Genoptræningsplanen

Hvis afdelingen skønner, du har behov for genoptræning efter din indlæggelse eller ambulante behandling, skal afdelingen sammen med dig udarbejde en genoptræningsplan. Læs her hvad om, hvad den skal indeholde. 

Dit behov for genoptræning bliver vurderet, inden du bliver udskrevet

Ved hver udskrivelse fra hospital eller ambulant behandling skal der tages stilling til, om du har behov for genoptræning. Hvis lægerne skønner, at du har et behov for genoptræning, skal du - og dine pårørende, hvis du ønsker det - sammen med afdelingen udarbejde en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet.

I genoptræningsplanen skal der i første omgang tages stilling til, om du skal have:

Hvad indeholder en genoptræningsplan?

I genoptræningsplanen skal fremgå:

  • oplysninger om indlæggelses- og udskrivelsesdato, diagnose m.m.
  • sammenfatning af dine helbredsforhold – fx dit fysiske funktions- og aktivitetsniveau
  • hvilken information du har fået om din behandling og genoptræning
  • dit genoptræningsbehov – hvilke funktioner der skal genoptrænes
  • at du har givet dit samtykke til genoptræningen
  • aftaler om kontrol og opfølgning på hospitalet
  • kontaktoplysninger på det sted i kommune elle region, hvor du er tilknyttet og kan henvende dig for at få mere information eller vejledning.

Genoptræningsplanen giver dig også mulighed for at oplyse, hvis du fx har ønske om et bestemt behandlingstilbud eller har daglige gøremål, jobfunktion/arbejdstider m.m., der er vigtige at nævne i forbindelse med genoptræningen.

Hvem får tilsendt genoptræningsplanen?

Du får en kopi af genoptræningsplanen.

Derudover vil genoptræningsplanen blive sendt til:

  • din kommune eller den hospitalsafdeling, som skal sørge for, at din genoptræningsplan bliver ført ud i livet
  • din egen læge (du kan dog frabede dig, at den bliver sendt til din læge)
  • du har mulighed for at tilføje en tredje modtager.

Hvad sker der, når kommunen modtager genoptræningsplanen?

Når du visiteres til genoptræning under dit hospitalsophold, sørger afdelingen for at give din hjemkommune besked om, at du skal genoptrænes.

Læs mere om almen genoptræning her

Kommunen har pligt til at følge op på din genoptræningsplan.

Redaktør