Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Otte gode råd til samtaler med lægen

​Forberedelse er et af nøgleordene til en vellykket samtale med din læge eller andre behandlere. Læs her hvordan du kan forberede dig bedst muligt.


Gode råd til en vellykket lægesamtale 

Det er vigtigt, at du går fra en lægesamtale med tryghed og følelsen af at være blevet medinddraget og have overblik over dit forløb. Både for din egen skyld, men også erfaringen viser, at hvis du er godt informeret og har en positiv kommunikation med dine behandlere, så opnår du bedre resultater af din behandling. Blandt andet fordi du forstår din sygdom bedre og derfor er i stand til at efterleve de beskeder og råd, du får. Her er otte gode råd.​

Det er altid lægens eller andet personales ansvar at sørge for en god og tilfredsstillende samtale om din sygdom og behandling. Fx at sørge for, at samtalen bliver afholdt et sted og på en måde, så du føler dig tryg, godt behandlet og informeret. Men i alle samtaler mellem mennesker, er det ikke ligegyldigt, hvordan vi selv bidrager til samtalen. 

Hvis du fx forbereder dig på samtalerne, får du en mere vellykket samtale. Det kan du gøre ved at tænke over de ting, der nager dig, du er i tvivl om, ikke forstår, er bange for eller ikke er afklaret med.   Skriv disse ting ned og tag din huskeliste med til lægesamtalen. 

En huskeliste sikrer dig, at du får spurgt om alt det, du har brug for at vide. Her er række forslag til spørgsmål. ​

Når du skal undersøges for en sygdom

  • Hvad skal jeg undersøges for?

  • Hvilken undersøgelse skal jeg gennemgå?

  • Hvordan foregår den?

  • Kan jeg vælge mellem forskellige undersøgelser?

  • Er der ubehag/risiko forbundet med undersøgelsen?

  • Er der noget jeg skal forberede mig på?

  • Hvor længe går der, før jeg får svar på undersøgelsen?

  • Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

  • Hvad skal der ske, når der er kommet svar på undersøgelsen?​

Undersøgelse for psykisk sygdom

Når du skal undersøges for en psykisk sygdom (ofte kaldet udredning), sker det som standardiserede udredningsforløb, der har til formål at fastslå en eventuel diagnose, for derefter at starte i et behandlingsforløb samme sted. ​

Når du skal behandles for en sygdom

  • Hvad skal jeg behandles for?

  • Hvordan forløber behandlingen? 

  • Hvilke bivirkninger eller risiko er der forbundet med behandlingen?

  • Kan jeg vælge mellem forskellige behandlinger?

  • Hvornår og hvordan ved jeg, om behandlingen virker? 

  • Bliver jeg helt rask? 

  • Hvad hvis behandlingen ikke virker? 

Skriv svarene ned eller optag samtale på din telefon

Husk selv at skrive svarene ned eller få en pårørende til at gøre det. Du kan også optage samtalen på din mobil, så du i ro og mag kan lytte til alle informationerne og forklaringerne på et senere tidspunkt. Hvis du vil optage samtalen. er det god stil på forhånd at fortælle lægen, at du gør det. ​


 

Du og din læge er begge specialister på højt niveau, hver med jeres forskellige viden. Lægen er ekspert på sygdom og behandling. Men det er dig, der mærker sygdommen, og har det bedste kendskab til at være dig.

Derfor har du også den viden, der skal til, for at svare på lægens mange spørgsmål om dine symptomer, bivirkninger af medicin, smerter eller andre udfordringer. Det betyder, at I sammen kan sikre, at du får et godt undersøgelses- og behandlingsforløb. 

Der findes en lang række redskaber, mest som apps, som kan hjælpe dig med at huske symptomer, bivirkning af medicin m.m.. Du kan også bruge en papirversion, vi kalder for Patientguidens Logbog, hvor du dagligt kan beskrive dine symptomer, bivirkninger, velbefindende, smerter m.m., og tage den med til samtalen med lægen.

Se Patientguidens logbog


Det giver en dejlig tryghed at have én, du er tæt på, med til vigtige samtaler. Men det kan også have betydning for, om du får alle informationer fra samtalen med hjem. 

Når man er alvorligt syg, kan man ofte have svært ved at høre eller forstå det, der bliver sagt, eller at man hæfter sig ved noget særligt, der bliver sagt og derfor ikke hører noget andet. 

En pårørende behøves ikke at være et familiemedlem. Det kan også være en ven, kollega m.m.

Du kan eventuelt lade din pårørende notere de oplysninger og instruktioner, personalet giver under samtalen, så du er helt sikker på at få det hele med. ​


Jo mere lægen ved om dine bekymringer, tanke, symptomer og ønsker, desto større forskel kan læger og sygeplejersker gøre, når de skal behandle og pleje dig. Selvom der er ting, der af den ene eller anden grund er svære at få sagt, er det vigtigt fx at fortælle, hvis du:

  • har svært ved at sove

  • har det psykisk dårligt

  • ikke kan undvære at ryge

  • er bange for at dø

  • er bange for at blive fyret på grund af din sygdom.

Alternativ behandling kan være et andet svært emne at tale åbent om. Men hvis du benytter alternativ medicin, kosttilskud som fx vitaminpiller m.m., er det vigtigt at oplyse om det. 

Selv tilsyneladende harmløse vitaminer eller mineralbaserede kosttilskud, fiskeolier eller immunopbyggende midler kan påvirke dine organer, operation eller den behandling, du er i gang med.

Det er vigtigt, at lægerne kender dit samlede behandlingsbillede. Ellers kan det være svært at vide, hvad der virker eller ikke virker - og hvorfor.


Det har også indflydelse på vigtige samtaler, hvor de foregår. De bør ikke foregå på en stue med en masse andre patienter og pårørende eller for en åben dør. Hvis det er tilfældet alligevel, skal du bede om et passende sted at have samtalen i.

Det kan også være en god idé at vide hvor lang tid, der er til samtalen. Er der kun fem minutter, skal du fokusere på det, som er vigtigst. Er der 20 minutter, ved du, at du har bedre tid til at få fortalt og talt det igennem, du har behov for.


Det er helt afgørende, at du forstår, hvad lægen eller sygeplejersken siger. Personalet gør sig umage med ikke at benytte latinske betegnelser. Men skulle det ske alligevel, så bed dem endelig om at sige det på dansk, så du kan forstå, hvad der bliver sagt.

Der findes heller ikke dumme spørgsmål. Heller ikke, hvis du må spørge om det samme for tredje gang. Det at informere dig på en måde, så du forstår det, er en vigtig del af lægers og sygeplejerskers arbejde. 

Får du stadigvæk ikke brugbare og forståelige informationer om din sygdom og behandling på trods af dine anstrengelser, kan du bede om at få en anden læge til at forklare dig det.


Husk på, at dér, hvor samtalen slutter, begynder ventetiden til din næste samtale, undersøgelse eller behandling. Derfor skal I sørge for, at du ved, hvad der skal ske efterfølgende, og at du har fået svar på dine spørgsmål, inden samtalen slutter.

For nogle er det en hjælp, at enten lægen, du selv eller din pårørende opsummerer, hvad der er blevet aftalt.


Når samtalen er slut, kan det være en god idé at sætte dig et roligt sted, inden du går ud i hverdagen igen. Du kan eventuelt sætte dig med en kop kaffe sammen med den, der har været med. Så kan I sammen få styr på, hvad der blev sagt og hvilke tanker, det efterlader.

Kommer du pludselig i tanke om noget vigtigt, du har glemt at få svar på, så vend tilbage til afdelingen. En anden mulighed kan være at maile til afdelingen via Min Sundhedsplatform. Du kan også bruge din praktiserende læges mulighed for e-mailkonsultation.


Video: Sådan for du mest ud af dine lægesamtaler


I denne video "Sådan får du mest muligt ud af dine lægesamtaler" får du fem gode råd til, hvordan du kan gå fra samtaler med tryghed og overblik. (Varighed: 2:03 min.)

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden