Hurtigere diagnose og behandling af blærekræft

Fluorescerende kræftceller og nye instrumenter giver blærekræftpatienter et mere skånsomt forløb. Nyt forskningsprojekt skal vise, om kirurgi i fuld bedøvelse kan erstattes af kirurgi i lokal bedøvelse i ambulatoriet.

​Forskerne på Urologisk Afdeling er i løbet af de sidste år lykkedes med at flytte diagnostik og behandling af blærekræft fra operationsgangen til ambulatoriet – til gavn for patienterne. Ved hjælp af et fluorescerende stof, der sprøjtes op i blæren, bliver det muligt at se kræftceller i blæren på et tidligt stadie. Samtidigt har de forbedret den metode, der bruges til at tage vævsprøver i ambulatoriet, så man får en mere sikker diagnose.


Karin Mogensen og Gregers Hermann. Foto: Claus Peuckert.

Ved den traditionelle metode, hvor man tager vævsprøver uden florescens, er det ikke altid muligt at se forstadier til svulster. Den ny metode kan derfor spare patienterne for mange kontrolbesøg og operationer.

Små svulster fjernes ambulant

Det er vigtigt at opdage alle former for kræft så tidligt som muligt, og i​​ dag finder lægerne også ganske små blærekræftsvulster i et tidligt stadie. Mens større svulster kræver, at patienten skal indlægges og på operationsbordet, så kan de mindre svulster, der ikke vokser dybt i blærevæggen, fjernes i ambulatoriet, mens patienter kun er lokalbedøvet. Det sker ved hjælp af nye fine instrumenter, som forskerne har udviklet i samarbejde med industrien.

I øjeblikket er overlæge Gregers Hermann og overlæge Karin Mogensen i gang med et forskningsprojekt, der skal vise, om vævsprøver taget ved en kikkertundersøgelse i ambulatoriet giver en lige så sikker diagnostik med vævsprøver, der tages under bedøvelse.

Bedre livskvalitet?

Undersøgelsen​​ skal også svare på, hvilken procedure patienterne foretrækker.

Sandsynligvis vil det give patienterne en bedre livskvalitet, at de kan nøjes med at komme i ambulatoriet i et par timer og få fjernet mindre svulster i lokalbedøvelse frem for at skulle indlægges. Det undersøger Karin Mogensen med et særligt spørgeskema om patienternes livskvalitet:

- Jeg har tidligere undersøgt betydningen for livskvaliteten hos patienter, der havde gennemgået en operation for blærekræft. Og her viste det sig, at mange var plaget af vandladningsproblemer og en del af angst og bekymring efter operationen, fortæller Karin Mogensen.

Hun peger på, at en større viden om, hvordan de forskellige former for behandling påvirker patienternes livskvalitet kan bruges til at gøre behandlingerne så skånsomme som muligt.

- Det giver os en god fornemmelse af, hvordan patienterne har det. Vi er blevet mere opmærksomme på at følge op og stå til rådighed for dem, der har massive problemer. Og så håber vi selvfølgelig, at det vil vise sig, at patienterne oplever en bedre livskvalitet, jo mindre indgribende en behandling, de bliver udsat for, slutter overlægen. 

Blærekræft

  • Blærekræft er en af de fire mest udbredt kræftsygdomme blandt mænd
  • Hos kvinderne ligger den i top 9
  • Tre fjerdedele af blærekræftpatienterne er mænd
  • Blærekræft er den dyreste kræftform for samfundet
  • Den mest almindelige årsag til blærekræft er rygning
  • Cirka 400 danskere dør hvert år af blærekræft
  • Der gennemføres ca. 8.000 operationer i fuld bedøvelse for blærekræft om året i Danmark
  • Omkring 15.000 danskere er i løbende kontrol for blærekræft
  • Blærekræft kan behandles med kikkertkirurgi (skylninger, kikkertoperation med fjernelse af tumor, fjernelse af blæren, stråling, kemoterapi). ​



Redaktør