Patienten, der medvirker i videoen, lider af tilstanden
POTS:
Forkortelsen POTS står for Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom
og er en tilstand, hvor almindelige stillingsændringer (liggende til siddende,
siddende til stående) ledsages af en uhensigtsmæssigt høj stigning i pulsen og
symptomer i form af svimmelhed, ubehag og evt besvimelser i stående stilling.
Pulsen styres primært af det ubevidste nervesystem og POTS medfører –
eller skyldes - en ubalance i det ubevidste nervesystem. Den egentlige årsag til
POTS er ikke afklaret.