Behandlingsredskaber i hjemmet – hvad har jeg ret til?

Det er din hospitalsafdeling, der leverer og betaler udgifterne til dit behandlingsredskab. Læs mere om behandlingsredskaber her.

Hvad er et behandlingsredskab?

Nogle hjælpemidler kaldes også for behandlingsredskaber. Det er redskaber, som indgår som led i din behandling eller i forsættelsen af dine behandling. Det kan fx. være et iltapparat, dropstativ eller en trykaflastende madras.

Hospital stiller behandlingsredskaber til rådighed

Hvis hospitalet vurderer, at du har brug for et behandlingsredskab, når du kommer hjem, er det hospitalet, der sørger for at bestille, levere og betale udgifterne til behandlingsredskabet. De skal også vurdere, om der er tale om et:

  • midlertidigt behandlingsredskab
  • varigt behandlingsredskab

Midlertidigt behandlingsredskab

Du får et midlertidigt behandlingsredskab udleveret fra hospitalet i en aftalt periode. Det mest almindelige er tre måneder. I visse tilfælde kan du låne det længere. Normalt er det dig selv, der skal sørge for at transportere redskabet hjem til dig selv eller til et midlertidigt døgnophold. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt, sørger hospitalet for det.

Hvis behandlingsredskabet ikke virker, skal du kontakte hospitalet for at få det udskiftet.

Når den periode I har aftalt, at du kan låne behandlingsredskabet, er udløbet, skal du selv sørge for at få det afleveret tilbage til den afdeling, der gav dig behandlingsredskabet.

Varigt behandlingsredskab

Varige behandlingsredskaber kommer på tale, hvis det ikke ser ud til, at der kommer en forbedring i din helbredstilstand indenfor en overskuelig fremtid. Det er kommunen, der bevilger varige behandlingsredskaber.

Redaktør