Igangværende forskningsprojekter:
Arbejdsmarkedstilknytning
blandt patienter med terminalt nyresvigt
Et dansk registerstudie af Kirkeskov L, Lund T, Christensen KB, Buus NH, Carlsen R
Baggrund og formål:
Nedsat nyrefunktion rammer 10-15% af den voksne befolkning, mens terminalt nyresvigt med behov for dialysebehandling eller nyretransplantation ses hos 0,1%. Dette svarer til, at godt 5.500 personer på et givet tidspunkt lider af terminalt nyresvigt. Hvert år foretages ca. 250 nyretransplantationer. Nyresvigt nedsætter livskvaliteten og medfører herunder vanskeligheder med at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilstanden medfører således ikke kun store omkostninger til behandling, men også betydelige omkostninger i form af tabt arbejdskraft/fortjeneste.
Flere udenlandske studier viser, at en betydelig andel af patienter med terminalt nyresvigt ikke er i beskæftigelse, men i Danmark er der meget få oplysninger omkring sygefravær og beskæftigelsesgrad for personer med nyresvigt. I dette studie undersøges arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer med nyresvigt i Danmark sammenholdt med den almindelige danske befolkning. Desuden undersøges om alder, køn, socioøkonomisk status, (indkomst og uddannelse), tidligere fag og beskæftigelse, har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen for patienter med terminalt nyresvigt i Danmark.
Metode:
Studiet er et registerstudie, hvor vi tager udgangspunkt i patienter med nyresvigt registreret i Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister, DNSL fra 2000 og frem. DNSL er et register omfattende alle med terminalt nyresvigt fra 1990 og frem. Data kobles til data fra DREAM-databasen, data fra Den Registerbaserede Arbejdsmarkedsstatistik (RAS) på Danmarks Statistik og data fra Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen.
Finansiering:
Studiet er eksternt finansieret.
Samarbejdspartnere:
Nyremedicinsk, Århus Universitetshospital, Biostatistisk Enhed, KU og Socialmedicinsk Center, BBH-FRH.
Tidsplan:
Projektet forventes færdigt slut 2021.
COMPARE
Af Thomas Lund
Baggrund og formål:
Compare, COMpensation Policy And Return to work Effectiveness, er et internationalt samarbejdsprojekt, som undersøger årsager til regionale forskelle i tilbagevenden til arbejde, baseret på sammenkøringer af primært australske, sekundært canadiske, og på sigt danske data. Et væsentligt delformål er, at udvikle teknikker, metoder og datainfrastruktur som gør, at man på sigt vil kunne foretage tværnationale sammenligninger af "work disability" og tilbagevenden til arbejde, og derved kunne analysere betydningen af kontekst i form af land.
Metode:
Kobling og analyse af nationale datasæt i tværnational database.
Finansiering:
Projektet er finansieret af Australian Research Council.
Samarbejdspartnere:
Monash University, Melbourne, Institute for Work and Health, Toronto, The University of British Columbia, Vancouver.
Redskabet "Funktionsevne på arbejdet"
Af Thomas Lund, Merete Labriola
Baggrund og formål:
Projektets formål er at evaluere redskabet "Funktionsevne på arbejdet" (The Work Role Functioning Questionnaire – WRFQ 2.0), i en dansk arbejdsmarkedskontekst til brug i forbindelse med medarbejdere, der er tilbage i arbejde efter en længere sygefraværsperiode. Evalueringen fokuserer på redskabets psykometriske egenskaber og dets anvendelighed som dialogværktøj for ledere og arbejdsmiljøprofessionelle i forbindelse med identifikation af særlige problemområder og relevante indsatsområder i sikringen af tilbagevendte medarbejderes fortsatte fastholdelse i arbejde.
Redskabet kan identificere, hvilke krav i arbejdet der skaber problemer, og derved kan der tilrettelægges tiltag på arbejdspladsen og i processen efter TTA, der bedre tager hensyn til den enkeltes funktionsevne. Værktøjet kan dermed være en hjælp for både lederen og medarbejderen i forhold til planlægning af den fortsatte opstart i virksomheden. På denne måde vil redskabet kunne anvendes til at screene problemområder på individ- og arbejdspladsniveau. Desuden kan redskabet bruges til at evaluere indsatsen på arbejdspladsniveau samt indgå i forskningsprojekter om TTA og arbejdsfunktionsevne.
Metode:
Spørgeskema besvares ved 3 tidspunkter af 100 personer der er vendt tilbage efter mindst 4 ugers sygemelding. Der analyseres for test re-test reliabilitet på de indsamlede danske data ved T0 (4 uger efter første fremmøde på ATE) og igen efter 5-6 uger (T1) gennemføres for at undersøge redskabets målenøjagtighed. Virkemidlets evne til at detektere ændring over tid, også kaldet responsiveness testes på baggrund af data indsamlet ved T0 og T2 (12 uger efter T0). Test re-test samt ændring over tid, illustreres som den gennemsnitlige forskel mellem data indsamlet ved T0 og T1 henholdsvis T2som funktion af gennemsnittet af de to dataindsamlinger (visualiseres ved anvendelse af Bland-Altman plot's). På baggrund af den grafiske fremstilling af datas fordeling vurderes og testes hypotesen om at virkemidlet ingen måleusikkerhed har samt er i stand til at registrere en ændring mellem T0 og T2, enten ved hjælp af en parret t-test eller Wilcoxon's signed rank sum test.
Finansiering:
Dataindsamlingen blev finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Analysearbejde og afrapportering finansieres af de deltagende institutioner.
Samarbejdspartnere:
NORCE, Bergen, Norge og Arbeid & Helse, Rauland, Norge.
Sammenhæng mellem ADHD/ADD i ungdommen
og fremtidig uddannelse og beskæftigelse
Af Marie Sturesson, Thomas Lund, Lilli Kirkeskov, Merete Labriola
Baggrund og formål:
Hovedparten af de tidligere studier i emnet har hovedsageligt fokuseret på negative konsekvenser ved ADHD-diagnosen, så vores formål er at undersøge hvilke faktorer, der positivt kan påvirke udviklingen i ungdomsårene, for derved at give bedre redskaber til sundhedspersonale, pædagoger, lærere og pårørende. En bedre belysning af hvilke faktorer, der hjælper senere i livet, forventes at kunne understøtte arbejdet med at udjævne den sociale ulighed mellem ADHD-patienter og den almene befolkning. Formålet er: at kortlægge socio-demografiske og sociale karakteristika blandt unge med ADHD/ADD i Danmark, at belyse hvordan unge, der har fået stillet diagnosen ADHD/ADD, klarer sig i forhold til efterfølgende uddannelse og beskæftigelse og at identificere faktorer, som har betydning for hvordan unge med ADHD / ADD klarer sig i uddannelsessystemet, mhp. at pege på potentielt foranderlige faktorer, som gennem intervention kan bidrage til at forbedre deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
Metode:
Projektet er baseret dels på et litteraturstudie og dels på kvantitative forskningsmetoder. Forskningsspørgsmålene søges besvaret ved gennemførelse af et systematisk litteraturstudie udført i henhold til standardiserede guidelines og ved analyser af en eksisterende og nye data (spørgeskema- og register-data fra FOCA-kohorten). I 2021 indsendes litteraturstudiet, og der gennemføres indledende kvantitative analyser på spørgeskema og register-data.
Optima
Af Thomas Lund, Camilla Vitu, Christina Funch Lassen, Christine Eckhardt-Hansen, Hanne Hansen
Baggrund og formål:
Formålet med dette samarbejdsprojekt mellem Socialmedicinsk Center og Hjerteafdelingen er, at screene patienter med iskæmisk hjertesygdom og nylig revaskularisering i form af by-pass operation (CABG) eller perkutan koronar plastik (PCI) for angst og depression med HADS score. Ud fra denne score randomiseres patienter med tegn på belastningsreaktion til én af to grupper: 1) gruppebaseret kognitivt baseret samtaleforløb og vanlig hjerterehabilitering, eller 2) vanlig hjerte-rehabilitering. En subgruppe af patienter der deltager i hjerterehabilitering, men er uden tegn på belastningsreaktion ud fra HADS tilbydes ekstra kontrol efter henholdsvis 3 og 6 mdr. for at vurdere effekten af hjerterehabilitering samt spontan variation i HADS score over tid.
Metode:
Projektet er et prospektivt, randomiseret og kontrolleret undersøgelse af patienter med ny erkendt iskæmisk hjertesygdom og tegn på psykisk belastning til hhv. intervention med kognitivt baseret samtaleterapi i grupper+ vanlig hjerterehabilitering versus vanlig hjerterehabilitering.
Finansiering:
Trygfonden.
Samarbejdspartnere:
Hjerteafdelingen BBH.
Arbejdsmarkedstilknytning for
patienter med kroniske non-maligne smerter
Af Magnus Pedersen, Kamilla Skovmand, Hanne Würtzen Anne Hansen, Thomas Lund, Lilli Kirkeskov
Baggrund:
Kroniske smerter er et stort sundhedsmæssigt problem, både individuelt og samfundsmæssigt, og kroniske smertepatienter oplever biologiske, psykologiske og sociale udfordringer, der med fordel kan forsøges behandlet ved kroniske smertecentre. Tidligere undersøgelser af smertepatienter behandlet ved danske tværfaglige smertecentre er primært af ældre dato og har hovedsageligt undersøgt helbredsrelateret livskvalitet. Op mod 90% af danske smertepatienter oplever at deres smertetilstand påvirker deres arbejdsevne, hvilket ikke tidligere er undersøgt.
Formål:
I dette forskningsprojekt ønsker vi derfor at undersøge arbejdsmarkedstilknytningen før, under og efter behandling ved danske tværfaglige smertecentre med fokus på risikofaktorer, der kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytningen.
Metode:
Via indsamling og analyse af eksisterende patientdata og ved at sammenholde disse data med registerdata fra Danmarks Statistik, vil der blive etableret et datasæt, der vil kunne afstedkomme flere fremtidige forskningsprojekter og målet er et længerevarende forskningssamarbejde.
I forhold til det indledende forskningsprojekt, er erhvervelsen af relevante godkendelser påbegyndt i efteråret 2019, mens projektet forventes færdiggjort i 2021 med et manuskript til publikation i et internationalt, fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift.
Finansiering:
Helsefonden.
Samarbejdspartnere:
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Socialmedicinsk Center og de tværfaglige smertecentre ved Gentofte og Rigshospitalet.
IBBIS ll
Socialmedicinsk Center er udførende part for borgere med funktionel lidelse, der deltager i IBBIS ll projektet i samarbejde med Københavns Kommune.
Funktionelle lidelser anvendes som en samlebetegnelse for lidelser, der er kendetegnet ved vedholdende fysiske symptomer, der ikke er forklaret ved anden sygdom, og som påvirker funktionsevne og livskvalitet i væsentlig grad. Funktionelle lidelser er kendetegnet ved tilstande, der er svære at passe ind i det traditionelle sygdomsbillede.
"Projekt IBBIS ll omhandler en afprøvning af IBBIS-indsatsen, som består af en integreret beskæftigelsesindsats og understøttende sundhedsindsats, til den samlede gruppe af sygemeldte med stress, angst og depression samt de nye målgrupper personlighedsforstyrrelser og brogere med somatorme (også kaldet funktionelle) lidelser." Kilde: STAR
Københavns Kommune og Region Hovedstaden har indgået samarbejde om projektindsatsen. Vi tilbyder sundhedsfaglig personale i form af læge og fysioterapeut og koordinerer indsatsen med øvrige fagligheder, der er involveret i projektet.
Læs mere om projektet på STAR's hjemmeside
Kommende forskningsprojekter:
Arbejdsmarkedstilknytning hos patienter med reumatoid artritis: Kortlægning af særlige faktorers betydning
Af Mie Bülow, Lilli Kirkeskov, Thomas Lund, Merete Hetland
Baggrund:
Der er ca. 1700 nye tilfælde i Danmark pr. år. Der er betydelig øget risiko for langtidssygefravær og ophør på det ordinære arbejdsmarked sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Konsekvenserne af leddegigt er betydelige, både for den enkelte og for samfundet. Det er derfor vigtigt at få afdækket årsagerne til at personer med leddegigt ikke fastholdes på arbejdsmarkedet, så der kan sættes ind med en fokuseret forebyggende indsats til gavn for den enkelte og samfundet.
Formål:
Studiet ønsker at belyse sammenhængen mellem livskvalitet, sygdomsaktivitet og arbejdsmarkedstilknytning hos patienter med leddegigt i Danmark, herunder at belyse funktionsniveauet samt at identificere hvilke faktorer, udover sygdomsaktivitet, der er afgørende for funktions- og arbejdsevnen.
Metode:
Studiet planlægges som et ph.d.-projekt og baseres på et systematisk review, et registerstudie samt en allerede foretaget spørgeskemaundersøgelse. Der kobles til DREAM-databasen som indeholder oplysninger om beskæftigelse og offentlige ydelser, Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen mhp. identifikation af øvrig sygdom og behandling. Spørgeskemaundersøgelsen finder faktorer, som ikke har kunne identificeres via ovenstående metode. Kliniske data indhentes via DANBIO som er et landsdækkende behandlingssystem og en klinisk kvalitetsdatabase.
Tidsplan:
Projektet forventes påbegyndt i år 2021.
Samarbejdspartnere:
Reumatologisk afd. RH.
Livet efter hjertestop – ROCKtrial
Af Thomas Lund, Lilli Kirkeskov, Camilla Vitu mfl.
Baggrund:
Hvert år rammes over 5.000 borgere af et uventet hjertestop uden for hospitalet i Danmark. 30-dages overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalet er med 400% det seneste årti. Et overlevet hjertestop ændrer hverdagslivet væsentligt. Grundet iltmangel under hjertestoppet og det traume det er at opleve hjertestop, oplever patienterne det ofte udfordrende at vende tilbage til hverdagen. Til trods for at mange patienter på overfladen er kommet sig godt efter deres hjertestop, er de påvirket i en sådan grad, at de har svært ved at vende tilbage til det liv, de levede før hjertestoppet, og ikke mindst har de svært ved at vende tilbage til arbejde.
Metode:
Projektet er et multicenter RCT. I alt 200 patienter, som overlever et hjertestop uden for hospitalet, og som er blevet behandlet på de hjertemedicinske afdelinger på Rigshospitalet og på Herlev-Gentofte Hospital vil potentielt kunne inkluderes i projektet.
Hvis disse patienter inden hjertestoppet er en del af arbejdsstyrken og accepterer at indgå i projektet, bliver de ved lodtrækning fordelt i to grupper: Enten til vanlig behandling eller til vanlig behandling plus den tidligt initierede individuelt tilpassede rehabiliteringsindsats med fokus på tilbagevenden til arbejde.
Den vanlige behandling består af opfølgning efter ca. en måned på den hjertemedicinske afdeling, hvor borgeren var indlagt, samt, hvis der findes behov herfor, henvisning til rehabilitering i hjemkommunen. Vi ved fra undersøgelser at tilbuddet om rehabilitering varierer meget, men som udgangspunkt har ingen af disse indsatser et element at støtte til tilbagevenden til arbejde.
Den tidligt initierede individuelt tilpassede rehabiliteringsindsats vil indeholde en meget grundig udredning af borgeren i forhold til ressourcer og udfordringer i forhold til tilbagevenden til arbejde, baseret på den ekspertise som Socialmedicinsk Center på Frederiksberg Hospital har allerede i dag med andre udsatte grupper af patienter. Herefter vil der blive iværksat de tværfaglige indsatser, som vurderes at kunne støtte borgeren, deres nærmeste pårørende og arbejdsgiveren mod en tilbagevenden til arbejde. Disse indsatser kan være mangfoldige og dække over alt fra psykologisk støtte til borgeren, understøttelse af borgerens nærmeste i forhold til at opnå forståelse for de problematikker borgeren oplever eller besøg på arbejdspladsen for at kunne optimere tilbagevenden til arbejde i forhold til afklaring på jobsituation via en socialrådgiver eller i forhold til ergonomiske, lysmæssige forhold eller afskærmning i forhold til at kunne opretholde koncentrationen på arbejdspladsen.
Listen er på ingen måde udtømmende men er eksempler på indsatser som individuelt tilpasses den enkelte. Forsøget vil bestå af en interventionsperiode på op til seks måneder og det primære mål er at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen, og vil blive evalueret baseret på en 12 måneders opfølgningsperiode.
Tidsplan:
Projektet påbegyndes i løbet af 2021 for forskningsmidler fra Region Hovedstaden. Der pågår løbende arbejde med ansøgninger til yderligere finansiering.
Samarbejdspartnere:
Hjertecenteret, RH, og Afd. for Fysio- og Ergoterapi, RH.