Det vigtigste er at passe på patienterne

PORTRÆT: Overlæge Gregers G. Hermann er blærekirurgiens Georg Gearløs.

​Overlæge Gregers Hermann har sammen med sine kolleger på Frederiksberg Hospital gennem årene​ været med til at udvikle en række nye og bedre metoder og instrumenter til at diagnosticere o​​g behandle blærekræft. 

Foto: Claus Peuckert.

Han har ikke noget imod at blive kaldt en "nørd", for han har en dyb interesse i at få teknikken til at fungere bedst muligt. Og han er typen, der gerne selv vil have fingrene langt ne​d i tekni​​kken - for eksempel når et laserapparat skal afprøves - på kyllingekød.

En tillidserklæring

Men det, blærekirurgen er mest stolt af, er ikke en af de mange tekniske forbedringer. Nej, det er den tillid, patienterne viser ham, hans kolleger og Urologisk Afdeling:​​​

-Det er en stor tilfredsstillelse, at patienterne føler sig trygge og tilfredse, når de går med i vores studier. Det er en tillidserklæring, som er meget vigtig for mig. De ved, at når vi forsker og udvikler, gør vi det for dem, understreger overlægen.

Behandlingen for blærekræft strækker sig ofte over lange forløb, og derfor kommer lægerne til at kende patienterne temmelig godt.

-Så kommer de og siger: Nåh, hvad skal vi nu prøve?

Gregers Hermann holder af at udvikle nyt - og valgte at forlade den store og akutte blærekirurgi på Rigshospitalet for ti år siden til fordel for en stilling på Urologisk Afdeling, hvor der dengang først og fremmest gennemføres planlagte operationer. Og de er bedre egnede til forskning og udvikling inden for blærekræft, hvor blæren ikke skal fjernes.

En hårfin balance

Ifølge Gregers Hermann er netop blærekræft et felt, hvor der er udfordringer i at udvikle den rigtige behandling:

-Det er et spændende område, fordi blærekræft rammer rigtig mange, der gennemgår lange behandlingsforløb og derved belastes meget at sygdommen og trækker enorme ressourcer. Og det er en sygdom, hvor der går en hårfin grænse mellem at give den bedst mulige behandling og overbehandle patienten, fortæller overlægen.

Gregers Hermann har oplevet stor velvilje og støtte fra Frederiksberg hospital, Urologisk Afdelings og Operationsafdelingens ledelser. Han føler sig privilegeret, fordi han har fået mulighed for at arbejde halv tid i klinikken og halv tid med forskning:

-Normalt har læger ikke tid til udvikling, men her har vi været heldige, at industrien, hospitalet og min afdeling har været parat til at give os rammerne til at etablere vores Urologiske Forskningsenhed. Og ikke mindst, at patienterne stiller sig til rådighed for udvikling, siger han.

Gregers Hermann har over 15 år arbejdet med at udviklet en ny model for, hvordan man kan følge op på patienter med blærekræft med regelmæssige undersøgelser, den såkaldte 4-8-12 model.
Hans vision er at effektivisere behandlingen af blærekræft, så den bliver så lidt belastende som muligt for patienterne:

- Det gælder om at kunne give den bedst mulige behandling og samtidig genere patienterne mindst muligt, slutter overlægen.





Redaktør