Jeg blev fanget ind af laboratoriet

PORTRÆT. I næsten 40 år har professor, ledende overlæge, dr. med. Jan Fahrenkrug, Klinisk Biokemisk Afdeling, forsket i et bestemt signalstof - og gjort en række epokegørende opdagelser.

​Fra begyndelsen var det ikke meningen, at overlæge Jan Fahrenkrug skulle tilbringe sin tid på et laboratorium med biokemisk forskning. Da han i 1973 begyndte sin karriere på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, interesserede han sig for hormonsygdomme, særligt diabetes - og for de signalstoffer i tarmen, der er med til at regulere produktionen af insulin. ​

 

Foto: Claus Peuckert

Fra tarm til nerveceller

I forbindelse med et forskningsprojekt gjorde han - helt tilfældigt - en epokegørende opdagelse: Det signalstof, kaldet VIP, man kendte fra tarmen, fandtes kun i nogle nerveceller!

- Jeg troede ikke mine egne øjne, da det viste sig, at et stof, som man antog fandtes i de hormonproducerende celler i tarmen, var at finde i nervecellerne. Det åbnede et helt nyt felt, fortæller overlægen.

For Jan Fahrenkrug blev denne opdagelse startskuddet til en betydningsfuld karriere som klinisk biokemisk forsker. Han blev fanget ind af laboratoriearbejdet og valgte patientkontakten fra, selvom han egentlig havde regnet med en fremtid inden for medicinsk endokrinologi. I stedet begyndte han at forske i, hvilken funktion det såkaldet neuropeptid, VIP, har i nervesystemet.

- Det interessante ved laboratoriearbejdet er, at man kommer et lag længere ned end i klinikken. Det er spændende, fordi man får en basal forståelse for de mekanismer, der ligger bag sygdommene, fortæller han.

Fremtidens lægemidler

Gennem sin forskning har Jan Fahrenkrug bl.a. dokumenteret, at signalstoffet VIP spiller en vigtig rolle for den mandlige erektion. Faktisk var han netop involveret i udviklingen af et lægemiddel på basis af den viden, da Viagra kom på banen som en stærk konkurrent.

Og siden har han arbejdet systematisk for at finde ud af, hvilken betydning, signalstoffet VIP har for hjernens ur og dermed for vores døgnrytme og en lang række sygdomme, der bl.a. skyldes forstyrrelser i døgnrytmen. Han håber, at det en dag kan lykkes at udvikle lægemidler, som kan hjælpe patienter, der har forstyrrelser i deres døgnrytme af forskellige grunde.

Næsten 40 år på Bispebjerg

Gennem tiden har overlægen fået flere tilbud om andre jobs, men har alligevel valgt at blive på Bispebjerg Hospital, hvor han snart har haft sin gang i næsten 40 år:

- Jeg befinder mig rigtig godt her på hospitalet. Jeg h​ar jo bygget et forskermiljø op med dygtige kolleger og gode laboratoriefaciliteter. Og så har jeg gennem alle årene oplevet en fantastisk opbakning fra direktionen og en god forståelse for forskningen, slutter han.​

Redaktør