Udskrivelse – kom godt hjem med den information, du har brug for

Et vellykket behandlingsforløb er ikke blot karakteriseret ved en veloverstået operation eller en effektiv medicinsk behandling. Det handler også om at hjælpe dig godt tilbage til hverdagen. Læs her om de mest almindelige måder at blive udskrevet på, og hvad du skal forholde dig til efter udskrivelsen.

Tilbage til dit vante liv

Regioner og kommuner har i disse år stort fokus på at sikre, at dit behandlingsforløb ikke er slut, før du er hjemme og tilbage i dit vante liv igen. Vi gør os mange bestræbelser på at samarbejde om at få overgangen fra hospitalet og færdigbehandlingen udenfor hospitalet til at hænge godt og effektivt sammen. 

Forskellige muligheder for udskrivelse

Patientguiden giver i dette menupunkt "Efter behandling" dig og dine pårørende viden og indblik i, hvad der er godt at have styr på i udskrivelsesfasen - hvad enten det handler om dine rettigheder og muligheder for genoptræning, opfølgning, indflydelse eller hjælp.

Find her dit udskrivelsesforforløb med:

Få overblik med en tjekliste

Det kan være overvældende at komme hjem fra hospitalet og pludselig stå med det fulde ansvar for medicin, aftaler, nye hjælpemidler eller kontakt til kommunen – både for dig og dine pårørende.  Der er mange praktiske gøremål, når du kommer hjem, og husker du nu lige alle aftaler og de vigtige beskeder og informationer, du har fået?

Derfor har Patientguiden udarbejdet en række tjeklister, som kan sikre, at du får den information med hjem, som du har brug for.  Download Patientguidens tjeklister:

Se også en oversigt over de vigtigste udskrivelsesdokumenter her

Forskellige støtteordninger mellem hospital, kommune og dit hjem

De senere år er der udviklet forskellige støtteordninger på hospitaler og i kommuner, der alle har til formål, at der bliver taget hånd om overgangen fra hospital og til dit hjem. Hvis du føler, du har behov for ekstra støtte i denne fase, så spørg din afdeling eller i din kommune om dine muligheder. 

Hjælp til at komme videre i dit forløb

For nogle tager det lang tid at blive rigtig rask, og for andre bliver sygdom en følgesvend for altid. Find støtte, rådgivning og inspiration i dit sygdomsforløb her:

Systematiseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner

Hospitaler og kommuner samarbejder med hinanden blandt andet i kraft af en kommunikationsaftale, som indeholder en række faste informationsforpligtelser kommune og hospital imellem. Der er tale om udveksling af information, fra du bliver indlagt og hele vejen igennem dit forløb. Aftalen skal understøtte, at alle involverede parter er grundigt informerede, så du kan udskrives så sikkert og hurtigt som muligt.


Redaktør