af relevant litteratur fremsøgt på søgeord og forfatternavne i relevante databaser og ved gennemgang af referencer i den eksisterende litteratur. Det drejer sig både om bøger, årsberetninger, statistiske opgørelser, tidsskriftartikler m.m. og utrykte kilder, som fx arkivmateriale (mødereferater, rapporter, journaler) fra forskellige myndigheder og institutioner. 

Mundtlige beretninger og den materielle kultur (fotografier, bygninger, lokaler, hjælpemidler m.m.) kan inddrages i et omfang, der skønnes af nødvendighed og gyldighed i forhold til problemstillingen. Det er vurderingen, at der foreligger et stort og forholdsvis uberørt og underbelyst kildemateriale og at der i sig selv foreligger en væsentlig opgave i at skabe overblik over det. 

Af hensyn til omfanget centreres afhandlingen om udviklingen indenfor invalidepension/førtidspension og arbejdsulykkesforsikring. Andre sociale ydelser som revalidering og sygesikring, må behandles særskilt andet steds.

Tidsangivelse

Startet 2022 og løber indtil færdiggørelse.