Overlæge
Gregers Hermann har sammen med sine kolleger på Frederiksberg Hospital gennem
årene været med til at udvikle en række nye og bedre metoder og instrumenter til
at diagnosticere og behandle blærekræft.
Foto: Claus
Peuckert.
Han har ikke noget imod at blive kaldt en "nørd", for han har en dyb interesse i
at få teknikken til at fungere bedst muligt. Og han er typen, der gerne selv vil
have fingrene langt ned i teknikken - for eksempel når et laserapparat skal
afprøves - på kyllingekød.
En tillidserklæring
Men det, blærekirurgen er mest stolt
af, er ikke en af de mange tekniske forbedringer. Nej, det er den tillid,
patienterne viser ham, hans kolleger og Urologisk Afdeling:
-Det er en stor tilfredsstillelse, at patienterne føler sig trygge og
tilfredse, når de går med i vores studier. Det er en tillidserklæring, som er
meget vigtig for mig. De ved, at når vi forsker og udvikler, gør vi det for dem,
understreger overlægen.
Behandlingen for blærekræft strækker sig ofte over lange forløb, og derfor
kommer lægerne til at kende patienterne temmelig godt.
-Så kommer de og
siger: Nåh, hvad skal vi nu prøve?
Gregers Hermann holder af at udvikle nyt - og valgte at forlade den store og
akutte blærekirurgi på Rigshospitalet for ti år siden til fordel for en stilling
på Urologisk Afdeling, hvor der dengang først og fremmest gennemføres planlagte
operationer. Og de er bedre egnede til forskning og udvikling inden for
blærekræft, hvor blæren ikke skal fjernes.
En hårfin balance
Ifølge Gregers Hermann er netop
blærekræft et felt, hvor der er udfordringer i at udvikle den rigtige
behandling:
-Det er et spændende område, fordi blærekræft rammer rigtig
mange, der gennemgår lange behandlingsforløb og derved belastes meget at
sygdommen og trækker enorme ressourcer. Og det er en sygdom, hvor der går en
hårfin grænse mellem at give den bedst mulige behandling og overbehandle
patienten, fortæller overlægen.
Gregers Hermann har oplevet stor velvilje og støtte fra Frederiksberg
hospital, Urologisk Afdelings og Operationsafdelingens ledelser. Han føler sig
privilegeret, fordi han har fået mulighed for at arbejde halv tid i klinikken og
halv tid med forskning:
-Normalt har læger ikke tid til udvikling, men her
har vi været heldige, at industrien, hospitalet og min afdeling har været parat
til at give os rammerne til at etablere vores Urologiske Forskningsenhed. Og
ikke mindst, at patienterne stiller sig til rådighed for udvikling, siger han.
Gregers Hermann har over 15 år arbejdet med at udviklet en ny model for,
hvordan man kan følge op på patienter med blærekræft med regelmæssige
undersøgelser, den såkaldte 4-8-12 model.
Hans vision er at effektivisere
behandlingen af blærekræft, så den bliver så lidt belastende som muligt for
patienterne:
- Det gælder om at kunne give den bedst mulige behandling og
samtidig genere patienterne mindst muligt, slutter overlægen.