Kan vi gøre det lidt bedre?

Selvom der er sket vigtige fremskridt indenfor diagnose og behandling af blærekræft, kan det hele tiden blive bedre.

​​​​

Det mener i hvert tilfælde overlæge Gregers G. Hermann og hans kolleger i Urologisk Forskningsenhed, som de sidste 6-7 år har arbejdet på at gøre livet lettere for patienter med blærekræft. Han ser det som sin opgave løbende at forbedre de instrumenter og metoder, der skal til - meget gerne i et tværfagligt samarbejde med f.eks. teknikere og producenter af medicinsk udstyr. 


Foto: Claus Peuckert.

Det er hans erfaring, at nye idéer opstår, når man bringer forskellige fagligheder sammen  - fra industrien, det private erhvervsliv, universiteterne, fra forskningens verden og fra klinikken:

-Det handler om at få folk til at forstå hinandens tankegang. Når det lykkes, så sker der noget, understreger overlægen.

Bedre fluorescens

For tiden er overlægen og hans samarbejdspartnere i gang med at forb​edre den fluorescens-metode, der bruges til at identificere kræftceller i blæren. Når man bruger metoden i forbindelse med en kikkertundersøgelse i ambulatoriet, bliver alt nemlig grønt grundet en optisk reaktion mellem gul urin og blåt lys. 

Sammen med bl.a. kemiingeniør ph.d. Lars Lindvold fra Center for Nukleare Teknologier (DTU Nutech) og overlæge Karin Mogensen har han udviklet nye optikker og lyskilder, som egner sig til at bruge i ambulatoriet sammen med fluorescens metoden.  Samarbejdet har resulteret i en opfindelse, der er søgt patent på.

Selve behandlingen af blæretumorer arbejder Gregers Hermann også med at udvikle. En metode til at fjerne tumorer i blæren er at brænde dem væk, men det gør ofte ondt på patienterne. Laser er nok at foretrække, så for øjeblikket arbejder overlægen sammen med eksperter fra DTU og et tysk firma om at udvikle en ny laserteknik, der kan fjerne tumorer mere skånsomt.

Hands on

Han og Karin Mogensen lader sig ikke nøje med de anvisninger, laserprod​ucenten kommer med om, hvordan udstyret kan bruges og hvilken effekt, det har, men insisterer på selv at få instrumenterne i hænderne og prøve dem af:


- Selv når vi kommunikerer med de folk, der sælger lasere, er det begrænset, hvad de ved om, hvilket væv der skades af deres laser. Derfor er vi nødt til at selv at teste, hvordan laseren virker på menneskeligt væv ved forskellige styrker, fortæller overlægen, som naturligvis ikke prøvede de nye laserinstrumenter af på mennesker - men i stedet på kyllingekød.

Et andet udviklingsprojekt, som Gregers Hermann forhandler om med industrien og universitetet, handler om de biopsier (vævsprøver), det kan være nødvendigt at tage for at undersøge, hvor dybt kræftcellerne stikker. Her undersøger han, om det er muligt at udvikle en metode til at anvende optiske biopsier - vævsprøver, der består i at gennemlyse vævet, som derefter viser sig som billeder på en skærm. 

To timers forløb

Målet er med tiden at kunne tilbyde blærekræftpatienter et skånsomt forløb i ambulatoriet: Først får de undersøgt blæren med fluorescerende​​ væske for at identificere evt. kræftceller. Derefter får taget en optisk biopsi, der viser, hvor dybt kræften stikker. Og endelig bliver kræften behandlet med laser, hvis der er tale om overfladiske tumorer. Alt i alt et par timer - så er patienten klar til at gå tilbage på arbejdet.​






Redaktør